Debians sikkerhedsbulletin

DSA-2142-1 dpkg -- mappegennemløb

Rapporteret den:
6. jan 2011
Berørte pakker:
dpkg
Sårbar:
Ja
Referencer i sikkerhedsdatabaser:
I Mitres CVE-ordbog: CVE-2010-1679.
Yderligere oplysninger:

Jakub Wilk opdagede at komponenten dpkg-source i dpkg, Debians pakkehåndteringssystem, ikke på korrekt vis håndterede stier i patches hørende til kildekodepakker, hvilket kunne gøre det muligt at gennemløbe mapper. Raphaël Hertzog opdagede yderligere, at symbolske links i mappen .pc følges, hvilket også kunne muliggøre mappegennemløb.

Begge problemer påvirker kun kildekodepakker som anvender 3.0 quilt-formatet på udpakningstidspunktet.

I den stabile distribution (lenny), er disse problemer rettet i version 1.14.31.

I distributionen testing (squeeze) og i den ustabile distributions (sid), vil disse problemer snart blive rettet.

Vi anbefaler at du opgraderer dine dpkg-pakker.

Flere oplysninger om Debian Security Advisories, hvordan man installerer disse opdateringer på sit system samt ofte stillede spørgsmål findes på: https://www.debian.org/security/