[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Alpha
Kapitel 4 - Hvordan systemets installationsfiler skaffes


4.1 Officielle Debian GNU/Linux cd-sæt

Den klart letteste måde at installere Debian GNU/Linux på er fra et officielt sæt af Debian cd-rommer (se CD vendors page). Med en hurtig forbindelse og en cd-brænder kan man også hente aftryk af cd-rommerne fra en Debianserver og lave sit eget sæt. (se Debians cd-side). Hvis du allerede har et sæt Debian cd-rommer som din maskine kan startes op fra, kan du hoppe direkte til Opstart fra en cd-rom, Section 5.4. Der er lagt meget arbejde i at sikre at de filer, som de fleste har brug for, er på disse cd-rommer. Selvom den fulde programsamling fylder mindst syv cd'er, får du sandsynligvis ikke brug for pakkerne på den tredje cd eller derover.

Hvis din maskine ikke kan startes op fra en cd-rom, men du har et cd-sæt, kan du i stedet starte installationsprogrammet op ved hjælp af en alternativ metode ( diskette, harddisk eller opstart over netværk). De filer, du skal bruge til at starte op på andre måder, ligger også på cd'en. Strukturen på Debians netværksarkiver og på cd'en er ens, så når stierne til de filer, du skal bruge for at starte op, angives herunder, kan du finde dem i de samme mapper og undermapper på din cd.

Når først installationsprogrammet er startet op, kan det selv skaffe alle andre nødvendige filer fra cd-rommerne.

Hvis du ikke har et cd-sæt, bliver du nødt til at hente installationssystemets filer og enten placere disse på en harddisk, diskette eller tilsluttet computer, så de kan bruges til at starte installationsprogrammet op.


4.2 At hente filer fra Debian-filspejle

Når man henter filer fra et Debian-filspejl, er det vigtigt at sørge for at hente dem i binær tilstand, ikke i 'tekst' eller 'automatisk' tilstand. Når man laver et lokalt filspejl, er det endvidere vigtigt at kopiere spejlets mappestruktur. Egentlig er dette ikke nødvendigt, hvis man placerer alle installationsfilerne på disketter, men det letter søgningen efter filerne når man har brug for dem. Du bør starte din lokale mappestruktur på niveauet under disks-alpha, for eksempel:

     current/underarkitektur/images-1.44/variant/rescue.bin

Du behøver ikke at hente alle filer under dette niveau, men blot de som er relevante for dig (hvilke det er, finder du ud af ved at læse videre). Sørg blot for at mapperne har de samme navne som spejlets og placér filerne i de rette mapper.

Hvis din maskine er sat op til automatisk at dekomprimere/afkode de filer du henter, skal du slå denne facilitet fra når du henter systemets installationsfiler. Disse vil blive dekomprimerede tids nok af installationsprogrammet. Det vil være spild af både plads og tid at dekomprimere filerne til dit aktuelle system, og hvis de originale komprimerede arkiver slettes af det program der dekomprimerer dem, vil de ikke være tilgængelige når installationsprogrammet på et senere tidspunkt får brug for dem.


4.2.1 Installationsmuligheder

De filer, du kan få brug for, kan inddeles i tre kategorier:

  1. Filer, der kræves for at starte installationssystemet op (for eksempel rescue.bin, linux.bin og root.bin)
  1. Filer, installationssystemet vil bruge, når det er startet op for at kunne installere operativsystemets kerne og drivere til udstyret (for eksempel rescue.bin og drivers.tgz)
  1. Installationsfiler med basissystemet (for eksempel, basedebs.tar)

Hvis du har en fungerende netforbindelse på computeren, og dit netkort er et af dem, hvis drivere er indbygget i installationskernen, har du muligvis kun brug for opstartsfilerne til installationssystemet. Installationsprogrammet kan installere kernen og drivere over netværket med de fleste ethernet-netkort.

Hvis du har en netforbindelse, som installationsprogrammet ikke har indbygget understøttelse for, kan du have brug for både installationssystemets opstartsfiler samt installationsfiler med kernen og driverne til dit udstyr.

Hvis du installerer på et system uden en fungerende netforbindelse, eller hvis din netværksforbindelse foregår via PPP (med et modem) i stedet for Ethernet, skal du skaffe alle tre filtyper inden du starter installationen.

Hvis du ikke er sikker på, hvilke filer, du har brug for, kan du blot starte med installationssystemets opstartfiler. Hvis dit første forsøg på at konfigurere netværket i installationsprogrammet mislykkes, kan du bare afslutte, hente de filer, du har brug for og starte installationen igen.

Basissystemets installationsfil basedebs.tar fylder for tiden omkring 27M. Hvis du kan bruge en CD eller sætte dit netværk op inden installation af basissystemet, vil det være at foretrække. I så fald vil du ikke skulle bruge denne fil. Dens placering på netværket er vist i bilag (Installationsfiler med Debians basissystem, Section 11.2.3.4).


4.2.2 Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image")

Installationsfilerne indeholder kerneaftryk, som findes i flere forskellige "underarkitekturer". Underarkitekturene understøtter hver sin samling udstyr. Under Alpha findes følgende underarkitekturer:


4.2.3 Installationsfilernes placering

Netværksplaceringen af installationsfilerne for hver alpha-udgave er vist i bilaget. Disse omfatter:

Redningsaftrykket indeholder en komprimeret Linuxkerne. Den bruges både til opstart fra diskette (når den overføres til en diskette) og som den Linuxkerne, der installeres på maskinen. Selve kernen linux.bin er et ukomprimeret kerneprogram. Det bruges, når installationsprogrammet skal startes op fra harddisk eller cd-rom, og er ikke påkrævet for at opstarte installationsprogrammet fra disketter.

Der findes to udgaver af hfs-opstartsdisketteaftrykket. Standardudgaven, boot-floppy-hfs.img, virker muligvis bedst på ældre maskiner såsom 7200 og 8500 uden ekstra grafikkort. Hvis standardudgaven giver sort skærm under opstart, kan du prøve det aftryk, der har opstartsparameter video=ofonly indbygget: boot-video-ofonly.img.

Se Overføring af disketteaftryk til disketter, Section 4.3 for vigtige oplysninger om hvordan man overfører disketteaftryk til disketter.

Rod-disketteaftrykket indeholder et komprimeret ram-disk-filsystem der bliver indlæst i hukommelsen, efter opstart af installationsprogrammet.

Drivere for tilsluttede enheder kan hentes som flere disketteaftryk eller som et tar-arkiv (drivers.tgz). Installationssystemet skal have adgang til driverne under installationen. Hvis du har en partition på harddisken eller en tilsluttet computer som er tilgængelig for installationsprogrammet, vil tar-arkivet være nemmere at have med gøre. (se nedenfor). Disketteaftrykkene er kun nødvendige såfremt du er nødt til at installere driverne fra disketter.

Når du henter filer, bør du også holde øje med hvilken type filsystem de hentes til, medmindre du vil bruge disketter til kerne og drivere. Installationsprogrammet kan læse filer fra mange slags filsystemer, heriblandt FAT, HFS, ext2fs og Minix. Når du henter filer fra et *nix-filsystem, bør du vælge de størst mulige filer fra arkivet.

Hvis du vælger at starte op fra ARC konsol-firmware ved brug af MILO, bliver du også nødt til at klargøre en diskette som indeholder MILO og LINLOAD.EXE fra de medfølgende disketteaftryk. Se Alpha konsol-firmware, Section 5.1 for mere information om Alpha-firmware og opstartsindlæsere. Disketteaftrykkene findes i MILO-mappen som milo_underarkitektur.bin.

Desværre har det ikke været muligt at afprøve disse MILO-aftryk, og det er ikke sikkert at de virker på alle platforme. Hvis du oplever at de ikke virker, så prøv at kopiere den relevante binære MILO-fil til en diskette (ftp://ftp.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-alpha/current/MILO/). Bemærk at disse MILO-aftryk ikke understøtter ext2's "sparse superblocks", hvilket betyder at de ikke kan bruges til at indlæse kerner fra nyere ext2-filsystemer. Som en nødløsning kan du lægge kernen på en FAT-partition ved siden af MILO.

MILO-filer er platformsafhængige. Se Understøttelse af CPU, bundkort og grafikkort, Section 2.1.2 for at finde et passende MILO-aftryk for din Alpha-platform.

Under installationen vil du slette indeholdet af de partitioner, du vil installere Debian på, inden du påbegynder installationen. Alle de filer, du henter, skal placeres på partitioner, du ikke vil installere Debiansystemet på.


4.3 Overføring af disketteaftryk til disketter

Opstartsdisketter bruges sædvanligvis til at starte et installationssystem op på maskiner med diskettedrev. Disketter kan også bruges ved installation af kerne og kernemoduler på de fleste systemer.

Disketteaftryk er filer der omfatter det komplette indhold af en diskette i form. Disketteaftryk som rescue.bin kan ikke bare kopieres til en diskette. Et specielt program bruges til at skrive de rå aftryk til disketten. Dette er påkrævet fordi disse aftryk er rå afbildninger af disketten, så der skal ske en sektorvis kopiering af filens data til disketten.

De forskellige fremgangsmåder for overføring af af disketteaftryk til disketter afhænger af din platform. Dette afsnit beskriver hvorledes man laver disketter ud fra disketteaftryk på forskellige platforme.


4.3.1 Skrivning af disketteaftryk på et Linux- eller Unix-system

Det er sandsynligvis nødvendigt med root-rettigheder for at skrive disketteaftryk til disketter. Indsæt en fungerende, tom diskette i drevet og brug herefter kommandoen:

     dd if=fil of=/dev/fd0 bs=1024 conv=sync ; sync

hvor fil er et af disketteaftrykkene. (se At hente filer fra Debian-filspejle, Section 4.2 for oplysninger om hvad fil skal være). /dev/fd0 er det almindeligt brugte navn for et diskettedrev. Det kan variere fra system til system (på Solaris hedder det /dev/fd/0). Kommandoen kan returnere til prompten før Unix er færdig med at skrive til disketten, så før denne fjernes fra drevet, er det vigtigt at holde øje med den lille lysdiode på dette, der lyser så længe dataoverførslen er i gang; dioden skal altså være slukket og al rotation i drevet skal være ophørt. På visse systemer er det nødvendigt at afvikle en kommando for at skubbe disketten ud af drevet (brug eject på Solaris, se evt. manualsiden).

Visse systemer vil forsøge at montere en diskette automatisk når den sættes i drevet. Det kan være nødvendigt at slå denne facilitet fra, før arbejdsstationen vil tillade at skrive til disketten i rå tilstand. Hvordan dette gøres afhænger desværre af det anvendte styresystem. På Solaris kan man tilsidesætte drevhåndteringen for at få "rå" adgang til disketten. Sørg som det første for at disketten er automonteret (ved brug af volcheck eller tilsvarende kommando i filhåndteringen). Brug herefter kommandoen, dd, i den form som er anført ovenfor, men udskift /dev/fd0 med /vol/rdsk/diskette_navn, hvor diskette_navn er det navn som disketten fik under formateringen. (unavngivne disketter bruger navnet unnamed_floppy som standard). På andre systemer, spørg din systemadministrator.


4.3.2 Skrivning af disketteaftryk under DOS, Windows eller OS/2

Hvis du har adgang til en i386-maskine, kan du anvende et af de følgende programmer til at kopiere aftryk til disketter. En ret fuldstændig liste over lignende programmer finder du på http://www.fdos.org/ripcord/rawrite/readme.txt.

FDVOL, WrtDsk eller RaWrite3-programmerne kan bruges under MS-DOS.

http://www.minix-vmd.org/pub/Minix-vmd/dosutil/

For at bruge disse programmer bør du som det første sørge for at du er startet op i ren DOS. Forsøg på at bruge disse programmer fra et DOS-vindue under Windows eller ved at dobbeltklikke på dem fra Windows Explorer forventes ikke at fungere. Hvis du ikke ved hvordan man starter op i ren DOS, gøres dette ved at taste F8 under opstart.

NTRawrite er et forsøg på at lave en midlertidig version af Rawrite/Rawrite3 som er kompatibelt med WinNT, Win2K og Win95/98. Det er et selvforklarende peg-og-klik-program; du vælger den disk, du vil skrive til, udpeger det diskaftryk, du vil lægge der, og trykker på 'Write'-knappen.

http://sourceforge.net/projects/ntrawrite/


4.3.3 Ændring af redningsdisketten, så den understøtter dit eget modersmål

De meddelelser der vises af redningsdisketten (inden Linuxkernen indlæses) kan vises på dit modersmål. For at opnå dette skal du kopiere en medfølgende fil med meddelelserne samt en skriftype til disketten, efter at disketteaftrykket er skrevet til denne. For MS-DOS og Windows-brugere er der en batch-fil, setlang.bat i dosutils-mappen, som sørger for at de rigtige filer bliver kopieret. Skift blot til denne mappe (f.eks.

     cd c:\debian\dosutils

) og kør setlang sprog, hvor sprog er dit sprogs kode som består af to små bogstaver. For eksempel vil kommandoen setlang da sætte sproget til dansk. I øjeblikket er følgende sprogkoder tilgængelige:

     ca cs da de eo es fi fr gl hr hu it ko ja pl pt ru sk sv tr zh_CN

Bemærk, at beskrivelserne i denne installationsvejledning forudsætter, at du benytter dansk installation. Ellers vil navne på menuer og knapper afvige fra det, du ser på skærmen.


4.4 Klargøring af filer til TFTP-netværksopstart

Hvis din maskine er tilsluttet et lokalnetværk, kan du måske starte den op over netværket fra en anden maskine ved brug af TFTP. Hvis du ønsker at starte installationssystemet fra en anden maskine, så skal opstartsfilerne placeres bestemte steder på denne maskine, og den skal sættes op til at kunne starte din specifikke maskine op.

Du skal sætte en TFTP server op. For CATS-maskiner tillige en BOOTP-server .

I modsætning til den Open Firmware der findes på Sparc- og PowerPC-maskiner bruger SRM-konsollen ikke RARP til at hente sin IP-adresse, og derfor skal du bruge BOOTP for at starte din Alpha op over netværk. Du kan også indtaste IP-indstillingerne for netværksforbindelserne direkte i SRM-konsollen. [3]

Trivial File Transfer Protocol (TFTP) bruges til at betjene klienten med opstartsaftrykket. I teorien kan enhver server på enhver platform, der har implementeret disse protokoller, bruges. I eksemplerne i dette afsnit vil viser kommandoer for SunOS 4.x, SunOS 5.x (= Solaris) og GNU/Linux.


4.4.1 Klargøring af TFTP-serveren

For at gøre TFTP-serveren klar til brug skal du først sikre dig at tftpd er sat i gang. Dette gøres almindeligvis ved at have følgende linje i /etc/inetd.conf:

     tftp dgram udp wait root /usr/sbin/tcpd in.tftpd /tftpboot

Kig i denne fil og notér dig hvilken mappe der bruges som parameter til in.tftpd;, for du får brug for denne oplysning om lidt. Parameteren -l gør det i visse versioner af in.tftpd muligt at logge alle forespørgsler til systemets logfiler. Dette er nyttigt til at diagnosticere fejl under opstart. I fald du var nødt til at ændre i /etc/inetd.conf, skal du underrette den igangværende inetd-proces om at denne fil er ændret. På en Debianmaskine køres /etc/init.d/netbase reload (på potato/2.2 og nyere systemer brug /etc/init.d/inetd reload);. På andre systemer findes proces-id'en for inetd og kommandoen kill -HUP inetd-pid køres.


4.4.2 Flyt TFTP-opstartsaftryk på plads

Placér herefter det TFTP-opstartsaftryk, som du ifølge Beskrivelse af installationssystemets filer, Section 11.2.3 har brug for, i tftpd-mappen for opstartsaftryk. I almindelighed vil denne mappe hedde /tftpboot. Lav en filhenvisning fra denne fil til den fil som tftpd vil bruge ved opstart af en bestemt klient. Desværre er navnet på denne fil bestemt af TFTP-klienten og der er ingen faste standarder.

Ofte vil den fil som TFTP-klienten kigger efter være client-ip-in-hexclient-architecture. Med henblik på at beregne client-ip-in-hex tages hver byte fra klientens IP-adresse og oversættes til hexidecimal notation. Hvis du har en maskine med programmet bc installeret, kan du bruge dette. Angiv først kommandoen, obase=16 for at sætte uddata til hex og indtast herefter de enkelte dele af IP-adressen, én efter én. Som for client-architecture, prøv nogle forskellige værdier.

På Alpha, skal du angive filnavnet (relativt til mappen med opstartsaftrykkene) ved at tilføje parameteren -file til SRM boot-kommandoen eller ved at sætte miljøvariablen BOOT_FILE. Alternativt kan filnavnet angives via BOOTP (i ISCs dhcpd bruges filename instruktionen). I modsætning til Open Firmware er der intet standardfilnavn på SRM, så derfor skal du angive et filnavn på en af disse måder.

NOT YET WRITTEN


4.4.3 Installation med TFTP og NFS-rod

Det nærmer sig en "TFTP-installation for systemer med små mængder hukommelse...", eftersom det ikke er nødvendigt at indlæse ram-disken mere, men kun at starte op fra det nyligt oprettede NFS rod-filsystem. Du skal herefter erstatte den symbolske henvisning til tftpboot-aftrykket med en symbolsk henvisning til kerneaftryket (f.eks. linux-a.out). Mine erfaringer med opstart over netværk er alene baseret på RARP/TFTP som kræver at alle dæmoner kører på samme server (sparc-arbejdsstationen sender en TFTP-forespørgsel tilbage til den server der svarede på den foregående RARP-forespørgsel). Imidlertid understøtter Linux også BOOTP-protokollen, men jeg ved ikke, hvordan den sættes op ;-(( Skal dette også dokumenteres i denne vejledning?

Gå til Opstart fra TFTP, Section 5.6 for at starte klient-maskinen op.


4.5 Automatisk installation

Med henblik på installation på flere computere er det muligt at bruge en fuldautomatisk installation ved navn FAI. Debianpakken fai skal være installeret på en computer som kaldes installationsserveren. Alle installationsklienter starter herefter op fra deres netkort eller diskettedrev og Debian installeres automatisk på deres lokale harddiske.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Alpha

version 3.0.24, 18. December 2002

Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo