[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mipsel
Kapitel 4 - Hvordan systemets installationsfiler skaffes


4.1 Officielle Debian GNU/Linux cd-sæt

Den klart letteste måde at installere Debian GNU/Linux på er fra et officielt sæt af Debian cd-rommer (se CD vendors page). Med en hurtig forbindelse og en cd-brænder kan man også hente aftryk af cd-rommerne fra en Debianserver og lave sit eget sæt. (se Debians cd-side). Hvis du allerede har et sæt Debian cd-rommer som din maskine kan startes op fra, kan du hoppe direkte til Opstart fra en cd-rom, Section 5.2. Der er lagt meget arbejde i at sikre at de filer, som de fleste har brug for, er på disse cd-rommer. Selvom den fulde programsamling fylder mindst syv cd'er, får du sandsynligvis ikke brug for pakkerne på den tredje cd eller derover.

Hvis din maskine ikke kan startes op fra en cd-rom, men du har et cd-sæt, kan du i stedet starte installationsprogrammet op ved hjælp af en alternativ metode ( diskette, harddisk eller opstart over netværk). De filer, du skal bruge til at starte op på andre måder, ligger også på cd'en. Strukturen på Debians netværksarkiver og på cd'en er ens, så når stierne til de filer, du skal bruge for at starte op, angives herunder, kan du finde dem i de samme mapper og undermapper på din cd.

Når først installationsprogrammet er startet op, kan det selv skaffe alle andre nødvendige filer fra cd-rommerne.

Hvis du ikke har et cd-sæt, bliver du nødt til at hente installationssystemets filer og enten placere disse på en harddisk, diskette eller tilsluttet computer, så de kan bruges til at starte installationsprogrammet op.


4.2 At hente filer fra Debian-filspejle

Når man henter filer fra et Debian-filspejl, er det vigtigt at sørge for at hente dem i binær tilstand, ikke i 'tekst' eller 'automatisk' tilstand. Når man laver et lokalt filspejl, er det endvidere vigtigt at kopiere spejlets mappestruktur. Egentlig er dette ikke nødvendigt, hvis man placerer alle installationsfilerne på disketter, men det letter søgningen efter filerne når man har brug for dem. Du bør starte din lokale mappestruktur på niveauet under disks-mipsel, for eksempel:

     current/underarkitektur/images-1.44/variant/rescue.bin

Du behøver ikke at hente alle filer under dette niveau, men blot de som er relevante for dig (hvilke det er, finder du ud af ved at læse videre). Sørg blot for at mapperne har de samme navne som spejlets og placér filerne i de rette mapper.

Hvis din maskine er sat op til automatisk at dekomprimere/afkode de filer du henter, skal du slå denne facilitet fra når du henter systemets installationsfiler. Disse vil blive dekomprimerede tids nok af installationsprogrammet. Det vil være spild af både plads og tid at dekomprimere filerne til dit aktuelle system, og hvis de originale komprimerede arkiver slettes af det program der dekomprimerer dem, vil de ikke være tilgængelige når installationsprogrammet på et senere tidspunkt får brug for dem.


4.2.1 Installationsmuligheder

De filer, du kan få brug for, kan inddeles i tre kategorier:

  1. Filer, der kræves for at starte installationssystemet op (for eksempel rescue.bin, linux.bin og root.bin)
  1. Filer, installationssystemet vil bruge, når det er startet op for at kunne installere operativsystemets kerne og drivere til udstyret (for eksempel rescue.bin og drivers.tgz)
  1. Installationsfiler med basissystemet (for eksempel, basedebs.tar)

Hvis du har en fungerende netforbindelse på computeren, og dit netkort er et af dem, hvis drivere er indbygget i installationskernen, har du muligvis kun brug for opstartsfilerne til installationssystemet. Installationsprogrammet kan installere kernen og drivere over netværket med de fleste ethernet-netkort.

Hvis du har en netforbindelse, som installationsprogrammet ikke har indbygget understøttelse for, kan du have brug for både installationssystemets opstartsfiler samt installationsfiler med kernen og driverne til dit udstyr.

Hvis du installerer på et system uden en fungerende netforbindelse, eller hvis din netværksforbindelse foregår via PPP (med et modem) i stedet for Ethernet, skal du skaffe alle tre filtyper inden du starter installationen.

Hvis du ikke er sikker på, hvilke filer, du har brug for, kan du blot starte med installationssystemets opstartfiler. Hvis dit første forsøg på at konfigurere netværket i installationsprogrammet mislykkes, kan du bare afslutte, hente de filer, du har brug for og starte installationen igen.

Basissystemets installationsfil basedebs.tar fylder for tiden omkring 27M. Hvis du kan bruge en CD eller sætte dit netværk op inden installation af basissystemet, vil det være at foretrække. I så fald vil du ikke skulle bruge denne fil. Dens placering på netværket er vist i bilag (Installationsfiler med Debians basissystem, Section 11.2.3.4).


4.2.2 Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image")

Installationsfilerne indeholder kerneaftryk, som findes i flere forskellige "underarkitekturer". Underarkitekturene understøtter hver sin samling udstyr. Under Mipsel findes følgende underarkitekturer:

'r4k-kn04'
Dette er den kerne som kræves af de R4000-baserede DECstation 5000/150 og tilsvarende maskiner såsom den R4400-baserede DECstation 5000/260.
'r3k-kn02'
Denne kerne kræves for R3000-baserede DECstation'er med KN02 (eller kompatibelt) bundkort såsom DECstation 5000/1xx-serien med xx=20,25,33, DECstation 5000/240.

Opsætningsfilerne for disse underarkitekturer findes i deres respektive mapper i en fil ved navn "kernel-config".


4.2.3 Installationsfilernes placering

Netværksplaceringen af installationsfilerne for hver mipsel-udgave er vist i bilaget. Disse omfatter:

Redningsaftrykket indeholder en komprimeret Linuxkerne. Den bruges både til opstart fra diskette (når den overføres til en diskette) og som den Linuxkerne, der installeres på maskinen. Selve kernen linux.bin er et ukomprimeret kerneprogram. Det bruges, når installationsprogrammet skal startes op fra harddisk eller cd-rom, og er ikke påkrævet for at opstarte installationsprogrammet fra disketter. Udover filen linux.bin, som er et kerneaftryk i ELF-format, indeholder filen linux.ecoff den samme kerne i ECOFF-format, som kræves for starte DECstation'er op over nettet.

Der findes to udgaver af hfs-opstartsdisketteaftrykket. Standardudgaven, boot-floppy-hfs.img, virker muligvis bedst på ældre maskiner såsom 7200 og 8500 uden ekstra grafikkort. Hvis standardudgaven giver sort skærm under opstart, kan du prøve det aftryk, der har opstartsparameter video=ofonly indbygget: boot-video-ofonly.img.

Se Overføring af disketteaftryk til disketter, Section 4.3 for vigtige oplysninger om hvordan man overfører disketteaftryk til disketter.

Rod-disketteaftrykket indeholder et komprimeret ram-disk-filsystem der bliver indlæst i hukommelsen, efter opstart af installationsprogrammet.

Drivere for tilsluttede enheder kan hentes som flere disketteaftryk eller som et tar-arkiv (drivers.tgz). Installationssystemet skal have adgang til driverne under installationen. Hvis du har en partition på harddisken eller en tilsluttet computer som er tilgængelig for installationsprogrammet, vil tar-arkivet være nemmere at have med gøre. (se nedenfor). Disketteaftrykkene er kun nødvendige såfremt du er nødt til at installere driverne fra disketter.

Når du henter filer, bør du også holde øje med hvilken type filsystem de hentes til, medmindre du vil bruge disketter til kerne og drivere. Installationsprogrammet kan læse filer fra mange slags filsystemer, heriblandt FAT, HFS, ext2fs og Minix. Når du henter filer fra et *nix-filsystem, bør du vælge de størst mulige filer fra arkivet.

Under installationen vil du slette indeholdet af de partitioner, du vil installere Debian på, inden du påbegynder installationen. Alle de filer, du henter, skal placeres på partitioner, du ikke vil installere Debiansystemet på.


4.3 Overføring af disketteaftryk til disketter

Opstartsdisketter bruges sædvanligvis til at starte et installationssystem op på maskiner med diskettedrev. Disketter kan også bruges ved installation af kerne og kernemoduler på de fleste systemer.

Disketteaftryk er filer der omfatter det komplette indhold af en diskette i form. Disketteaftryk som rescue.bin kan ikke bare kopieres til en diskette. Et specielt program bruges til at skrive de rå aftryk til disketten. Dette er påkrævet fordi disse aftryk er rå afbildninger af disketten, så der skal ske en sektorvis kopiering af filens data til disketten.

De forskellige fremgangsmåder for overføring af af disketteaftryk til disketter afhænger af din platform. Dette afsnit beskriver hvorledes man laver disketter ud fra disketteaftryk på forskellige platforme.


4.3.1 Skrivning af disketteaftryk på et Linux- eller Unix-system

Det er sandsynligvis nødvendigt med root-rettigheder for at skrive disketteaftryk til disketter. Indsæt en fungerende, tom diskette i drevet og brug herefter kommandoen:

     dd if=fil of=/dev/fd0 bs=1024 conv=sync ; sync

hvor fil er et af disketteaftrykkene. (se At hente filer fra Debian-filspejle, Section 4.2 for oplysninger om hvad fil skal være). /dev/fd0 er det almindeligt brugte navn for et diskettedrev. Det kan variere fra system til system (på Solaris hedder det /dev/fd/0). Kommandoen kan returnere til prompten før Unix er færdig med at skrive til disketten, så før denne fjernes fra drevet, er det vigtigt at holde øje med den lille lysdiode på dette, der lyser så længe dataoverførslen er i gang; dioden skal altså være slukket og al rotation i drevet skal være ophørt. På visse systemer er det nødvendigt at afvikle en kommando for at skubbe disketten ud af drevet (brug eject på Solaris, se evt. manualsiden).

Visse systemer vil forsøge at montere en diskette automatisk når den sættes i drevet. Det kan være nødvendigt at slå denne facilitet fra, før arbejdsstationen vil tillade at skrive til disketten i rå tilstand. Hvordan dette gøres afhænger desværre af det anvendte styresystem. På Solaris kan man tilsidesætte drevhåndteringen for at få "rå" adgang til disketten. Sørg som det første for at disketten er automonteret (ved brug af volcheck eller tilsvarende kommando i filhåndteringen). Brug herefter kommandoen, dd, i den form som er anført ovenfor, men udskift /dev/fd0 med /vol/rdsk/diskette_navn, hvor diskette_navn er det navn som disketten fik under formateringen. (unavngivne disketter bruger navnet unnamed_floppy som standard). På andre systemer, spørg din systemadministrator.


4.3.2 Skrivning af disketteaftryk under DOS, Windows eller OS/2

Hvis du har adgang til en i386-maskine, kan du anvende et af de følgende programmer til at kopiere aftryk til disketter. En ret fuldstændig liste over lignende programmer finder du på http://www.fdos.org/ripcord/rawrite/readme.txt.

FDVOL, WrtDsk eller RaWrite3-programmerne kan bruges under MS-DOS.

http://www.minix-vmd.org/pub/Minix-vmd/dosutil/

For at bruge disse programmer bør du som det første sørge for at du er startet op i ren DOS. Forsøg på at bruge disse programmer fra et DOS-vindue under Windows eller ved at dobbeltklikke på dem fra Windows Explorer forventes ikke at fungere. Hvis du ikke ved hvordan man starter op i ren DOS, gøres dette ved at taste F8 under opstart.

NTRawrite er et forsøg på at lave en midlertidig version af Rawrite/Rawrite3 som er kompatibelt med WinNT, Win2K og Win95/98. Det er et selvforklarende peg-og-klik-program; du vælger den disk, du vil skrive til, udpeger det diskaftryk, du vil lægge der, og trykker på 'Write'-knappen.

http://sourceforge.net/projects/ntrawrite/


4.3.3 Ændring af redningsdisketten, så den understøtter dit eget modersmål

De meddelelser der vises af redningsdisketten (inden Linuxkernen indlæses) kan vises på dit modersmål. For at opnå dette skal du kopiere en medfølgende fil med meddelelserne samt en skriftype til disketten, efter at disketteaftrykket er skrevet til denne. For MS-DOS og Windows-brugere er der en batch-fil, setlang.bat i dosutils-mappen, som sørger for at de rigtige filer bliver kopieret. Skift blot til denne mappe (f.eks.

     cd c:\debian\dosutils

) og kør setlang sprog, hvor sprog er dit sprogs kode som består af to små bogstaver. For eksempel vil kommandoen setlang da sætte sproget til dansk. I øjeblikket er følgende sprogkoder tilgængelige:

     ca cs da de eo es fi fr gl hr hu it ko ja pl pt ru sk sv tr zh_CN

Bemærk, at beskrivelserne i denne installationsvejledning forudsætter, at du benytter dansk installation. Ellers vil navne på menuer og knapper afvige fra det, du ser på skærmen.


4.4 Klargøring af filer til TFTP-netværksopstart

Hvis din maskine er tilsluttet et lokalnetværk, kan du måske starte den op over netværket fra en anden maskine ved brug af TFTP. Hvis du ønsker at starte installationssystemet fra en anden maskine, så skal opstartsfilerne placeres bestemte steder på denne maskine, og den skal sættes op til at kunne starte din specifikke maskine op.

Du skal sætte en TFTP server op. For CATS-maskiner tillige en BOOTP-server eller en DHCP-server.

BOOTP er en IP-protokol der underretter computeren om dens IP-adresse, og hvor på netværket den skal hente opstartsaftrykket. DHCP ("Dynamic Host Configuration Protocol") er en mere fleksibel, bagud-kompatibel udvidelse af BOOTP. Visse systemer kan kun konfigureres med DHCP.

Trivial File Transfer Protocol (TFTP) bruges til at betjene klienten med opstartsaftrykket. I teorien kan enhver server på enhver platform, der har implementeret disse protokoller, bruges. I eksemplerne i dette afsnit vil viser kommandoer for SunOS 4.x, SunOS 5.x (= Solaris) og GNU/Linux.


4.4.1 Opsætning af en BOOTP-server

Der findes to BOOTP-servere til GNU/Linux, CMUs bootpd og den anden faktisk er en DHCP-server, ISCs dhcpd, som er indeholdt i pakkerne bootp og dhcp i Debian GNU/Linux.

For at bruge CMUs bootpd skal du først udkommentere (eller tilføje) den relevante linje i filen /etc/inetd.conf. I Debian GNU/Linux, kan det gøres ved at køre update-inetd --enable bootps efterfulgt af /etc/init.d/inetd reload. Andre steder skal den omtalte linje se således ud:

     bootps         dgram   udp     wait    root    /usr/sbin/bootpd        bootpd -i -t 120

Herfter skal du oprette filen /etc/bootptab. Denne har samme kryptiske og genkendelige format som de gode gamle filer, printcap(5), termcap(5) og disktab(5). Se manualsiden til bootptab(5) for yderligere oplysninger. For CMU-bootptab skal du kende klientens MAC-adresse. Her er et eksempel på filen /etc/bootptab:

     client:\
             hd=/tftpboot:\
             bf=tftpboot.img:\
             ip=192.168.1.90:\
             sm=255.255.255.0:\
             sa=192.168.1.1:\
             ha=0123456789AB:

Du vil i det mindste skulle ændre tilvalget "ha", som angiver klientens MAC-adresse. Tilvalget "BF" angiver den fil, klienten skal hente via TFTP. Se Flyt TFTP-opstartsaftryk på plads, Section 4.4.4 for flere detaljer.

Opsætning af BOOTP med ISC-dhcpd er i modsætning til dette legende let, eftersom BOOTP-klienter bliver behandlet som en smule afvigende DHCP-klienter. Nogle arkitekturer kræver en kompleks konfiguration for at starte klienter op via BOOTP. Læs afsnittet Opsætning af en DHCP-server, Section 4.4.2, vis din er en af disse. Ellers kan du sikkert slippe afsted med blot at tilføje instruksen allow bootp til opsætningsblokken for det delnet klienten er på og genstarte dhcpd med /etc/init.d/dhcpd restart.


4.4.2 Opsætning af en DHCP-server

I skrivende stund er der kun én fri DHCP-server, nemlig ISC dhcpd. I Debian GNU/Linux, er den tilgængelig i pakken dhcp. Her er en prøve på en opsætningsfil til den (normalt /etc/dhcpd.conf):

     option domain-name "eksempel.com";
     option domain-name-servers ns1.eksempel.com;
     option subnet-mask 255.255.255.0;
     default-lease-time 600;
     max-lease-time 7200;
     server-name "servernavn";
     
     subnet 192.168.1.0 netmask 255.255.255.0 {
       range 192.168.1.200 192.168.1.253;
       option routers 192.168.1.1;
     }
     
     host klientnavn {
       filename "/tftpboot/tftpboot.img";
       server-name "servernavn";
       next-server servernavn;
       hardware ethernet 01:23:45:67:89:AB; 
       fixed-address 192.168.1.90;
     }

I eksemplet er der én server, "servernavn", der udfører alt arbejdet som DHCP-server, TFTP-server og netværks-adgangspunkt ("gateway"). Du vil næsten med sikkerhed skulle ændre domænenavnet såvel som servernavnet og klientens MAC-adresse. Tilvalget filename skal angive navnet på den fil, som hentes via TFTP.

Når du har redigeret dhcpd's opsætningsfil, skal du genstarte den med /etc/init.d/dhcpd restart.


4.4.3 Klargøring af TFTP-serveren

For at gøre TFTP-serveren klar til brug skal du først sikre dig at tftpd er sat i gang. Dette gøres almindeligvis ved at have følgende linje i /etc/inetd.conf:

     tftp dgram udp wait root /usr/sbin/tcpd in.tftpd /tftpboot

Kig i denne fil og notér dig hvilken mappe der bruges som parameter til in.tftpd;, for du får brug for denne oplysning om lidt. Parameteren -l gør det i visse versioner af in.tftpd muligt at logge alle forespørgsler til systemets logfiler. Dette er nyttigt til at diagnosticere fejl under opstart. I fald du var nødt til at ændre i /etc/inetd.conf, skal du underrette den igangværende inetd-proces om at denne fil er ændret. På en Debianmaskine køres /etc/init.d/netbase reload (på potato/2.2 og nyere systemer brug /etc/init.d/inetd reload);. På andre systemer findes proces-id'en for inetd og kommandoen kill -HUP inetd-pid køres.


4.4.4 Flyt TFTP-opstartsaftryk på plads

Placér herefter det TFTP-opstartsaftryk, som du ifølge Beskrivelse af installationssystemets filer, Section 11.2.3 har brug for, i tftpd-mappen for opstartsaftryk. I almindelighed vil denne mappe hedde /tftpboot. Lav en filhenvisning fra denne fil til den fil som tftpd vil bruge ved opstart af en bestemt klient. Desværre er navnet på denne fil bestemt af TFTP-klienten og der er ingen faste standarder.

Ofte vil den fil som TFTP-klienten kigger efter være client-ip-in-hexclient-architecture. Med henblik på at beregne client-ip-in-hex tages hver byte fra klientens IP-adresse og oversættes til hexidecimal notation. Hvis du har en maskine med programmet bc installeret, kan du bruge dette. Angiv først kommandoen, obase=16 for at sætte uddata til hex og indtast herefter de enkelte dele af IP-adressen, én efter én. Som for client-architecture, prøv nogle forskellige værdier.

For DECstation'er er der et TFTP-aftryk for hver underarkitektur, som indeholder både kernen og installationsprogrammet i én fil. De hedder tftpimage-underarkitektur eller tftpimage-underarkitektur.gz. Hvis tftpimage er i gzip-format (med filendelsen .gz), er du nødt til først at pakke den ud med "gunzip tftpimage-underarkitektur.gz", da DECstation'er ikke kan starte komprimerede filer op med TFTP. Hvis du vil arbejde med den ovenfor beskrevne BOOTP/DHCP-opsætning, skal du kopiere den tftpimage-fil, du vil bruge til /tftpboot/tftpboot.img.

DECstationernes firmware startes via TFTP med kommandoen boot #/tftp, hvor # er nummeret på den TurboChannel-enhed, hvorfra der skal startes op. Op de fleste DECstation'er er dette "3". Hvis BOOTP/DHCP-serveren ikke giver filnavnet eller du skal angive yderligere parametre, kan de tilføjes med følgende syntaks:

boot #/tftp/filnavn param1=værdi1 param2=værdi2 ...

Adskillige firmwareversioner for DECstation har problemer med opstart via nettet: overførslen starter, men efter nogen tid stopper den med fejlen "a.out err". Dette kan skyldes flere ting:

  1. Firmwaren svarer ikke på ARP-forespørgsler under TFTP-overførslen. Dette medfører et ARP-tidsudløb så overførslen stoppes. Løsningen er at tilføje MAC-adressen på DECstationens netkort statisk til ARP-tabellen på TFTP-serveren. Dette gøres med kommandoen arp -s IP-adresse MAC-addresse som root på den maskine, der fungerer som TFTP-server. MAC-adressen på DECstation'en kan aflæses ved at skrive "cnfg" på DECstationens firmware-prompt.
  1. Firmwaren har en øvre grænse for størrelsen på filer, der kan indlæses via TFTP.

Der findes også firmwareversioner, der slet ikke kan starte op med TFTP. Der ligger en oversigt over de forskellige firmwareversioner på NetBSD's websider: http://www.netbsd.org/Ports/pmax/board-list.html#proms.

NOT YET WRITTEN


4.4.5 Installation med TFTP og NFS-rod

Det nærmer sig en "TFTP-installation for systemer med små mængder hukommelse...", eftersom det ikke er nødvendigt at indlæse ram-disken mere, men kun at starte op fra det nyligt oprettede NFS rod-filsystem. Du skal herefter erstatte den symbolske henvisning til tftpboot-aftrykket med en symbolsk henvisning til kerneaftryket (f.eks. linux-a.out). Mine erfaringer med opstart over netværk er alene baseret på RARP/TFTP som kræver at alle dæmoner kører på samme server (sparc-arbejdsstationen sender en TFTP-forespørgsel tilbage til den server der svarede på den foregående RARP-forespørgsel). Imidlertid understøtter Linux også BOOTP-protokollen, men jeg ved ikke, hvordan den sættes op ;-(( Skal dette også dokumenteres i denne vejledning?

Gå til Opstart fra TFTP, Section 5.4 for at starte klient-maskinen op.


4.5 Automatisk installation

Med henblik på installation på flere computere er det muligt at bruge en fuldautomatisk installation ved navn FAI. Debianpakken fai skal være installeret på en computer som kaldes installationsserveren. Alle installationsklienter starter herefter op fra deres netkort eller diskettedrev og Debian installeres automatisk på deres lokale harddiske.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mipsel

version 3.0.24, 18. December 2002

Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo