Live install-aftryk
Et live install
-aftryk indeholder et Debian-system, der kan boote uden
at ændre nogen filer på harddisken og som også gør det muligt at installere
Debian fra aftrykkets indhold.
Er et liveaftryk velegnet til mit formål? Her er nogle ting at overveje, som vil hjælpe dig med at træffe beslutningen.
- Launcher: Ud over mulighed for at installere via tekst og GUI i bootmenuen, indeholder skrivebordsvarianten også en launcher på skrivebordet, der kan anvendes til at installere mens man kører liveaftrykket.
- Varianter: Liveaftrykkene findes i flere varianter
(
flavors
), fire som leverer skrivebordsmiljøerne GNOME, KDE, LXDE og Xfce, og to varianter til tekstkonsollen: rescue og standard. For mange brugere vil disse indledningsvise pakkevalg være passende, og der kan efterfølgende over netværket, installeres flere pakker efter behov. - Arkitektur: Kun aftryk til de to mest populære arkitekturer, 32-bits-pc (i386) og 64-bits-pc (amd64), er i øjeblikket tilgængelige.
- Størrelse: Hvert aftryk er meget mindre end et komplet sæt cd-/dvd-aftryk, men større end netværksinstalleringsmediet. Hvis man installerer fra et optisk medie, er der plads til aftrykkene standard og rescue på en cd, mens de øvrige kræver en dvd. Hvis man installerer fra en USB-nøgle, er der kun plads til LXDE, Xfce, standard og rescue på en 1G-enhed, mens de andre kræver en større USB-nøgle.
- Sprog: Aftrykkene indeholder ikke det komplette udvalg af sprogunderstøttelsespakker. Hvis man har brug for indtastningsmetoder, skrifttyper eller supplerende sprogpakker til sit sprog, skal disse installeres efterfølgende.
Følgende live install-aftryk kan hentes:
- Officielle
live install
-aftryk indeholdende denstabile
udgave – se nedenfor
Officielle live install-aftryk indeholdende den stabile
udgave
Tilgængelige i forskellige varianter, med forskellige størrelser som beskrevet oven for, er disse aftryk beregnet til at afprøve et Debian-system bestående af et standardudvalg af pakker og dernæst installering af den fra det samme medie.
Cd/dvd/USB (via BitTorrent)
Hybride
ISO-aftryksfiler, beregnet til at blive brændt på DVD-R(W)-
og CD-R(W)-medier, afhængigt af størrelsen, og også til USB-nøgler af en
passende størrelse. Hvis du har mulighed for at anvende BitTorrent, så vær
venlig at gøre det, da det reducerer belastningen på vores servere.
For oplysninger om hvad disse filer er og hvordan de anvendes, se vores ofte stillede spørgsmål.
Når du har hentet aftrykkene, så sørg for at tage et kig på de detaljerede oplysninger om installeringsprocessen.
Se siden om Debian Live Project page for flere oplysninger om Debian Live-systemer, som er tilgængelige via disse aftryk.
