2.1. Understøttet udstyr

Debian indfører ikke udstyrskrav udover kravene fra Linux- eller kFreeBSD-kernen og GNU-værktøjssættene. Derfor kan enhver arkitektur eller platform som Linux- eller kFreeBSD-kernen, libc, gcc, etc. er blevet porteret til, og for hvem en Debian-port findes afvikle Debian. Se porteringsiderne på http://www.debian.org/ports/arm/ for yderligere detaljer om 32-bit soft-float ARM arkitektursystemer, som er blevet testet med Debian GNU/Linux.

Frem for at forsøge at beskrive alle de forskelige udstyrskonfigurationer, som er understøttet for 32-bit soft-float ARM , dette afsnit indeholder generel information og henvisninger til hvor yderligere information kan findes.

2.1.1. Understøttede arkitekturer

Debian GNU/Linux 9 understøtter 10 væsentlige arkitekturer og flere variationer af hver arkitektur kendt som varianter (flavors).

Arkitektur Debian Designation Underarkitektur Variant
Intel x86-baseret i386 standard for x86-maskiner standard
Ḱun Xen PV-domæner xen
AMD64 & Intel 64 amd64    
ARM armel Marvell Kirkwood og Orion marvell
ARM med udstyr FPU armhf flerplatform armmp
64-bit ARM arm64    
32-bit MIPS (big endian) mips MIPS Malta 4kc-malta
Cavium Octeon octeon
64-bit MIPS (little endian) mips64el MIPS Malta 5kc-malta
Cavium Octeon octeon
Loongson 3 loongson-3
32-bit MIPS (little endian) mipsel MIPS Malta 4kc-malta
Cavium Octeon octeon
Loongson 3 loongson-3
Power Systems ppc64el IBM POWER8 eller nyere maskiner  
64-bit IBM S/390 s390x IPL fra VM-reader og DASD generisk

Dette dokument dækker intallationen for arkitekturen 32-bit soft-float ARM , der bruger kernen Linux. Hvis du er på udkig efter information om en af de andre Debian-understøttede arkitekturer så tag et kig på siderne om Debian-porteringer.

2.1.2. Tre forskellige ARM-porte

ARM-arkitekturen har udviklet sig over tid og moderne ARM-processorer tilbyder funktioner som er tilgængelige i ældre modeller. Debian tilbyder derfor tre ARM-porte så du har den bedste understøttelse for en bred vifte af forskellige maskiner:

  • Debian/armel er til ældre 32-bit ARM-processorer uden understøttelse for en udstyrs-FPU (loating point unit),

  • Debian/armhf fungerer kun på nyere 32-bit ARM-processorer, som implementerer mindst ARMv7-arkitekturen med version 3 af ARM vector floating point-specifikationen (VFPv3). Den gør brug af de udvidede funktioner og ydelsesforbedringer tilgængelige på disse modeller.

  • Debian/arm64 fungerer på 64-bit ARM-processorer, der som minimum implementerer ARMv8-arkitekturen.

Teknisk kan alle nuværende ARM CPU'er køre enten i endian-tilstand (big eller little), men i praksis bruger hovedparten little-endian-tilstand. Debian/arm64, Debian/armhf og Debian/armel understøtter kun little-endian-systemer.

2.1.3. Variationer i ARM CPU-design og understøttelseskompleksitet

ARM-systemer er meget mere heterogene end dem baseret på den i386/amd64-baserede pc-arkitektur, så undestøttelsessituationen kan være meget mere kompliceret.

ARM-arkitekturen bruges hovedsagelig i såkaldte systems-on-chip (SOC'er). Disse SOC'er er designet af mange forskellige firmaer med mange og varierende udstyrskomponeneter selv for den meget grundlæggende funktionalitet krævet for at få systemet i gang. Systemernes firmwaregrænseflader er i stadig stigende grad blevet standardiseret over tid, men specielt på ældre udstyr kan firmware/boot-grænseflader varierer meget, så på disse systemer skal Linuxkernen håndtere mange systemspecifikke problemstillinger på lavt niveau, som i pc-verdenen ville blive håndteret af bundkortets BIOS.

I begyndelsen af ARM-understøttelsen i Linux-kernen medførte udstyrsvariationen i kravet om at have en separat kerne for hvert ARM-system i kontrast til en passer alle-kernen for pc-systemer. Da denne fremgangsmåde ikke skalerer til et stort antal forskellige systemer, er arbejde blevet påbegyndt for at tilbyde en enkel ARM-kerne, som kan afvikles på forskellige ARM-systemer. Understøttelse for nyere ARM-systemer bliver nu implementeret på en måde, som giver mulighed for en flerplatformskerne, men for flere ældre systemer er en separat og specifik kerne stadig nødvendig. Derfor understøtter standarddistributionen for Debian kun installation på et udvalgt antal ældre ARM-systemer udover de nyeste systemer, som er understøttet af ARM-flerplatformskernerne (navngivet armmp) i Debian/armhf.

2.1.4. Platforme understøttet af Debian/armel

De følgende platforme er understøttet af Debian/armel; de kræver kerner specifikke for platformen.

Kirkwood

Kirkwood er en system-on-chip (SoC) fra Marvell som integrerer en ARM CPU, Ethernet, SATA, USB og anden funktionalitet i en chip. Debian understøtter i øjeblikket de følgende Kirkwoodbaserede enheder:

Orion5x

Orion er et system på en chip (SoC) fra Marvell, som integrerer en ARM CPU, Ethernet, SATA, USB og anden funktionalitet i en chip. Der er mange Network Attached Storage-enheder (NAS) på markedet som er baseret på en Orion-chip. Debian understøtter i øjeblikket de følgende Orion-baserede enheder: Buffalo Kurobox, HP mv2120 og QNAP TS-109, TS-209, TS-409 og TS-409U og varianter.

Versatile

Platformen Versatile emuleres af QEMU og er derfor en god måde at teste og afvikle Debian på ARM hvis du ikke har udstyret.

2.1.5. Platforme og enheder der ikke længere er understøttet af Debian/armel

IXP4xx

Understøttelse for Intel IXP4xx-platformen er blevet droppet i Debian 9. Linksys NSLU2-enheden er baseret på IXP4xx og er derfor ikke længere understøttet.

Orion5x

Understøttelse for enhederne D-Link DNS-323 og Conceptronic CH3SNAS er blevet droppet fra Orion5x-platformen i Debian 9. Linuxkernen passer ikke længere ind i flashen på disse enheder. Andre Orionenheder, såsom Buffalo Kurobox og HP mv2120, er stadig understøttet.

2.1.6. Understøttelse af grafikudstyr

Debians understøttelse for grafiske grænseflader bestemmes af den underliggende understøttelse i X.org's X11-system og kernen. Grundlæggende framebuffergrafik tilbydes af kernen, mens skrivebordsmiljøer bruger X11. Om avancerede grafikkort-funktioner såsom 3D-udstyrsacceleration eller udstyrsaccelereret video er tilgængelig, afhænger af det faktiske grafikudstyr brugt i systemet og i nogle tilfælde af installationen af yderligere firmware-aftryk (se Afsnit 2.2, “Enheder som kræver firmware”).

Næsten alle ARM-maskiner har grafikudstyret indbygget, frem for i et separat kort. Nogle maskiner har dog udvidelsespladser, som kan anvende grafikkort, men det er sjældent. Udstyr som er designet til at være uden grafik i det hele taget er ret normalt. Mens grundlæggende framebuffervideo tilbudt af kenren før fungere på alle enheder som har grafik, så kræver hurtig 3D-grafik binære drivere for at fungere. Situationen ændrer sig hurtigt, men i udgivelsesøjeblikket for stretch er frie drivere for nouveau (Nvidia Tegra K1 SoC) og freedreno (Qualcomm Snapdragon SoCs) tilgængelige i udgivelsen. Andet udstyr kræver proprietære drivere fra tredjeparter.

Detaljer om understøttede grafikudstyr og pegeenheder kan findes på http://xorg.freedesktop.org/. Debian 9 leveres med X.Org version 7.7.

2.1.7. Udstry for netværksforbindelse

Næsten alle netværksgrænsefladekort (NIC) understøttet af Linux-kernen bør også være understøttet af installationssystemet; drivere bliver normalt indlæst automatisk.

32-bit soft-float ARM , er de fleste indbyggede Ethernet-enheder understøttet og moduler for yderligere PCI- og USB-enheder tilbydes.

2.1.8. Ekstraudstyr

Linux understøtter en bred vifte af udstyr såsom mus, printere, skannere, PCMCIA/CardBus/ExpressCard- og USB-enheder. De fleste af dette udstyr er dog ikke krævet under installation af systemet.