3.5. Forhåndspartitionering for systemer med flere opstartsmuligheder

Partitionering af din disk refererer til det at opdele din disk i sektioner. Hver sektion er så uafhængig af de andre. Det svarer cirka til at placere vægge i dit eget hus; hvis du tilføjer møbler i et rum, så påvirkes de andre rum ikke.

Hvis du allerede har et operativsytsem på dit system (Windows 9x, Windows NT/2000/XP/2003/Vista/7, OS/2, MacOS, Solaris, FreeBSD, …) som bruger hele disken og du ønsker at placere Debian på den samme disk, så kan du lave en ny partitionering. Debian kræver sin egne harddiskpartitioner. Debian kan ikke installeres på Windows- eller Mac OS X-partitioner. Det kan eventuelt dele nogle partitioner med andre Unix-systemer, men det er ikke dækket i denne manual. Som absolut minimum så skal du bruge en dedikeret partiion for Debians rodfilsystem.

Du kan finde information om din nuværende partitionsopsætning ved at bruge et partitioneringsværktøj for dit nuværende operativsystem, såsom den integrerede diskhåndtering i Windows eller fdisk i DOS. Partitioneringsværktøjer tilbyder altid en måde at se eksisterende partitioner uden at lave ændringer.

Generelt vil ændring af en partition med et allerede eksisterende filsystem ødelægge enhver information på partitionen. Du bør derfor altid lave sikkerhedskopier før udførelse af en ny partitionering. Du kan overføre denne analogi til dit hjem. Det vil være smart at flytte alle møbler væk før en væg flyttes, ellers risikerer du at ødelægge dem under arbejdet.

Flere moderne operativsystemer tilbyder muligheden for at flytte eller ændre størrelse på bestemte eksisterende partitioner uden at ødelægge deres indhold. Dette gør det muligt at gøre plads til yderligere partitioner uden at miste eksisterende data. Selvom dette går godt i de fleste tilfælde, så er det at lave ændringer til partitioneringen af en disk farligt og bør kun udføres efter en fuld sikkerhedskopiering af alle data. For FAT/FAT32- og NTFS-partitioner som brugt af DOS- og Windows-systemer, er muligheden for at flytte og ændre størrelse på dem uden datatab tilbudt både af debian-installer samt af den integrerede Disk Manager i Windows 7.

For at ændre størrelse på en eksisterende FAT- eller NTFS-partition uden datatab inde fra debian-installer, så gå til partitioneringstrinnet, vælg indstillingen for manuel partitionering, vælg partitioneringen der skal ændres størrelse på og specificer den nye størrelse.

Oprettelse og sletning af partitioner kan udføres inden fra debian-installer samt fra et eksisterende operativsystem. Som en hovedregel skal partitioner oprettes af systemet, som de skal bruges af, dvs. partitioner til brug for Debian GNU/Linux skal oprettes inden fra debian-installer og partitioner til brug for et andet operativsystem skal oprettes derfra. debian-installer kan opretet ikke-Linux-partitioner, og partitioner oprettet på den måde fungerer normalt uden problemer, når brugt i andre operativsystemer, men der er nogle få sjældne undtagelser, hvor det kan medføre problemer, så hvis du vil være sikker, så brug de medfølgende partitioneringsværktøjer til at oprette partitioner for brug af andre operativsystemer.

Hvis du skal installere mere end et operativsystem på den samme maskine, så skal du installere alle andre systemer før du fortsætter med Debian-installationen. Windows og andre operativsystemer kan ødelægge din mulighed for at starte Debian, eller opfordre dig til at formatere allerede formaterede partitioner igen.

Du kan fortryde disse handlinger eller undgå dem, men installation af standardsystemet først sparer dig for en masse problemer.