Debians projektnyheder - 6. februar 2012
Velkommen til årets tredje udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:
- Opdatering af Debian 6.0: 6.0.4 udgivet
- Bits fra Release Team
- Bits fra piuparts-vedligeholderne
- Rapport fra Debian Med-sprint
- Udrulning af Debian Edu/Squeeze i en ny skole
- Svar på Debian-brugeres spørgsmål
- Debian/Ubuntu-spilscreenshotfest
- GNOME Shell 3.2 i
Wheezy
: et tilbageblik - Interview
- Andet nyt
- Kommende arrangementer
- Nye Debian Contributors
- Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse
- Vigtige Debian Security Advisories
- Nye og bemærkelsesværdige pakker
- Pakker, der har brug for hjælp
- Ønsker du fortsat at læse DPN?
Opdatering af Debian 6.0: 6.0.4 udgivet
Den fjerde opdatering af Debian 6.0 (med
kodenavnet Squeeze
) er blevet udgivet. Opdateringen tilføjer primært
rettelser af sikkerhedsproblemer i den stabile udgave, sammen med nogle
rettelser af alvorlige problemer.
Bits fra Release Team
Niels Thykier sendte nogle
bits fra Release Team, hvor han offentliggjorde forskelligt nyt: Tilføjelse
af armhf og s390x til testing (selv om disse arkitekturer midlertidigt, måske
ikke vil være synkrone med de øvrige), accept af et nyt udgivelsesmål
(buildflag til sikkerhedshærdelse
) samt gennemførelsen af flere end
fjorten transitioner til testing (herunder GNOME 3, Perl 5.14, Python 2.7,
osv.). Niels mindede også om, at frysningen er planlagt til at finde sted i
juni, selv om den præcise dato ikke er besluttet endnu.
Desuden oplyste Niels, at Cyril Brulebois er blevet optaget i Release Team, med Release Assistant som sin nye titel; tillykke Cyril!
Bits fra piuparts-vedligeholderne
Holger Levsen sendte nogle
bits fra piuparts-vedligeholderne, hvor der blev oplyst, at piuparts igen
vedligeholdes af et hold, samt at de modtager patches og andre bidrag. Piuparts
er et vigtigt værktøj til kvalitetssikring i Debian, da det kører forskellige
tests, med det formål at kontrollere, om pakkerne kan installeres, opgraderes og
fjernes, uden problemer. Testresultaterne er offentligt tilgængelige på
piuparts-webstedet, hvor de opdateres
dagligt. Holger opfordrede vedligeholderne til, jævnligt at kigge på deres
personlige statussider på piuparts, så de kan løse problemer med deres pakker.
Siden december 2011, ud over de almindelige tests, har piuparts-vedligeholderne
testet opgradering af
individuelle pakker fra Squeeze
til Wheezy
: 158 pakker fejlede
i testen (og andre 130 fejlede pga. afhængigheder), mens 33.708 bestod
testen.
Rapport fra Debian Med-sprint
Andreas Tille sendte en
rapport fra
Debian Med-sprinten, der fandt sted i Southport i Storbriannien den 27.-29.
januar. Blandt andre aktiviter rettede Debian Med-holdet nogle fejl, var
mentorer for nye medlemmer og studerende (konsolidering af arbejde udført via
initiativet Mentoring of the
Month
) og pakkede nyt programmel.
For flere oplysninger om aktivitet i Debian Med, kan man se deres
realtidsaktivitetsside.
Udrulning af Debian Edu/Squeeze i en ny skole
Petter Reinholdtsen offentliggjorde på sin blog, at den næste version af
Debian Edu/Squeeze vil indeholde et
nyt værktøj, kaldet sitesummary2ldapdhcp, som gør det muligt, med et minimum
af manuelle handlinger, hurtigt at opsætte alle computere i en skole. Når den
centrale computer er blevet installeret, indsamler værktøjet data fra netværket,
for at generere systemobjekter i LDAP-databasen. Efter nogle få ændringer af
opsætningen via en grafisk brugergrænseflade, er computernetværket klar til
brug.
En tredje betaversion af Debian Edu, baseret på Squeeze
og indeholdede
dette værktøj, er netop blevet udgivet.
Svar på Debian-brugeres spørgsmål
Raphaël Hertzog skrev et nyttig blogindlæg om hvordan man besvarer Debian-brugeres spørgsmål, samt helt generelt, hvordan man støtter nye brugere. Der er mange steder til brugerhjælp (postlister, IRC-kanaler, spørgsmål og svar-websteder, osv.), hver med forskellige egenskaber, men den gyldne regel for alle supportmetoder er, at udvise respekt og være høflig (som beskrevet i Debians fællesskabsretningslinjer).
Debian/Ubuntu-spilscreenshotfest
Paul Wise annoncerede om en
Debian/Ubuntu-spilscreenshotfesty, som finder sted den 25. og 26. februar,
organiseret af Games Team.
Idéen er at lave screenshots af så mange spil i Debian/Ubuntu, som muligt, og
uploade resultaterne til
screenshots.debian.net, så de kan
blive tilgængelige på
goplay (en browser til
spilpakker).
For flere oplysninger kan man besøge den
relaterede
wikiside.
GNOME Shell 3.2 i Wheezy
: et tilbageblik
Jordi Mallach skrev en artikel om
transitionen fra GNOME 2 til GNOME 3 i Debian, fra Debians GNOME Teams
synsvinkel. Når man har at gøre med snesevis af GNOME-kildekodepakker på
samme tid, hvor af mange indfører nye bibliteker, eller hvad værre er, indfører
inkompatible API'er, som påvirker mange flere ikke-relaterede pakker, så bliver
det kompliceret og man har brug for en plan
, sagde Jordi. Men selv med en
plan for en jævn transition, løb de ind i mange problemer, så som kildekode, der
ikke kunne opbygges på forskellige arkitekturer og inkompatiblitet med andre
pakker. Langt om længe er GNOME Shell 3.2 nået ind i Debians testingsuite, og
Jordi takker ikke blot alle medlemmer af Debians GNOME Team, men også Release
Team-medlemmerne Julien Cristau og Cyril Brulebois samt FTP-asisstent Luca
Falavigna, der hjalp med at opfylde målet.
Interview
Der har været et People behind Debian
-interview med
Josselin Mouette, grundlægger af Debians GNOME Team.
Andet nyt
Den 28. udgave af forskelligt nyt til udviklere, er blevet udgivet, og dækker følgende emner:
- Debian Member Portfolio Service
- Udgivelsesmålfejl vises i PTS
- Transitioner viser i PTS
- dh_linktree-hjælpeværktøj
- Patch Tagging Guidelines: DEP-3 overgået til ACCEPTED-status
Debians websted er nu også optimeret til håndholdte enheder.
Didier Raboud fortalte om oprettelsen af en
ny postliste for alle, der ønsker at diskutere mobile grænseflader i Debian.
Postlisten debian-mobile
har til formål, at være et sted for debat om pakning af passende
mobile grænseflader i Debian
. For flere oplysninger om at køre Debian på
mobile enheder, kan man besøge wikisiderne
mobile og
smartphone.
Micheal Gilbert skrev en artikel om en nylig sikkerhedsfejl (CVE-2012-0064) og om hvordan den blev håndteret af distributionerne. Blandt andet takket være en detaljeret analyse lavet af den person, som opdagede problemet, kunne Debian reagere meget hurtigt, og problemet var rettet i Debians ustabile distribution mindre end seks timer efter offentliggørelsen.
Andrew Pollock skrev nogle bits fra ISC DHCP-vedligeholderen: Under et møde med opstrømsudviklerne, gav han dem et overblik over sine pakker i Debian, og bad om GNU/Hurd-patches. Et godt eksempel på, hvordan en vedligeholder i en distribution, kan udføre sit arbejde.
Ben Hutchings oplyste, at
Debian 7.0 Wheezy
vil indeholde Linux 3.2, som pt. er i unstable og
som snart vil blive optaget i testing.
Lior Kaplan bloggede om den kommende udgivelse af PHP 5.4.0, en præudgivelsesversion er allerede tilgængelig i det eksperimentelle arkiv. Lior arbejder i særdeleshed på PHP-udvidelser, for at gøre dem kompatible med PHP 5.4.
Kommende arrangementer
Der er flere kommende Debian-relaterede arrangementer:
- 10.-12. februar, Oslo, Norge – Skolelinux/Debian Edu-udviklermøde
- 10.-12. februar, Minsk, Hviderusland – Debian-bidragydere og -entusiaster vil være til stede ved vinterudgaven af Linux Vacation / Eastern Europe
- 15. februar, Redwood Shores, Californien, USA –
Multiarch and Why You Should Care: Running, Installing and Crossbuilding With Multiple Architectures
af Wookey ved Embedded Linux Conference - 17.-19. februar, Paris, Frankrig – Debian Bug Squashing Party
Man finder flere oplysninger om Debian-relaterede arrangementer og foredrag i begivenhedsafsnittet på Debians websted, ellers kan man tegne abonnement på en af vores arrangementspostlister dækkende forskellige områder: Europa, Holland, spansktalende Amerika, Nordamerika.
Ønsker du at organisere en Debian-stand eller en Debian-installeringsfest? Kender du til andre kommende Debian-relaterede arrangementer? Har du holdt et Debian-foredrag og ønsker at linke til det fra vores foredragsside? Send en engelsksproget e-mail til Debian Events Team.
Nye Debian Contributors
Seks ansøgere er blevet
accepteret som Debian Maintainer og ni personer er
begyndt at
vedligeholde pakker siden den foregående udgave af Debian Project News.
Hils
Neutron Soutmun, Boris Pek, Christian M. Amsüss, Alexandre Mestiashvili,
Emmanuel Kasper
Kasprzyk, Aleksey Kravchenko,
Dan Stowell, Adam Michal Ziaja, Sebastian Boehm, Cyril Lavier, Phillip
Susi, Jose Ernesto Davila Pantoja, Peter Drysdale, Dominique Lasserre
og Antono Vasiljev
velkommen i vores projekt!
Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse
Ifølge Bugs Search-grænsefladen i
Ultimate Debian Database, er den kommende udgivelse, Debian 7.0 Wheezy
,
i øjeblikket påvirket af 695 udgivelseskritiske fejl. Hvis man ignorerer fejl,
der er lette at løse eller er ved at blive løst, er der rundt regnet 482
udgivelseskritiske fejl tilbage, som skal løses for at udgivelsen kan finde
sted.
Der er også en mere udførlig statistik, foruden nogle tips til hvordan man kan fortolke tallene.
Vigtige Debian Security Advisories
Debians Security Team har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: rails (opdatering), cacti (opdatering), openssl, bip, libxml2, wireshark, qemu-kvm, icu, curl, php5, iceweasel, tomcat6, iceape, php5 og xen-qemu-dm-4.0. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.
Debians Stable Release Team har udgivet en opdateringsbulletin vedrørende pakken clive. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.
Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de
seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af
Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på
sikkerhedspostlisten
(og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable eller
volatile-listen, til
Lenny
, den gamle stabile distribution) for at modtage annonceringerne.
Nye og bemærkelsesværdige pakker
1008 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt andre er der tale om:
- clinica – simpelt program til håndtering af lægejournaler
- coinst – beregner side-installérbarhedskernen i et deb- eller RPM-arkiv
- espeak-gui – grafisk brugergrænseflade til eSpeak
- instead – simpel maskine til teksteventyr / visuelle noveller
- pyformex – program til fremstilling af 3-D-geometri fra Python-scripts
- actionaz – emulering af menneskelig aktivitet via ydedygtig GUI og JavaScript
- apper – pakkehåndteringsværktøj til KDE
- vagrant – værktøj til opbygning og distribuering af virtualiserede udviklingsmiljøer
Pakker, der har brug for hjælp
I øjeblikket er 390 pakker forældreløse og 148 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.
Ønsker du fortsat at læse DPN?
Hjælp os med at fremstillet nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssiden for at finde ud af hvordan man hjælper. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.
For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.
Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.
Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Cédric Boutillier, Francesca Ciceri, David Prévot, Justin B Rye og Paul Wise.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.