Installering af "sarge"
Debian GNU/Linux 3.1 er blevet erstattet af Debian GNU/Linux 4.0 (etch
). Nogle af disse installeringsaftryk er
måske ikke længere tilgængelige, eller virker måske ikke mere, og det anbefales
derfor at man installerer etch i stedet.
For at installere Debian GNU/Linux 3.1r8 (sarge), hent et hvilket som helst af følgende aftryk:
Dokumentation
Hvis du kun læser et dokument, før du installerer, så læs vores Installationsvejledning, en hurtig gennemgang af installationsprocessen. Af anden nyttig dokumentation kan nævnes:
- Sarges Installationsvejledning
detaljeret installationsvejledning - Debian-Installer-OSS og
Debian-CD-OSS
ofte stillede spørgsmål og svar - Debian-Installer-wiki
fællesskabsvedligeholdt dokumentation
Fejl
Her er en liste over kendte problemer i installeringsprogrammet, som udsendes med Debian GNU/Linux 3.1r8. Hvis du oplever et problem med at installere Debian og ikke kan finde det på listen herunder, så send os venligt en installationsrapport som beskriver problemet eller kig på wiki'en for andre kendte problemer.
Fejl i udgave 3.1r8
Ingen kendte fejl fra udgave 3.1r7.
Fejl i udgave 3.1r7
Problemet anført under 3.1r6 vedrørende understøttelse af installering af
oldstable
fra netværksfilspejle er blevet løst. Alle
3.1r7-installerings-cd'er og andre installeringsaftryk understøtter fuldt ud
sarge igen.
Installering af task'en Desktop environment
kan mislykkes ved
installering fra en komplet cd. Dette skyldes at OpenOffice ikke ligger på
den første cd, og fordi der er sikkerhedsopdateringer til nogle
openoffice.org-pakker på sikkerhedsfilspejlene.
Problemet kan undgås ved også at vælge manual package selection
når man
vælger desktop-task'en. Derefter vil aptitude vise de pakker, der skal
installeres. Find pakken openoffice.org-bin og fravælg den ved at
trykke på tasten -
, og fortsæt installeringen ved at trykke på tasten
g
.
Problemet kan også undgås ved at tilføje et netværksfilspejl eller ved også at
scanne den anden komplette cd under Apt-opsætningen.
Fejl i udgave 3.1r6
Problemet med valg af kerne i 3.1r5 blev løst i denne udgave.
Da sarge ikke længere er stable
, men nu oldstable
, henter
installeringsprogrammet ikke længere pakker fra netværksfilspejlene på korrekt
vis. Det påvirker især installeringer som anvender et netværksfilspejl før den
første genstart, så som netboot- og visitkort-aftrykkene. Du kan stadig
installere sarge ved hjælp af netinst og komplette cd- eller dvd-aftryk, såfremt
du manuelt redigerer filen /etc/apt/sources.list, så alle kildelinjer
til netværksfilspejle peger på sarge
og ikke på stable
,
før der installeres pakker fra et netværksfilspejl. Kort og godt betyder dette,
at du ikke kan anvende et netværksfilspejl under installeringen!
Fejl i udgave 3.1r5
På fire arkitekturer kan installeringsprogrammet vælge en forkert kerne til
dit system. De påvirkede arkitekturer er: i386, hppa, ia64 og s390.
Du kan omgå problemet ved at genstarte installeringsprogrammet med parameteret
debconf/priority=medium. Dette viser den komplette liste over
tilgængelige kerner, blandt hvilket du kan vælge den variant, der passer til
dit system.
Fejl i udgave 3.1r4
Punktudgave 3.1r4 indeholder ikke en opdatering af installeringsprogrammet, bortset fra at et problem der viste sig i 3.1r3 til sparc32 blev rettet i den nye udgave. De generelle kommentarer herunder vedrørende 3.1r3 gælder stadig.
Fejl i udgave 3.1r3
Ud over den oprindelige liste over fejl i sarge 3.1r0 nedenfor, er der følgende problemer at være opmærksom på hvad angår opdateringen af installeringsprogrammet i forbindelse med udgave 3.1r3 (r1 og r2 indeholdt ikke en opdatering af installeringsprogrammet).
Med opdateringen af kernen i denne udgave, fungerer nogle af aftrykkene
udgivet sammen med sarge 3.1r0 ikke længere på grund af uoverensstemmelser
mellem den kerne der anvendes til at starte fra og de kerne-udeb'er der senere
indlæses. Alle installeringsmetoder der henter udeb'er fra netværket er
påvirket, fx diskettebaserede og netboot-installeringer. De opdaterede
installeringsprogramaftryk skulle fungere korrekt.
Cd-baserede installeringer er ikke påvirket, så du kan fortsat
anvende cd-/dvd-aftryk fra tidligere udgivelser af sarge.
- Netboot-installering på sparc32 virker ikke. På grund af problemer med genereringen af kerne-udeb'er, mangler nogle moduler påkrævet ved netboot-installeringer fra aftrykkene. Andre installeringsmetoder kan have lignende problemer.
Fejl i udgave 3.1r0
- Start med vga= får installering af lilo til at mislykkes. Hvis det er nødvendigt for dig, at overføre vga=-parameteret til kernen når installeringsprogrammet startes, så vælg ikke at installere lilo. Installering af grub fungerer uden problemer. Dette problem er rettet i de daglige opbygninger af installeringsprogrammet.
- JFS virker ikke på ia64. Filsystemet JFS virker ikke ved installering på ia64 ved hjælp af 2.6-kernen (standard). Undgå enten at bruge JFS på ia64 eller brug en 2.4-kerne.
- Rød skærm ved start. Nogle gange viser installeringsprogrammet en rød skærm ved start, når man anvender 2.6-kernen. Installeringsprogrammet virker fint, og der er intet problem, men skærmens baggrundsfarve har blot den forkerte farve, rød, i stedet for blå. Dette er fejl nummer 273192.
- SATA-driveren kan blokere adgang til cd-drive ved installeringer fra
cd.
På systemer der har en SATA IDE-kontroller, hvortil cd-rom-drevet også
er tilsluttet, kan man opleve at installeringsprogrammet hænger under
hardwareopdagelse af cd-rom-drevet eller også opstår der fejl ved
læsning af cd'en kort efter. En mulig årsag er, at SATA-driveren
(ata_piix og måske andre) blokerer for adgang til cd-rom-drevet.
En mulig omgåelse af problemet, er at starte installeringsprogrammet i eksperttilstand og, i trinnet "Detect and mount CD-ROM" ("Find og montér cd-rom"), kun at vælge de drivere der er nødvendige til cd-understøttelse. Disse er (ide-)generic, ide-cd og isofs.
Driverne som er krævet for at tilgå disken vil stadig blive indlæst, men på et senere tidspunkt. Ved på denne måde at indlæse cd-driverne før SATA-driveren, vil det måske lykkes at afslutte installeringen. Bemærk at cd-rom-adgang stadig kan være et problem, efter at man har startet det installerede system. - Installeringsprogrammet kan ikke starte på nogle HP PA-RISC-systemer. På nogle systemer er RAM-disken som er oprettet til installeringsprogrammet som standard for lille. Starter man installeringsprogrammet med parameteret "ramdisk_size=21504" (eller, hvis det også mislykkes, en højere værdi), burde det løse problemet. Problemet er indtil videre rapporteret vedrørende HP9000-712/60 og HP715/100XC.
- Debian understøtter et begrænset antal blokenheder som standard. Hvis du har flere harddisk-controllere, kan du måske være nødt til at oprette yderligere devicenoder før du genstarter. Debian understøtter pt. kun /dev/hd[a-h][1-20] og /dev/sd[a-h][1-15] som standard. Dette er ikke et problem under selve installeringen, fordi installeringsprogrammet anvender en dynamisk /dev, men det kan medføre fejl under genstarten efter installeringen.
Forbedrede versioner af installeringssystemet er under udvikling til den næste udgave af Debian, og de kan også anvendes til at installere "sarge". For flere oplysninger, se Debian-Installers projektside.
Installeringsprogram til blinde - "speakup"
Til i386-arkitekturen har Debian et særligt sæt installeringsaftryk til disketter, som understøtter braille-skærme. En komplet liste over understøttede modeller findes i dokumentationen til brltty.