Hvis din computer kan starte op fra USB, så vil dette sandsynligvis være den letteste vej til installation. Lad os antage, at du har forberedt alt fra Afsnit 3.6.2, “Valg af opstartsenhed” og Afsnit 4.3, “Forberedning af filer for opstart via USB-hukommelsesdrev”. Indsæt dit USB-drev i en ledig indgang og genstart computeren. Systemet bør starte op, og med mindre du har brugt den fleksible måde til at bygge drevet med og ikke aktiveret det, vil du blive præsenteret for en grafisk opstartsmenu (på udstyr som understøtter det). Her kan du indtaste valgfrie opstartparametre, eller bare trykke på Enter.

Hvis du har et cd-sæt og din maskine understøtter opstart direkte fra cd'en så er det rigtig godt! Konfigurer dit system for ved opstart fra en cd som beskrevet i Afsnit 3.6.2, “Valg af opstartsenhed”, indsæt din cd, genstart og fortsæt til næste kapitel.

Bemærk at visse cd-drev kan kræve specielle drivere og kan derfor være utilgænglige i de første trin af installationen. Hvis det viser sig at den normale måde at starte op fra en cd ikke fungerer på dit udstyr, så besøg det her kapitel igen og læs om alternative kerner og installationsmetoder som måske vil fungere for dig.

Selv om du ikke kan starte op fra cd-rom kan du antagelig installere Debians systemkomponenter og de pakker du ønsker fra cd-rom. Start op på et andet medie, og når det er tid at intallere operativsystemet, basissystemet og eventuelle ekstra pakker, så peg installationssystemet til cd-rom-drevet.

Hvis du har problemer med at starte op, så se Afsnit 5.4, “Fejlsøgning af installationsprocessen”.

For at starte installationsprogrammet fra Windows kan du enten

Hvis du bruger en installations-cd eller -dvd, vil et præinstallationsprogram blive startet automatisk når du indsætter disken. I tilfælde af, at Windows ikke starter den automatisk, eller hvis du bruger et USB-drev, så kan du starte manuelt ved at tilgå enheden og køre setup.exe.

Efter at programmet er blevet startet, vil nogle få forhåndsspørgsmål blive stillet og systemet vil blive forberedt til at genstarte ind i Debian GNU/Linux-installationsprogrammet.

Start op i DOS (ikke Windows). For at gøre dette kan du for eksempel starte op fra en gendannelses- eller diagonostikdisk.

Hvis du kan tilgå installations-cd'en, så ændr det aktuelle drev til cd-rom-drevet, f.eks.

d:

ellers skal du sikre dig, at du først har forberedt din harddisk som forklaret iAfsnit 4.4.2, “Harddiskinstallationen starter op fra DOS med loadlin”, og ændre det aktuelle drev, hvis det er krævet.

Gå til undermappen for den variant du ønsker, f.eks.

cd \install.386

Hvis du foretrækker det grafiske installationsprogram, så gå til undermappen gtk.

cd gtk

Kør derefter install.bat. Kernen vil indlæse og igangsætte installationssystemet.

For at starte installationsprogrammet op fra harddisken skal du først hente og placere de nødvendige filer som beskrevet i Afsnit 4.4, “Forberedelse af filer for harddiskopstart”.

Hvis du har tænkt dig kun at bruge harddisken for opstart og så hente alt over netværket, så skal du hente filen netboot/debian-installer/i386/initrd.gz og dens modsvarende kerne, netboot/debian-installer/i386/linux. Dette vil give dig mulighed for at partitionere harddisken, du starter installationsprogrammet op fra, om selvom du bør gøre dette med forsigtighed.

Alternativt, hvis du forventer at bevare en eksisterende partition på harddisken uændret under installationen, så kan du hente filen hd-media/initrd.gz og dens kerne, samt kopiere en cd-iso (eller dvd-iso) til drevet (sikr dig at filens navn ender med .iso). Installationsprogrammet kan så starte op fra drevet og installere fra cd/dvd-aftrykket, uden at kræve netværket.

For LILO skal du konfigurere to essentielle ting i /etc/lilo.conf:

Her er et /etc/lilo.conf-eksempel:

image=/boot/newinstall/vmlinuz
       label=newinstall
       initrd=/boot/newinstall/initrd.gz

For yderligere detaljer, så se manualsiderne initrd(4) og lilo.conf(5). Kør nu lilo og genstart.

Proceduren for GRUB1 ligner meget. Find din menu.lst i mappen /boot/grub/ (eller undertiden /boot/boot/grub/) og tilføj en post for installationsprogrammet, for eksempel (antager at /boot er på den første partition på den første disk i systemet):

title  New Install
root   (hd0,0)
kernel /boot/newinstall/vmlinuz
initrd /boot/newinstall/initrd.gz

Proceduren for GRUB2 er meget lignende. Filen hedder grub.cfg i stedet for menu.lst. En post for installationsprogrammet ville for eksempel være:

menuentry 'New Install' {
insmod part_msdos
insmod ext2
set root='(hd0,msdos1)'
linux /boot/newinstall/vmlinuz
initrd /boot/newinstall/initrd.gz
}

Herfra bør der ikke være forskel på GRUB eller LILO.

Opstart fra netværket kræver, at du har en netværksforbindelse og en TFTP-netværksopstartsserver (og sandsynligvis også en DHCP-, RARP- eller BOOTP-server for automatisk netværkskonfiguration).

Opsætningen på serversiden for understøttelse af netværksopstart er beskrevet i Afsnit 4.5, “Forberedelse af filer for TFTP-netopstart”.

Der er forskellige måder at udføre en TFTP-opstart på i386.

Når installationsprogrammet starter op, så bliver du præsenteret for en venlig grafisk skærm, der viser Debian-logoet og en menu:

Debian GNU/Linux installer boot menu

Graphical install
Install
Advanced options             >
Help
Install with speech synthesis

	Bemærk
	Denne grafiske skærm vil se en smule anderledes ud afhængig af hvordan din computer er startet op (BIOS eller UEFI), men de samme indstillinger vil blive vist.

Afhængig af den anvendte installationsmetode er valget “Grafisk installation” måske ikke tilgængelig. Aftryk for to arkitekturer har derudover en 64-bit variant for hvert installationsvalg, lige nedenunder, og fordobler dermed antallet af valg.

For en normal installation, vælg enten punktet “Graphical install” eller “Install” — med brug af enten piletasterne på dit tastatur eller ved at indtaste det første (fremhævede) bogstav — og tryk på Enter for at starte installationen. Punktet “Graphical install” er allerede valgt som standard.

Punktet “Advanced options” giver adgang til en anden menu, som giver mulighed for at opstarte installationsprogrammet i tilstanden ekspert, i redningstilstand og for automatiserede installationer.

Hvis du ønsker eller har brug for at tilføje opstartsparametre for enten installationsprogrammet eller kernen, så tryk Tab (BIOS-opstart) eller e så down arrow tre gange og så end (UEFI-opstart). Dette vil vise opstartskommandoen for det valgte menupunkt og give mulighed for at lave tilpasninger efter behov. Bemærk at tastaturlayoutet på dette tidspunkt stadig er QERTY. Hjælpeskærmene (se nedenfor) viser nogle gængse indstillingsmuligheder. Tryk Enter (BIOS-opstart) eller F10 (UEFI-opstart) for at starte installationsprogrammet op med dine indstillinger; et tryk på Esc vil returnere dig til opstartsmenuen og omgøre eventuelle ændringer, du har foretaget.

Valg af punktet “Help” vil resultere i at den første hjælpeskærm bliver vist, hvilket giver et overblik over alle tilgængelige hjælpeskærme. For at returnere til opstartsmenuen efter at hjælpeskærmene er blevet vist, så tast »menu« ved opstartsprompten og tryk på Enter. Alle hjælpeskærme har en opstartsprompt hvor opstartskommandoen kan indtastes:

Press F1 for the help index, or ENTER to boot:

Ved denne opstartsprompt kan du enten bare trykke Enter for at igangsætte opstartsprogrammet med standardindstillinger eller indtaste en specifik opstartskommando og - valgfrit - opstartsparametre. Et antal opstartsparametere som kan være nyttige kan findes på de forskellige hjælpeskærme. Hvis du tilføjer parametre til opstartskommandolinjen, så være sikker på først at indtaste opstartsmetoden (standarden er install) og et mellemrum før den første parameter (f.eks. install fb=false).

	Bemærk
	Tastaturet antages at have det normale amerikansk-engelske layout på dette tidspunkt. Dette betyder at hvis dit tastatur har et andet (sprogspecifik) layout, kan tegnene som skrives på skærmen være forskellige fra hvad du forventer, når du indtaster parametere. Wikipedia har et skema for US-tastaturlayout, som kan bruges som en reference til at finde de korrekte taster.

Bemærk

Hvis du bruger et sytsem som har BIOS'en konfigureret til at bruge seriel konsol, så kan du måske se den grafiske opstartsskærm før installationsprogrammet indlæses; du ser måske slet ikke opstartsmenuen. Det samme kan ske hvis du installerer systemet via en ekstern håndteringsenhed, som tilbyder en tekstgrænseflade til VGA-konsollen. Eksempler på disse enheder inkluderer tekstkonsollen for Compaqs “integrated Lights Out” (iLO) og HP's “Integrated Remote Assistant” (IRA). For at forbigå den grafiske opstartsskærm kan du enten blindt indtaste Esc for at få en tekstopstartsprompt, eller (lige så blindt) taste “H” efterfulgt af Enter for at vælge indstillingen “Help” beskrevet ovenfor. Herefter bør dine tastaturtryk blive gengivet på prompten. For at forhindre installationsprogramet i at bruge framebufferen i resten af installationen, skal du også tilføje vga=normal fb=false til opstartsprompten, som beskrevet i hjælpeteksten.

Den grafiske version af installationsprogrammet er kun tilgængelig i et begrænset antal arkitekturer, inklusive 32-bit PC . Funktionaliteten for det grafiske installationsprogram er essentielt den samme som det tekstbaserede installationsprogram, da det grundlæggende bruger det samme program, men med en anden brugerflade.

Selvom funktionaliteten er identisk, så har det grafiske installationsprogram stadig få signifikante fordele. Hovedfordelen er, at det understøtter flere sprog, nemlig dem som bruger et tegnsæt, som ikke kan vises med den tekstbaserede “newt”-brugerflade. Den har også nogle få brugsfordele såsom muligheden for at bruge en mus, og i nogle tilfælde kan flere spørgsmål vises på en enkel skærm.

Det grafiske installationsprogram er tilgængelig med alle cd-aftryk og med hd-medie-installationsmetoden. For at starte det grafiske installationsprogram vælges den relevante indstilling fra opstartsmenuen. Ekspert- og redningstilstand for det grafiske installationsprogram kan vælges fra menuen “Advanced options”. De tidligere anvendte opstartsmetoder installgui, expertgui og rescuegui kan stadig bruges fra opstartsprompten, som vises efter valg af indstillingen “Help” i opstartsmenuen.

Der er også et grafisk installationsaftryk, som kan netstartes. Og der er et specielt “mini” ISo-aftryk^[5], som hovedsagelig er nyttig for test.

På samme måde som med det tekstbaserede installationsprogram er det muligt at tilføje opstartsparametre, når det grafiske installationsprogram startes.

Bemærk

Det grafiske installationsprogram kræver signifikant mere hukommelse for at køre end det tekstbaserede installationsprogram: 550MB. Hvis utilstrækkelig hukommelse er tilgængelig, vil den automatisk gå tilbage til den tekstbaserede “newt” brugerflade. Hvis hukommelsesmængden i dit system er under 400MB, så vil det grafiske installationsprogram fejle fuldstændig i at starte, mens opstart med det tekstbaserede installationsprogram stadig vil fungere. Brug af det tekstbaserede installationsprogram anbefales for systemer med små mængder tilgængelig hukommelse.