Hvad betyder frit? eller Hvad mener I med fri software?

Bemærk: I februar 1998 forsøgte en gruppe at erstatte udtrykket Free Software (fri software) med udtrykket Open Source Software (åben kildekode-software). De to begreber refererer stort set til det samme.

Mange, der ikke er vant til fri software, bliver forvirrende fordi ordet fri (free) i udtrykket fri software (free software) ikke anvendes på den måde, de forventer. For dem betyder fri gratis. I ordbøgerne er der mange forskellige betydninger af fri og oversættelser af det engelske ord free, hvor af kun et enkelt er gratis. Resten refererer til frihed og ingen tvang. Når vi taler om fri software, mener vi frihed, ikke omkostningerne.

Software, som kun er fri i betydningen, at man ikke behøver at betale for den, er næppe fri når det kommer til stykket. Måske er det ikke tilladt at give den videre, og man er næsten helt sikkert forhindret i at forbedre den. Programmer der licenseres uden omkostninger er normalt et våben i en markedsføringskampagne, for at fremhæve et beslægtet produkt, eller for at få de mindre konkurrenter til at gå konkurs. Der er ingen garanti for at programmet vil forblive gratis.

Rigtig fri software er altid fri. Programmer, der er hvermandseje (public domain) kan anvendes i ikke-frie programmer. Eventuelle forbedringer kommer dermed ikke alle til gode. For at forblive fri, skal programmer ophavsretsmæssigt beskyttes og licenseres.

For den uindviede er et stykke software enten frit eller ikke-frit. Virkelighedens verden er mere kompliceret end som så. For at forstå hvad folk mener, når de kalder et program for frit, må vi tage en lille afstikker ind i programlicensernes verden.

Ophavsretslig beskyttelse (copyright) er en måde at beskytte udviklerens interesser på, ved visse former for værker. I de fleste lande er programmel, man udvikler, automatisk ophavsretsligt beskyttet. En licens er forfatterens måde at tillade andres brug af ens værk (programmel i dette tilfælde), på en måde som vedkommende kan acceptere. Det er op til forfatteren, at medlevere en licens, der angiver på hvilken måde programmet må benyttes. For en bedre diskussion af ophavsretslig beskyttelse, se http://www.copyright.gov/.

Naturligvis kræver forskellige omstændigheder forskellige licenser. Softwarefirmaer søger efter måder at beskytte deres værdier på, hvorfor de kun udgiver kompileret kode (som ikke kan læses af mennesker) og laver mange restriktioner på brugen af programmellet. På den anden side kigger forfattere af fri software generelt efter en kombination af det følgende:

Mange skriver deres egen licens. Dette er ikke altid en god idé, da det at skrive en licens, som dækker præcis hvad man ønsker, involverer spidsfindige problemstillinger. Alt for ofte er formuleringen enten tvetydig eller der opstilles modstridende vilkår. At skrive en licens, der vil holde i byretten er endnu sværere. Heldigvis findes der allerede et antal licenser, som formentlig dækker hvad man ønsker.

Tre af de mest udbredte licenser er:

Nogle af de kendetegn, som disse licenser har til fælles:

Dette sidste punkt, som tillader at programmet sælges for penge, lader til at arbejde imod hele idéen med fri software. Faktisk er det en af dets stærke sider. Da licensen tillader fri spredning, kan en person selv distribuere programmet videre. Man kan endda prøve at sælge det. I praksis koster det egentlig ikke noget at lave elektroniske kopier af programmer. Udbud og efterspørgsel vil holde omkostningerne nede. Hvis det er praktisk at distribuere et stort program eller en programsamling på det samme medie, som for eksempel en cd-rom, så står det forhandleren frit at tage den pris vedkommende ønsker. Hvis dækningsbidraget er for højt vil konkurrence få prisen til at falde. Som resultat kan man købe en Debian-udgave på flere cd'er til nogle få kroner.

Mens fri software ikke er helt fri for begrænsninger (kun at gøre noget til hvermandseje er dét), giver det brugeren den fleksibilitet vedkommende behøver for at få sit arbejde gjort. På samme tid beskytter det forfatterens rettigheder. Det er virkelig frihed.

Debian-projektet går stærkt ind for fri software. Da mange forskellige licenser anvendes i forbindelse med software, blev der lavet en samling retningslinier, Debians retningslinier for fri software (DFSG), for at definere hvad fri software er. Kun programmer som overholder DFSG-retningslinierne tillades i hoveddistributionen af Debian.