Tilpasninger ] [ Debian GNU/Hurd ] [ Nyheder ] [ Opsætning ] [ Hurd-cd'er ] [ Dokumentation ] [ Udvikling ] [ Kontakt ]

Debian GNU/Hurd

Selv om mange kalder GNU-systemet for GNU/Hurd, er det ikke helt korrekt. Kernen hedder GNU Mach ikke Hurd. Hurd er et antal servere som kører ovenpå mikrokernen, GNU Mach. Både Hurd og GNU Mach er dele af GNU-projektet, mens Linux-kernen er et uafhængigt projekt.

Den letteste (og mest gennemprøvede) måde at prøve Debian GNU/Hurd på, er at benytte en virtuel maskine via KVM. Nogle præinstallerede filaftryk er tilgængelige fra https://cdimage.debian.org/cdimage/ports/stable/hurd-i386/README.txt, men man kan også anvende Debian Installer til at installere i KVM eller på en fysisk maskine (men hardwareunderstøttelsen varierer, hvorfor det anbefales at forsøge med KVM).

Anvendelse af Debian Installers installerings-cd-rom

En hurd-i386-tilpasning af standardudgave af Debian Installer kan hentes fra https://cdimage.debian.org/cdimage/ports/stable/hurd-i386/. Sørg for at læse README-filen, der befinder sig samme sted som ISO-filaftrykkene. Den fungerer som en sædvanlig Linux-tilpasning af Debian Installer, dvs. automatisk, bortset fra enkelte småting:

Vejledning i at brænde cd'er fra aftrykkene, finder man i Debians cd-OSS.

Nyere øjebliksbilleder

Nogle nyere øjebliksbilleder (snapshots) er tilgængelige fra https://cdimage.debian.org/cdimage/ports/latest/hurd-i386/

Daglige (utestede) øjebliksbilleder er tilgængelige på https://people.debian.org/~sthibault/hurd-i386/installer/cdimage/. Da de er baseret på den ustabile distribution, kan de ganske ofte faktisk ikke installere et system, på grund af igangværende transitioner i unstable, osv. Så det er i virkeligheden bedre at bruge et snapshot, som nævnt ovenfor.

Fremstilling af en GRUB-bootdisk

Hvis du installerer Hurd alene på et system, kan du lade installeringsprogrammet selv installere GRUB. Hvis du installerer Hurd ved siden af et eksisterende system, er det formentlig bedst blot at køre update-grub, og den vil så genkende det nyligt installerede Hurd-system. Ellers, hvis du ikke håndterer boot efter Hurd-metoden, kan du bruge en GRUB-bootdisk.

Installér pakken grub-disk eller grub-rescue-pc, de indeholder et disketteaftryk med GRUB. Du kan bruge dd hvis du anvender GNU/Linux eller rawrite hvis du anvender et Microsoft-produkt.

Forvis dig om at du forstår Linux', GRUBs og Hurds metoder til navngivelse af drev og partitioner. Du får brug for alle tre og hvordan de indbyrdes hænger sammen kan være forvirrende.

Hurd anvender partitionsnavne, som er forskellige fra Linux', så vær forsigtig. IDE-harddiske nummeres i rækkefølge, begyndende ved hd0 for den primære master og dens slave hd1, efterfulgt af den sekundære master hd2 og dens slave hd3. SCSI-drev nummeres også i absolut rækkefølge, de vil altid være sd0, sd1 og så videre, uafhængigt om de to drev har SCSI-id 4 og 5, eller hvad som helst. Erfaringen har vist at cd-rom-drev kan være problematiske, mere om dette senere.

Partitioner oprettet efter Linux-standarden hedder altid sn når man bruger Hurd, hvor n er partitionsnummeret. Den første partition på det første drev vil derfor være hd0s1, den tredie partition på det andet SCSI-drev til være sd1s3, og så fremdeles.

GRUB1 har endnu et navngivningssystem til partitioner. Det kalder partitioner (hdN,n), men denne gang starter både drev- og partitionsnumrene ved nul, og drevene nummereres i rækkefølge, først alle IDE-drev og dernæst SCSI-drevene. Denne gang er den første partition på det første IDE-drev (hd0,0). GRUB2 gør det samme, men partitionsnummeret begynder ved 1, så det i denne situation vil blive (hd0,1). For virkelig at skabe forvirring, kan (hd1,2) referere til det første SCSI-drev hvis du kun har et IDE-drev, eller det kan referere til det andet IDE-drev. Det er derfor vigtigt, inden du går i gang, at have fundet frem til de forskellige navne på dine partitioner.

God fornøjelse med Hurd.