2.1. Understøttet udstyr

Debian indfører ikke udstyrskrav udover kravene fra Linux- eller kFreeBSD-kernen og GNU-værktøjssættene. Derfor kan enhver arkitektur eller platform som Linux- eller kFreeBSD-kernen, libc, gcc, etc. er blevet porteret til, og for hvem en Debian-port findes afvikle Debian. Se porteringsiderne på http://www.debian.org/ports/arm/ for yderligere detaljer om 32-bit hard-float ARMv7 arkitektursystemer, som er blevet testet med Debian GNU/Linux.

Frem for at forsøge at beskrive alle de forskelige udstyrskonfigurationer, som er understøttet for 32-bit hard-float ARMv7 , dette afsnit indeholder generel information og henvisninger til hvor yderligere information kan findes.

2.1.1. Understøttede arkitekturer

Debian GNU/Linux 9 understøtter 10 væsentlige arkitekturer og flere variationer af hver arkitektur kendt som varianter (flavors).

Arkitektur Debian Designation Underarkitektur Variant
Intel x86-baseret i386 standard for x86-maskiner standard
Ḱun Xen PV-domæner xen
AMD64 & Intel 64 amd64    
ARM armel Marvell Kirkwood og Orion marvell
ARM med udstyr FPU armhf flerplatform armmp
64-bit ARM arm64    
32-bit MIPS (big endian) mips MIPS Malta 4kc-malta
Cavium Octeon octeon
64-bit MIPS (little endian) mips64el MIPS Malta 5kc-malta
Cavium Octeon octeon
Loongson 3 loongson-3
32-bit MIPS (little endian) mipsel MIPS Malta 4kc-malta
Cavium Octeon octeon
Loongson 3 loongson-3
Power Systems ppc64el IBM POWER8 eller nyere maskiner  
64-bit IBM S/390 s390x IPL fra VM-reader og DASD generisk

Dette dokument dækker intallationen for arkitekturen 32-bit hard-float ARMv7 , der bruger kernen Linux. Hvis du er på udkig efter information om en af de andre Debian-understøttede arkitekturer så tag et kig på siderne om Debian-porteringer.

2.1.2. Tre forskellige ARM-porte

ARM-arkitekturen har udviklet sig over tid og moderne ARM-processorer tilbyder funktioner som er tilgængelige i ældre modeller. Debian tilbyder derfor tre ARM-porte så du har den bedste understøttelse for en bred vifte af forskellige maskiner:

  • Debian/armel er til ældre 32-bit ARM-processorer uden understøttelse for en udstyrs-FPU (loating point unit),

  • Debian/armhf fungerer kun på nyere 32-bit ARM-processorer, som implementerer mindst ARMv7-arkitekturen med version 3 af ARM vector floating point-specifikationen (VFPv3). Den gør brug af de udvidede funktioner og ydelsesforbedringer tilgængelige på disse modeller.

  • Debian/arm64 fungerer på 64-bit ARM-processorer, der som minimum implementerer ARMv8-arkitekturen.

Teknisk kan alle nuværende ARM CPU'er køre enten i endian-tilstand (big eller little), men i praksis bruger hovedparten little-endian-tilstand. Debian/arm64, Debian/armhf og Debian/armel understøtter kun little-endian-systemer.

2.1.3. Variationer i ARM CPU-design og understøttelseskompleksitet

ARM-systemer er meget mere heterogene end dem baseret på den i386/amd64-baserede pc-arkitektur, så undestøttelsessituationen kan være meget mere kompliceret.

ARM-arkitekturen bruges hovedsagelig i såkaldte systems-on-chip (SOC'er). Disse SOC'er er designet af mange forskellige firmaer med mange og varierende udstyrskomponeneter selv for den meget grundlæggende funktionalitet krævet for at få systemet i gang. Systemernes firmwaregrænseflader er i stadig stigende grad blevet standardiseret over tid, men specielt på ældre udstyr kan firmware/boot-grænseflader varierer meget, så på disse systemer skal Linuxkernen håndtere mange systemspecifikke problemstillinger på lavt niveau, som i pc-verdenen ville blive håndteret af bundkortets BIOS.

I begyndelsen af ARM-understøttelsen i Linux-kernen medførte udstyrsvariationen i kravet om at have en separat kerne for hvert ARM-system i kontrast til en passer alle-kernen for pc-systemer. Da denne fremgangsmåde ikke skalerer til et stort antal forskellige systemer, er arbejde blevet påbegyndt for at tilbyde en enkel ARM-kerne, som kan afvikles på forskellige ARM-systemer. Understøttelse for nyere ARM-systemer bliver nu implementeret på en måde, som giver mulighed for en flerplatformskerne, men for flere ældre systemer er en separat og specifik kerne stadig nødvendig. Derfor understøtter standarddistributionen for Debian kun installation på et udvalgt antal ældre ARM-systemer udover de nyeste systemer, som er understøttet af ARM-flerplatformskernerne (navngivet armmp) i Debian/armhf.

2.1.4. Platforme understøttet af Debian/armhf

De følgende systemer er kendt for at fungere med Debian/armhf via flerplatformskernen (armmp):

Freescale MX53 Quick Start Board (MX53 LOCO Board)

IMX53QSB er et udviklingskort baseret på i.MX53 SoC.

Versatile Express

Versatile Express er en serie udviklingskort fra ARM, der består af et basisbundkort, som kan udstyres med diverse CPU-datterbundkort.

Bestemte Allwinner sunXi-baserede udviklingskort og indlejrede systemer

Armmp-kernen understøtter flere udviklingskort og indlejrede systemer baseret på Allwinner A10 (arkitekturkodenavn sun4i), A10s/A13 (arkitekturkodenavn sun5i), A20 (arkitekturkodenavn sun7i), A31/A31s (arkitekturkodenavn sun6i) og A23/A33 (del af familien sun8i) SoC'er. Fuld installationsunderstøttelse (inklusive provision af klargjorte SD-kortaftryk med installationsprogrammet) er i øjeblikket tilgængelig for de følgende sunXi-baserede systemer:

  • Cubietech Cubieboard 1 + 2 / Cubietruck

  • LeMaker Banana Pi og Banana Pro

  • LinkSprite pcDuino og pcDuino3

  • Olimex A10-Olinuxino-LIME / A20-Olinuxino-LIME / A20-Olinuxino-LIME2 / A20-Olinuxino Micro / A20-SOM-EVB

  • Xunlong OrangePi Plus

Systemunderstøttelse for Allwinner sunXi-baserede enheder er begrænset til drivere og enhedstræ-information tilgængelig i hovedkernen for Linux. Leverandørspecifikke kernetræer (såsom Allwinner SDK-kerner) og Androidafledte linux-sunxi.org 3.4-kerneserie er ikke understøttet af Debian.

Hovedlinjen for Linuxkernen understøtter seriel konsol, ethernet, SATA, USB og MMC/SD-kort på Allwinner A10, A10s/A13, A20, A23/A33 og A31/A31s SOC'er. Niveauet for understøttelse af lokale skærme (HDMI/VGA/LCD) og lydudstyr varierer mellem individuelle systemer. For de fleste systemer har kernen ikke medfølgende grafikdrivere men bruger i stedet for infrastrukturen simplefb hvori opstartsindlæseren initialiserer skærmen og kernen genbruger bare den præigangsatte framebuffer. Dette fungerer generelt okay, selvom det medfører bestemte begrænsninger (skærmopløsningen kan ikke ændres løbende og strømstyring af skærmen er ikke mulig).

Indbygget flashhukommelse lavet for brug som en masselagerenhed findes generelt i to grundlæggende varianter på sunXi-baserede systemer; rå NAND-flash og eMMC-flash. De fleste ældre sunXi-baserede bundkort med indbygget flashlager bruger rå NAND-flash hvor understøttelse generelt ikke er tilgængelig i hovedkernen og derfor heller ikke i Debian. Et antal nyere systemer bruger eMMC-flash i stedet for rå NAND-flash. En eMMC-flashchip fremstår grundlæggende som et hurtigt, ikkeflytbart SD-kort og er understøttet på den samme måde som et normalt SD-kort.

Installationsprogrammet indeholder grundlæggende understøttelse for et antal sunXi-baserede systemer, som ikke er vist ovenfor, men er ikke rigtig testet på disse systemer, da Debian-projektet ikke har adgang til det tilsvarende udstyr. Ingen præbyggede SD-kortaftryk med installationsprogrammet laves for disse systemer. Udviklingsbundkort med sådan begrænset understøttelse inkluderer:

  • Olimex A10s-Olinuxino Micro / A13-Olinuxino / A13-Olinuxino Micro

  • Sinovoip BPI-M2 (A31s-baseret)

  • Xunlong Orange Pi (A20-baseret) / Orange Pi Mini (A20-baseret)

Udover SoC'erne og systemerne vist ovenfor, så har installationsprogrammet meget begrænset understøttelse for Allwinner H3 SoC og et antal bundkort baseret på denne. Hovedkernens understøttelse for H3'en er stadig under udarbejdelse på tidspunktet for Debian 9-udgivelsen, så installationsprogrammet understøtter kun seriel konsol, MMC/SD og USB-værtscontrolleren på H3-baserede systemer. Der er ingen driver for den indbyggede ethernetport for H3 endnu, så netværk er kun muligt med en USB-ethernetadaptor eller en USB wifi-dongle. Systemer baseret på H3'en hvor en sådan meget primitiv installationsprogramunderstøttelse er tilgængelig inkluderer:

  • FriendlyARM NanoPi NEO

  • Xunlong Orange Pi Lite / Orange Pi One / Orange Pi PC / Orange Pi PC Plus / Orange Pi Plus / Orange Pi Plus 2E / Orange Pi 2

NVIDIA Jetson TK1

The NVIDIA Jetson TK1 er et udvikler bundkort baseret på Tegra K1-chippen (også kendt som Tegra 124). Tegra K1 har en quad-kerne 32-bit ARM Cortex-A15 CPU og Kepler GPU (GK20A) med 192 CUDA-kerner. Andre systemer baseret på Tegra 124 vil måske også virke.

Seagate Personal Cloud og Seagate NAS

Seagate Personal Cloud og Seagate NAS er NAS-enheder baseret på Marvells Armada 370-platform. Debian understøtter Personal Cloud (SRN21C), Personal Cloud 2-Bay (SRN22C), Seagate NAS 2-Bay (SRPD20) og Seagate NAS 4-Bay (SRPD40).

SolidRun Cubox-i2eX / Cubox-i4Pro

Cubox-i-serien er et sæt af små, kubisk-formede systemer baseret på Freescale i.MX6 SoC-familien. Systemunderstøttelse for Cubox-i-serien er begrænset til drivere og information om enhedstræet tilgængelig i hovedlinjen af Linuxkernen; Freescale 3.0-kerneserien for Cubox-i er ikke understøttet af Debian. Tilgængelige drivere i kernen i hovedlinjen inkluderer seriel konsol, ethernet, USB, MMC/SD-kort og skærmunderstøttelse over HDMI (konsol og X11). Derudover er eSATA-porten på Cubox-i4Pro understøttet.

Wandboard

The Wandboard Quad, Dual and Solo are development boards based on the Freescale i.MX6 Quad SoC. System support is limited to drivers and device-tree information available in the mainline Linux kernel; the wandboard-specific 3.0 and 3.10 kernel series from wandboard.org are not supported by Debian. The mainline kernel includes driver support for serial console, display via HDMI (console and X11), ethernet, USB, MMC/SD, SATA (Quad only) and analog audio. Support for the other audio options (S/PDIF, HDMI-Audio) and for the onboard WLAN/Bluetooth module is untested or not available in Debian 9.

Generelt giver ARM-flerplatformsunderstøttelsen i Linuxkernen mulighed for at køre debian-installer på armhf-systemer som ikke eksplicit er anført ovenfor så længe, at kernen brugt af debian-installer har understøttelse for målsystemets komponenter og en enhedstræfil for målet er tilgængelig. I disse tilfælde kan installationsprogrammet normalt tilbyde en fungerende installation, men kan sandsynligvis ikke gøre at systemet automatisk starter op. Dette kræver i mange tilfælde enhedsspecifik information.

Når du bruger debian-installer på sådanne systmer, så skal du eventuelt manuelt gøre systemet opstartsbart i slutningen af installationen, f.eks. ved at køre de krævede kommandoer i en skal startet inden fra debian-installer.

2.1.5. Platforme der ikke længere understøttes af Debian/armhf

EfikaMX

EfikaMX-platformen (Genesi Efika Smartbook og Genesi EfikaMX nettop) er blevet understøttet i Debian 7 med en platformspecifik kerne, men er ikke understøttet mere fra og med Debian 8. Koden krævet for at bygge den tidligere anvendte platformspecifikke kerne er blevet fjernet fra Linuxkernens opstrømskilde i 2012, så Debian kan ikke tilbyde nyere bygninger. Brug af armmp-flerplatformskernen på EfikaMX-platformen ville kræve enhedstræunderstøttelse for den, hvilket i øjeblikket ikke er tilgængelig.

2.1.6. Flere processorer

Understøttelse af flere processorer — også kaldt symmetrisk flerbehandling eller SMP — er tilgængelig for denne arkitektur. Standard Debian 9-kerneaftrykket er blevet kompileret med understøttelse for SMP-alternativer. Dette betyder at kernen vil detektere antallet af processorer (eller processorkerner) og automatisk vil deaktivere SMP på systemer med en processor.

Det at have flere processorer i en computer var tidligere kun en problemstilling for serversystemer i den dyre ende, men er blevet mere udbredt de seneste år næsten overalt med introduktionen af såkaldte flerkerne-processorer. Disse indeholder to eller flere processorenheder, kaldt kerner, i en fysisk chip.

2.1.7. Understøttelse af grafikudstyr

Debians understøttelse for grafiske grænseflader bestemmes af den underliggende understøttelse i X.org's X11-system og kernen. Grundlæggende framebuffergrafik tilbydes af kernen, mens skrivebordsmiljøer bruger X11. Om avancerede grafikkort-funktioner såsom 3D-udstyrsacceleration eller udstyrsaccelereret video er tilgængelig, afhænger af det faktiske grafikudstyr brugt i systemet og i nogle tilfælde af installationen af yderligere firmware-aftryk (se Afsnit 2.2, “Enheder som kræver firmware”).

Næsten alle ARM-maskiner har grafikudstyret indbygget, frem for i et separat kort. Nogle maskiner har dog udvidelsespladser, som kan anvende grafikkort, men det er sjældent. Udstyr som er designet til at være uden grafik i det hele taget er ret normalt. Mens grundlæggende framebuffervideo tilbudt af kenren før fungere på alle enheder som har grafik, så kræver hurtig 3D-grafik binære drivere for at fungere. Situationen ændrer sig hurtigt, men i udgivelsesøjeblikket for stretch er frie drivere for nouveau (Nvidia Tegra K1 SoC) og freedreno (Qualcomm Snapdragon SoCs) tilgængelige i udgivelsen. Andet udstyr kræver proprietære drivere fra tredjeparter.

Detaljer om understøttede grafikudstyr og pegeenheder kan findes på http://xorg.freedesktop.org/. Debian 9 leveres med X.Org version 7.7.

2.1.8. Udstry for netværksforbindelse

Næsten alle netværksgrænsefladekort (NIC) understøttet af Linux-kernen bør også være understøttet af installationssystemet; drivere bliver normalt indlæst automatisk.

32-bit hard-float ARMv7 , er de fleste indbyggede Ethernet-enheder understøttet og moduler for yderligere PCI- og USB-enheder tilbydes.

2.1.9. Ekstraudstyr

Linux understøtter en bred vifte af udstyr såsom mus, printere, skannere, PCMCIA/CardBus/ExpressCard- og USB-enheder. De fleste af dette udstyr er dog ikke krævet under installation af systemet.