4.3. Forberedelse af filer for TFTP-netopstart

Hvis din maskine er forbundet på et lokalt områdenetværk, så kan du måske starte den op over netværket fra en anden maskine, via TFTP. Hvis du har tænkt dig at starte installationssystemet op fra en anden maskine, så vil opstartsfilerne skulle placeres på specifikke placeringer på den maskine, og maskinen skal konfigureres til at understøtte opstart fra din specfikke maskine.

Du skal opsætte en TFTP-server, og for mange maskiner en DHCP-server.

DHcP'en (Dynamic Host Configuration Protocol) er en mere fleksibel, bagud kompatibel udvidelse af BOOTP. Nogle systemer kan kun konfigureres via DHCP.

Trivial File Transfer Protocol (TFTP) bruges til at levere opstartsaftrykket til klienten. Teoretisk kan enhver server på enhver platform, som implementerer disse protokoller, anvendes. I eksemplerne i dette afsnit angiver vi kommandoer for SunOS 4.x, SunOS 5.x (a.k.a. Solaris) og GNU/Linux.

4.3.1. Opsætning af en DHCP-server

En fri DHCP-server er ISC dhcpd. For Debian GNU/Linux anbefales pakken isc-dhcp-server. Her er et eksempel på en konfigurationsfil for den (se /etc/dhcp/dhcpd.conf):

option domain-name "example.com";
option domain-name-servers ns1.example.com;
option subnet-mask 255.255.255.0;
default-lease-time 600;
max-lease-time 7200;
server-name "servername";

subnet 192.168.1.0 netmask 255.255.255.0 {
  range 192.168.1.200 192.168.1.253;
  option routers 192.168.1.1;
}

host clientname {
  filename "/tftpboot.img";
  server-name "servername";
  next-server servername;
  hardware ethernet 01:23:45:67:89:AB;
  fixed-address 192.168.1.90;
}

I dette eksempel er der en server servername som udfører al arbejdet på DHCP-serveren, TFTP-serveren og netværksadgangspunktet. Du har med stor sandsynlighed behov for at ændre indstillinger for domænenavnet samt servernavnet og klientens udstyrsadresse. Indstillingen filename skal være navnet på filen, som hentes via TFTP.

Efter du har redigeret konfigurationsfilen dhcpd, så genstart den med /etc/init.d/isc-dhcp-server restart.

4.3.2. Aktivering af TFTP-serveren

For at få TFTP-serveren klar, skal du først sikre dig, at tftpd er aktiveret.

I tilfældet tftpd-hpa er der to måder at tjenesten kan køres. Den kan startes efter behov af systemets dæmon inetd, eller den kan opsættes til at blive kørt som en uafhængig dæmon. Hvilken af disse metoder der bruges vælges når pakke installeres og kan ændres ved at rekonfigurere pakken.

[Bemærk] Bemærk

Historisk brugte TFTP-servere /tftpboot som mappe til at betjene aftryk fra. Pakkerne Debian GNU/Linux kan bruge andre mapper til at overholde Filesystem Hierarchy Standard. For eksempel bruger tftpd-hpa som standard /srv/tftp. Du skal måske justere konfigurationseksemplerne i dette afsnit jævnfør dette.

Alle in.tftpd alternativer tilgængelige i Debian bør logge TFTP-forespørgsler til systemets logge som standard. Nogle af dem understøtter et -v argument for at øge uddybningen. Det anbefales at kontrollere disse logbeskeder i tilfælde at opstartsproblemer, da de er et godt udgangspunkt for diagnosticering af fejltilfælde.

Hvis du planlægger at installere Debian på en SGI-maskine og din TFTP-server er en GNU/Linux-boks, der kører Linux 2.4, så skal du angive det følgende på din server: nux box running Linux 2.4, you'll need to set the following on your server:

# echo 1 > /proc/sys/net/ipv4/ip_no_pmtu_disc

for at deaktivere Path MTU-registrering, ellers kan SGI's PROM ikke hente kernen. Derudover skal du sikre dig, at TFTP-pakker sendes fra en kildeport, der ikke er højere end 32767, ellers vil overførslen stoppe efter den første pakke. Igen det er Linux 2.4.x der udløser denne fejl i PROM'en, og du kan undgå den ved at angive

# echo "2048 32767" > /proc/sys/net/ipv4/ip_local_port_range

for at justere intervallet af kildeporte som Linux TFTP-serveren bruger.

4.3.3. Flyt TFTP-aftryk på plads

Placer så TFTP-opstartsaftrykket du skal bruge som set i Afsnit 4.2.1, “Her kan du finde installationsaftryk”, i opstartsaftryksmappen tftpd. Du skal måske lave en henvisning fra den fil til filen som tftpd vil bruge til opstart af en bestemt klient. Desværre bestemmes filnavnet af TFTP-klienten, og der er ingen udbredte standarder.

4.3.3.1. SGI TFTP-opstart

På SGI-maskiner kan du stole på bootpd for at levere navnet på TFTP-filen. Den angives enten som bf= i /etc/bootptab eller som filename=-tlvalget i /etc/dhcpd.conf.