Debians sikkerhedsbulletin

DSA-2316-1 quagga -- flere sårbarheder

Rapporteret den:
5. okt 2011
Berørte pakker:
quagga
Sårbar:
Ja
Referencer i sikkerhedsdatabaser:
I Mitres CVE-ordbog: CVE-2011-3323, CVE-2011-3324, CVE-2011-3325, CVE-2011-3326, CVE-2011-3327.
Yderligere oplysninger:

Riku Hietamaki, Tuomo Untinen og Jukka Taimisto opdagede flere sårbarheder i Quagga, en dæmon til internetroutning:

  • CVE-2011-3323

    Et stakbaseret bufferoverløb under dekodning af Link State Update-pakker med en misdannet Inter Area Prefix-LSA, kunne medføre at ospf6d-processen gik ned eller (potentielt) udførte vilkårlig kode.

  • CVE-2011-3324

    ospf6d-processen kunne gå ned mens en Database Description-pakke med en fabrikeret Link-State-Advertisement blev behandlet.

  • CVE-2011-3325

    ospfd-processen kunne gå ned mens en fabrikeret Hello-pakke blev behandlet.

  • CVE-2011-3326

    ospfd-processen gik ned mens der blev behandlet en Link-State-Advertisement-pakke af en type, som Quagga ikke kender.

  • CVE-2011-3327

    Et heapbaseret bufferoverløb under behandling af BGP UPDATE-meddelelser indeholdende Extended Communities-stiattribut, kunne medføre at bgpd-processen gik ned eller (potentielt) udførte vilkårlig kode.

De OSPF-relaterede sårbarheder kræver, at potentielle angribere sender pakker til en sårbar Quagga-router; pakkerne distribueres ikke over OSPF. Derimod kan BGP UPDATE-meddelelserne videreføres af nogle routers.

I den gamle stabile distribution (lenny), er disse problemer rettet i version 0.99.10-1lenny6.

I den stabile distribution (squeeze), er disse problemer rettet i version 0.99.17-2+squeeze3.

I distributionen testing (wheezy) og i den ustabile distribution (sid), er disse problemer rettet i version 0.99.19-1.

Vi anbefaler at du opgraderer dine quagga-pakker.