[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Alpha
Kapitel 5 - Opstart af installationssystemet


Du kan starte installationssystemet op fra en Debian GNU/Linux-cd-rom, disketter, en harddiskpartition eller fra en anden maskine via lokalnettet. Visse systemer begrænser dog disse muligheder.


5.1 Alpha konsol-firmware

Konsol-firmware'en er gemt i en flash-ROM og startes, når et Alpha-system tændes eller resettes. Alphasystemer benytter to forskellige konsolspecifikationer, så der er to klasser af konsolfirmware:

Fra brugerens synspunkt er den vigtigste forskel på SRM og ARC, at valget af konsol begrænser de mulige partitioneringsmetoder for den harddisk, du vil starte op fra.

ARC forudsætter, at du bruger en MS-DOS-partitionstabel (som den, cfdisk laver) på opstartsdisken. Derfor er MS-DOS-partitioner standard-partitionsformatet, når man starter fra ARC. Da AlphaBIOS rent faktisk indeholder et diskpartitioneringsværktøj, kan du vælge at partitionere dine diske fra firmware-menuerne, inden du installerer Linux.

Derimod er SRM ikke kompatibelt med MS-DOS-partitionstabeller. [4] Da Tru64 Unix bruger BSD-diskmærkatformatet, er dette standardformatet for SRM-installationer.

Da GNU/Linux er det eneste styresystem på Alpha, der kan startes op fra begge konsoltyper, vil valget også afhænge af, hvilke andre styresystemer, du vil køre på den samme maskine. Alle andre Unix-lignende styresystemer (Tru64 Unix, FreeBSD, OpenBSD og NetBSD) samt OpenVMS kan kun starte op fra SRM, hvorimod Windows NT kun kan starte op fra ARC.

Følgende oversigt opsummerer de tilgængelige og understøttede kombinationer af systemtyper/konsoller (se Understøttelse af CPU, bundkort og grafikkort, Section 2.1.2 for systemtype-navnene). Ordet 'ARC' dækker over alle konsoller, der overholder ARC.

     Systemtype     Understøttet konsoltype
     ===========    ======================
     alcor          ARC eller SRM
     avanti         ARC eller SRM
     book1          kun SRM
     cabriolet      ARC eller SRM
     dp264          kun SRM
     eb164          ARC eller SRM
     eb64p          ARC eller SRM
     eb66           ARC eller SRM
     eb66p          ARC eller SRM
     jensen         kun SRM
     lx164          ARC eller SRM
     miata          ARC eller SRM
     mikasa         ARC eller SRM
     mikasa-p       kun SRM
     nautilus       kun ARC (se bundkortets manual)
     noname         ARC eller SRM
     noritake       kun SRM
     noritake-p     kun SRM
     pc164          ARC eller SRM
     rawhide        kun SRM
     ruffian        kun ARC
     sable          kun SRM
     sable-g        kun SRM
     sx164          ARC eller SRM
     takara         ARC eller SRM
     xl             kun ARC
     xlt            ARC eller SRM

Generelt kan ingen af disse konsoller starte Linux op direkte, så assistance fra en mellemliggende opstartsindlæser er påkrævet. Der er to udbredte Linux-indlæsere: MILO og aboot.

MILO er i sig selv en konsol, der erstatter ARC eller SRM i hukommelsen. MILO kan opstartes fra både APC og SRM, og er i øvrigt den eneste måde man kan starte Linux fra ARC-konsollen. MILO er platforms-specifik (der kræves forskellige MILO-udgaver til hver systemtype), og findes kun til de systemer, hvor ARC-understøttelse er angivet i ovenstående tabel. Se også MILO HOWTO (desværre noget forældet).

aboot er en lille, platformsuafhængig opstartsindlæser, der kun kan køre fra SRM. Se SRM HOWTO (desværre også noget forældet) for flere oplysninger om aboot.

Så der er generelt tre muligheder, afhængigt af systemets konsolfirmware, og om MILO er tilgængelig eller ej:

     SRM -> aboot
     SRM -> MILO
     ARC -> MILO

Bundkortet UP1000 (underarkitekturen 'nautilus') fra Alpha Processor, Inc. er anderledes end alle de andre, da det bruger en API-specifik opstartsindlæser, der kører under AlphaBIOS-firmwaren

Da MILO endnu ikke findes til nogen af de Alphasystemer, der endnu er i produktion (gældende February 2000), og det ikke længere er nødvendigt at købe en licens til OpenVMS eller Tru64 Unix for at få SRM-firmware til din ældre Alpha, anbefales det, at du bruger SRM og aboot på nye installationer af GNU/Linux, medmindre du også vil køre Windows NT på maskinen.

Hovedparten af AlphaServere og alle nuværende server- og arbejdsstationsprodukter indeholder både SRM og AlphaBIOS i deres firmware. Op "halv-flash"-maskiner såsom forskellige demo-kort, er det muligt at skifte mellem versionerne ved at flashe firmwaren igen. Når SRM er installeret, er det muligt at køre ARC/AlphaBIOS fra en diskette (med 'arc'-kommandoen). Af førnævnte grunde anbefaler vi at skifte til SRM inden installation af Debian.

Som på andre arkitekturer bør du installere den nyeste version af firmwaren [5], inden du installerer Debian. Firmware-opdateringer til Alpha kan hentes fraAlpha Firmware Opdateringer.


5.2 Opstart med MILO

MILO er på opstartsmediet sat op til at gå direkte over i Linux. Hvis du ønsker at gribe ind, skal du blot trykke på mellemrumstasten under MILOs nedtælling.

Hvis du vil angive alle delene eksplicit (for eksempel for at angive ekstra tilvalg), kan du bruge en kommando som denne:

     MILO> boot fd0:linux.bin.gz root=/dev/fd0 load_ramdisk=1

Hvis du starter op fra andet end en diskette, skal du erstatte fd0 i ovenstående eksempel med det tilsvarende enhedsnavn i Linux-notation. Kommandoen help giver en kort oversigt over MILO-kommandoer.


5.3 Opstartsparametre

Opstartsparametre er Linuxkernens parametre, som generelt bruges til at sikre korrekt håndtering af systemets enheder. I de fleste tilfælde kan kernen selv finde oplysningerne om dine enheder. I visse tilfælde er du dog nødt til at hjælpe kernen lidt på vej.

Afhængigt af den konsolfirmware, du vil starte op fra, skal du bruge forskellige metoder til at videregive parametre til kernen. De bliver beskrevet separat for hver opstartsprocedure herunder.

Alle oplysninger om opstartsparametre findes i Linux BootPrompt HOWTO. Dette afsnit skitserer blot de vigtigste parametre.

Prøv standardparametrene, hvis det er første gang, du starter systemet op (med andre ord: prøv ikke at angive parametre) og se, om det virker korrekt. Det vil det sikkert. Hvis ikke, kan du genstarte senere og finde de parametre, der kan oplyse kernen om dit udstyr.

Når kernen starter op, vil den på et tidligt tidspunkt vise beskeden

     Memory: tilgængeligk/totalk
     available

. total bør være identisk med den totale ram-mængde i kilobyte. Hvis det ikke svarer til den mængde ram, du har installeret, er du nødt til at bruge parameteret mem=ram, hvor ram angiver hukommelsesmængden, efterfulgt af "k" for kilobyte eller "m" for megabyte. For eksempel betyder både mem=65536k og mem=64m det samme, nemlig 64MB ram.

Hvis din skærm kun kan vise sort/hvid, skal du bruge opstartsparameteret mono. Ellers vil installationen bruge farver.

Hvis du starter op med en seriel konsol, vil kernen normalt selv opdage det. . Hvis også du har et grafikkort (framebuffer) og et tastatur sluttet til den computer, du vil starte op via den serielle konsol, kan du give kernen parameteret console=enhed, hvor enhed er din serielle enhed, som normalt hedder noget i retningen af "ttyS0".

Endnu en gang findes alle detaljerne i Linux BootPrompt HOWTO, herunder gode råd om obskure maskindele. Visse typiske fælder nævnes nedenfor i Problemløsning under installationsprocessen, Section 5.7.


5.3.1 dbootstrap-parametre

Installationssystemet genkender nogle få opstartsparametre, som kan være nyttige. Effekten af parametrene quiet og verbose er forklaret i Effekten af Verbose og Quiet, Section 11.5.

quiet
Dette vil få installationssystemet til at undertrykke kvitteringsbeskeder, og forsøge selv at gøre det rigtige med færrest mulige spørgsmål. Hvis du kender installationssystemet, og er tryg ved de valg det foreslår, kan det være en rar måde at gøre processen mere "stille".
verbose
Spørg om endnu flere spørgsmål end normalt.
debug
Læg ekstra fejlfindningsbeskeder i installationssystemets log-fil (se Brug af skallen og visning af log, Section 5.8.1), herunder enhver udført kommando.
bootkbd=...
Forvalg af det tastatur, du vil bruge. F.eks. bootkbd=qwerty/dk
mono
Brug sort/hvid-visning i stedet for farvevisning.
nolangchooser
Visse arkitekturer udnytter kernens 'framebuffer' til at muliggøre installation i et antal sprog. Hvis framebufferen giver problemer på dit system, kan du bruge dette tilvalg til at vælge dette fra. Problemerne giver sig udslag i fejlbeskeder om bterm og bogl, tom skærm eller at maskinen fryser kort tid efter installationen er startet.

5.4 Opstart fra en cd-rom

For de fleste er det lettest at bruge et Debian cd-sæt. Hvis du har et cd-sæt, og din maskine understøtter opstart direkte fra en cd, er det nemt! Du skal blot indsætte din cd, genstarte og springe til næste kapitel.


5.4.1 Opstart fra cd-rom med SRM-konsollen

Skriv

     >>> boot xxxx -flags 0

hvor xxxx er dit cd-rom-drev i SRM-notation.


5.4.2 Opstart fra cd-rom med ARC- eller AlphaBIOS-konsollen

For at opstarte en cd-rom fra ARC-konsollen, skal du finde kodenavnet for din underarkitektur (se Understøttelse af CPU, bundkort og grafikkort, Section 2.1.2), og derefter angive \milo\linload.exe som opstartsindlæser og \milo\underark (hvor underark er underarkitekturens navn) som 'OS Path' i menuen 'OS Selection Setup'. Ruffians udgør en undtagelse: Du skal her bruge \milo\ldmilo.exe som opstartsindlæser.

Bemærk, at visse cd-drev kræver specielle drivere, og derfor kan være utilgængelige under de første installationstrin. Hvis den almindelige måde at starte op fra en cd ikke virker på din maskine, kan du genlæse dette kapitel og læse om alternative kerner og installationsmetoder, der kan fungere for dig.

USB cdrom-drev understøttes af varianten 'bf2.4'. FireWire-enheder, der understøttes af driverne ohci1394 og sbp2 kan også bruges med 'bf2.4'.

Selvom du ikke kan starte op fra cd-rom, kan du sikkert installere Debians systemkomponenter og de pakker, du vil have, fra cd'er. Start ganske enkelt op fra et andet medie, såsom disketter. Når du når til at installere styresystemet, basissystemet og yderligere pakker, kan du henvise til cd-rom-drevet.

Se Problemløsning under installationsprocessen, Section 5.7, hvis du får problemer med at starte op.


5.5 Opstart fra disketter


5.5.1 Opstart fra disketter med SRM-konsollen

Angiv følgende kommando fra SRM-prompten (>>>):

     >>> boot dva0 -flags 0

erstat eventuelt dva0 med det aktuelle enhedsnavn. Normalt er dva0 diskettedrevet. Skriv:

     >>> show dev

for at få en liste over enheder (hvis du f.eks. ønsker at starte op fra en cd). Bemærk at tilvalget -flags bliver ignoreret, hvis du starter op via MILO, så du kan blot skrive boot dva0.

Hvis alt fungerer, vil du nu se Linuxkernen starte op.

Hvis du vil angive kerneparametre under opstart via aboot, skal du bruge denne kommando:

     >>> boot dva0 -file linux.bin.gz -flags "root=/dev/fd0 load_ramdisk=1 parametre"

(skrevet på én linje). Erstat om nødvendigt SRM-navnet på opstartsenheden til dva0, Linux-opstartsenhedsnavn for fd0, og de ønskede kerneparametre i stedet for arguments.

Hvis du vil angive kerneparametre ved opstart via MILO, er du nødt til at afbryde opstartsindlæseren lige så snart, du kommer ind i MILO. Se Opstart med MILO, Section 5.2.


5.5.2 Opstart fra disketter med ARC- eller AlphaBIOS-konsollen

I menuen 'OS Selection', skal du angive linload.exe som opstartsindlæser ("boot loader") og milo som OS-sti ("OS Path"). Start op med den nyoprettede indgang.


5.5.3 Opstart fra disketter med opstartsindlæseren APB (UP1000)

For at starte op på denne platform, skal du køre \apb\apb.exe fra menuen 'Utility/Run Maintenance Program', og skrive

     boot debian_install

ved APB-prompten.


5.6 Opstart fra TFTP

Det kræver, at du har en netværksforbindelse, der understøttes af opstartsdisketterne og enten en statisk netværksadresse eller en DHCP-server, en BOOTP-server, samt en TFTP-server, hvis du vil starte op via netværket. Installationsmetoden, der understøtter opstart via TFTP beskrives i Klargøring af filer til TFTP-netværksopstart, Section 4.4. I SRM navngives ethernet-netkort med foranstillet ewa, og vil blive vist med kommandoen show dev, omtrent som dette (lettere redigeret):

     >>>show dev
     ewa0.0.0.9.0               EWA0              08-00-2B-86-98-65
     ewb0.0.0.11.0              EWB0              08-00-2B-86-98-54
     ewc0.0.0.2002.0            EWC0              00-06-2B-01-32-B0

Du skal først angive opstartsprotokol:

     >>> set ewa0_protocol bootp

Tjek derefter, at medietypen er korrekt:

     >>> set ewa0_mode tilstand

Du kan få en liste over gyldige tilstande med >>>set ewa0_mode.

For derefter at starte op via det første ethernet-netkort, ville du skrive:

     >>>boot ewa0

Hvis du vil bruge en seriel konsol, skal du give parameteret console= til kernen. Dette kan gøres med tilvalget -flags til SRM-kommandoen boot. De serielle porte er opkaldt efter deres tilsvarende filer i /dev. For eksempel skal du, for at starte op fra ewa0 og bruge en konsol på den første serielle port, skrive:

     >>>boot ewa0 -flags console=ttyS0

5.7 Problemløsning under installationsprocessen


5.7.1 Diskette-stabilitet

Det største problem for folk, der installerer Debian for første gang, lader til at være disketters stabilitet.

Redningsdisketten er den diskette, der giver de største problemer, da den læses direkte af maskinen inden Linux starter op. Ofte læser maskinen ikke så stabilt som Linux' diskettedriver, og kan simpelthen stoppe uden at melde om nogen fejl, hvis den læser fejlagtige data. Der kan også være fejl på driverdisketterne, som i de fleste tilfælde vil resultere i en strøm af meldinger om I/O-fejl på disken.

Hvis installationen fryser ved en bestemt diskette, bør du som det første prøve at hente disketteaftrykket igen og skrive det til en anden diskette. Det er ikke nødvendigvis nok at formatere den gamle diskette igen, selvom den tilsyneladende bliver formateret og skrevet uden fejl. Nogen gange hjælper det at prøve at oprette disketten på en anden maskine.

En enkelt bruger har været ude for at skulle skrive aftrykket til disketten tre gange, før den virkede.

Andre brugere har fortalt, at det nogen gange lykkes at starte op ved at prøve et par gange med den samme diskette i drevet. Alt dette skyldes fejlbehæftet udstyr eller fejl firmware diskette-driverne.


5.7.2 Opstartsopsætning

Hvis du har problemer med, at kernen fryser under opstartsprocessen, ikke finder maskindele du rent faktisk har eller drev ikke registreres korrekt, der det første, du skal tjekke opstartsparametrene, som beskrevet i Opstartsparametre, Section 5.3.

Hvis du starter op med din egen kerne i stedet for den, der følger med installationsprogrammet, skal du sikre dig at CONFIG_DEVFS ikke er valgt til i din kerne; Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med CONFIG_DEVFS.

Ofte kan problemerne løses ved at fjerne udvidelseskort o.lign., og prøve at starte op igen.

Dog er der visse begrænsninger på dit sæt af opstartsdisketter med hensyn til understøttet udstyr. Visse Linux-understøttede platforme er muligvis ikke direkte understøttet af dine opstartsdisketter. I så fald kan du være nødt til at lave en hjemmelavet redningsdiskette (se Udskiftning af kernen på redningsdisketten, Section 10.3), eller undersøg, om du kan lave en netværksinstallation i stedet.

Hvis du har en masse hukommelse på din maskine (mere end 512Mb), og installationsprogrammet hænger, når kernen starter op, er du muligvis nødt til at angive et opstartsparameter, der begrænser den mængde hukommelse, kernen ser. F.eks. mem=512m.


5.7.3 Kernens opstartsmeddelelser

Under opstartssekvensen kan det være, at du ser mange beskeder af formen can't find et-eller-andet eller et-eller-andet not present, can't initialize et-eller-andet eller endda this driver release depends on et-eller-andet. De fleste af disse beskeder er harmløse. Du får dem at se, fordi installationssystemet er bygget til at køre på computere med mange forskellige enheder. Det er klart, at der ikke er én eneste computer, der vil have alle de mulige enheder installeret, så styresystemet brokker sig, når det leder efter enheder, du ikke ejer. Måske vil du også opleve, at systemet holder en kort pause. Dette sker, når det venter på, at en enhed skal svare og denne enhed ikke er til stede på dit system. Hvis du synes, at pausen er uacceptabelt lang, kan du senere bygge din egen kerne (se Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5).


5.7.4 dbootstrap fejlrapport

Hvis du når igennem den indledende opstartsfase, men ikke kan færdiggøre installationen, kan dbootstrap's menuvalg "Rapportér et problem" være nyttig. Det lægger dbg_log.tgz på en diskette, harddisk eller nfs-monteret filsystem. dbg_log.tgz beskriver systemets tilstand (/var/log/messages, /proc/cpuinfo o.s.v.). dbg_log.tgz kan give ledetråde mht., hvad der gik galt, så fejlen kan rettes. Hvis du sender en fejlrapport, kan du vedhæfte denne fil.


5.7.5 Indsendelse af fejlrapporter

Hvis du stadig har problemer, må du meget gerne indsende en fejlrapport. Send et brev på engelsk til submit@bugs.debian.org. Du skal starte brevet med følgende linjer:

     Package: boot-floppies
     Version: version

Husk at udfylde version med den version, af boot-floppies, du brugte. Hvis du ikke kender versionen, kan du bruge den dato, du hentede disketteaftrykkene samt navnet på den distribution, du fik dem fra (f.eks., "stable", "frozen", "woody").

Du bør også medtage følgende oplysninger i din fejlrapport:

     architecture:  alpha
     model:         maskinens modelnavn
     memory:        mængden af ram
     scsi:          SCSI-controller, hvis du har en sådan
     cd-rom:        cd-rom-model og grænseflade, f.eks. ATAPI
     network card:  netkort, hvis du har et sådant
     pcmcia:        detaljer om alle tilsluttede PCMCIA-enheder

Afhængig af fejlens art, kan det også være nyttigt at rapportere, om du installerer til IDE- eller SCSI-harddiske, andre udvidelseskort såsom lydkort, disk-kapaciteter og dit grafikkorts model.

Beskriv i fejlrapporten, hvad problemet er. Medtag de sidste synlige kerne-beskeder, hvis kernen frøs. Beskriv hvilket trin, der fik systemet til at give problemer.


5.8 Introduktion til dbootstrap

dbootstrap er navnet på det program, der køres, efter du har startet installationssystemet op. Det er ansvarligt for den indledende systemopsætning og installationen af "basissystemet".

dbootstraps hovedopgave — og hovedformålet med din indledende systemopsætning — er at sætte de essentielle dele i dit system op. For eksempel kan du have brug for visse "kernemoduler", drivere, der lænkes ind i kernen. Disse moduler omfatter drivere til lagerenheder, netværk, understøttelse af specielle sprog og andre enheder, der ikke er indbygget i den kerne, du benytter.

Disk-partitionering, -formatering og netværksopsætning udføres også af dbootstrap. Denne grundlæggende opsætning foretages først, da den ofte er nødvendig for at systemet kan fungere ordentligt.

dbootstrap er et simpelt, tekstbaseret program, der er designet for maksimal kompatibilitet i alle situationer (såsom installation over en seriel linje). Det er meget nemt at bruge. Det vil lede dig gennem hver trin i installationsprocessen et efter et. Du kan også springe tilbage og gentage tidligere trin, hvis du opdager, at du har lavet en fejl.

For at flytte rundt i dbootstrap kan du bruge:


5.8.1 Brug af skallen og visning af log

Hvis du er en erfaren Unix- eller Linux-bruger, kan du trykke venstre Alt-F2 for at få den anden virtuelle konsol. Det er den Alt-tast, der sidder til venstre for mellemrumstasten og F2-tasten samtidig. Dette er et separat vindue, der kører en Bourne skal-klon kaldet ash. På nuværende tidspunkt er du startet op fra en ramdisk, og der er en begrænset samling Unix-værktøjer til din rådighed. Du kan se, hvilke programmer, der er tilgængelige, med kommandoen ls /bin /sbin /usr/bin /usr/sbin. Tekstredigering kan ske med programmet nano-tiny.

Brug menuerne til at udføre alle de opgaver, de er i stand til — skallen og kommandoerne er der kun for det tilfælde, at noget går galt. Specielt skal du altid bruge menuerne til at aktivere din swap-partition, da menu-programmet ikke kan opdage, hvis du har gjort dette fra skallen. Tryk venstre Alt-F1 for at returnere til menuerne. Linux kan håndtere helt op til 64 virtuelle konsoller, selvom redningsdisketten kun benytter få af disse.

Fejlbeskeder sendes til den tredie virtuelle konsol (kaldet tty3). Den kan du nå ved at trykke venstre Alt-F3 (hold Alt-tasten nede mens du trykker på funktionstasten F3). Vend tilbage til dbootstrap med venstre Alt-F1.

Disse beskeder lægges også i filen /var/log/messages. Efter installationen kopieres denne log-fil til /var/log/installer.log på dit nye system.

Under installationen af basissystemet vises detaljerne om udpakning og opsætning af pakkerne i tty4. Du kan hoppe til denne terminal ved at trykke venstre Alt-F4. Hop tilbage til dbootstrap med venstre Alt-F1.

Debootstraps beskeder under udpakning of opsætning af pakkerne gemmes også i filen /target/tmp/debootstrap.log, når man installerer via en seriel konsol.


5.9 "Udgivelsesbemærkninger"

Den første skærm, dbootstrap giver dig, er "Udgivelsesbemærkninger". Denne skærm viser oplysninger om versionen for det boot-floppies-program, du kører, samt en kort præsentation af debianudviklerne.


5.10 "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu"

Måske ser du et dialogvindue, der siger "Installationsprogrammet undersøger systemets nuværende tilstand samt hvilket installationstrin, der skal udføres.". På visse systemer vil du ikke nå at se det. Dette vindue vises mellem trinnene i hovedmenuen. Installationsprogrammet dbootstrap vil tjekke systemets tilstand mellem hvert trin. Dette tjek gør det muligt for dig at genstarte installationen uden at miste det arbejde, du allerede har gjort, hvis nu systemet skulle fryse midt under installationsprocessen. Hvis du bliver nødt til at genstarte installationen, skal du sætte dit tastatur op, genaktivere din swappartition og genmontere de diske, der allerede er formaterede. Ud over dette, vil alt, hvad du har lavet i installationssystemet, være gemt.

Under hele installationsprocessen vil du se hovedmenuen, "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu". Valgene i toppen af menuen ændres efterhånden som du når videre i installationen. Phil Hughes skrev i Linux Journal, at man burde kunne lære en kylling at installere Debian! Han hentydede til, at installationsprocessen mest bestod i at pirke til retur-tasten. Installationsmenuens øverste valg er den næste handling, du bør udføre, ud fra hvad systemet ved, du allerede har gjort. Det bør være "Næste", og peger til næste trin i installationen.


5.11 "Vælg tastaturudlægning"

Placér markøren over punktet "Næste" og tryk retur for at gå til tastaturopsætnings-menuen. Vælg et tastatur, der passer til dit sprogs tastaturudlægning, eller vælg det nærmeste, hvis det ikke er repræsenteret. Så snart installationen er færdig, kan du vælge en tastaturudlægning fra et større udvalg (kør kbdconfig som root, når du har afsluttet installationen).

Flyt markøren til dit valg af tastaturudlægning og tryk retur. Brug piletasterne til at flytte markøren — de er placeret samme sted i alle tastaturudlægninger, og er dermed uafhængige af tastaturopsætningen. Et såkaldt 'udvidet' tastatur har tasterne F1 til F10 i øverste række.

Hvis du installerer en diskløs arbejdsstation, bliver de næste par trin springet over, da der ikke er nogen lokale diske at partitionere. I dette tilfælde vil dit næste trin være "Sæt netværk op", Section 7.6. Efter dette, vil du blive bedt om at montere din NFS-rodpartition i "Montér en tidligere formateret partition", Section 6.8.


5.12 Sidste chance!

Fortalte vi dig, at du skulle tage en sikkerhedskopi af dine diske? Nu er det sidste chance for at sikre dit eksisterende system. Hvis du ikke har taget sikkerhedskopi af alle dine diske, bør du fjerne disketten fra drevet, genstarte systemet og tage sikkerhedskopier.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Alpha

version 3.0.24, 18. December 2002

Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo