Debians projektnyheder - 9. januar 2012
Velkommen til årets første udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:
- Debian Edu/Skolelinux 6.0.3 beta2 udgivet
- Bits fra DPL'en
- Kommende ny udgivelse af X-serveren
- Videnskabelige artikler om Debian i PNAS
- Ny Debian-infografik
- Ny grænseflade til Debtags-webstedet
- apt-get purge defoma
- Yderligere interview
- Andet nyt
- Kommende arrangementer
- Nye Debian Contributors
- Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse
- Status på lokaltilpasning af Debian Installer
- Vigtige Debian Security Advisories
- Nye og bemærkelsesværdige pakker
- Pakker, der har brug for hjælp
- Ønsker du fortsat at læse DPN?
Debian Edu/Skolelinux 6.0.3 beta2 udgivet
Petter Reinholdtsen annoncerede
udgivelsen
af Debian Edu Squeeze 6.0.3 beta2:
download- og installeringsvejledning er tilgængelig på wikien, med et særlig
nyttigt
Getting Started
-kapitel, hvor der på engelsk forklares, hvordan man
logger på for første gang. Tilbagemeldinger og installeringsrapporter kan sendes
på engelsk til postlisten
Debian Edu.
Debian Edu er et projekt, der har til formål at fremstille en Debian Pure
Blend til uddannelsesmæssige formål, som kan anvendes i skoler og på andre
læreanstalter. Debian Edu-projektet udvikler og vedligeholder
Skolelinux, en komplet og frit
tilgængelig, grydeklar
softwareløsning til skoler. For flere oplysninger
om Debian Edu, se den relaterede
wikiside.
Bits fra DPL'en
Stefano Zacchiroli sendte nogle bits fra DPL'en, hvor han rapporterede om Martin Michlmayrs arbejde som revisor, med det formål at rekonstruere Debians udgifter og budgetter. Stefano sendte også en opfordring til at hjælpe med organiseringen af grafikken til Wheezy, samt annoncerede, at Gunnar Wolf har tilbudt, på Debians vegne at overvære diskussionerne om processen vedrørende Creative Commons revision 4.0.
Kommende ny udgivelse af X-serveren
Cyril Brulebois bloggede om den kommende X-server version 1.12: En stor ændring er tilføjelsen af XI2.2-patches, der er relateret til multitouch-understøttelse. En anden afgørende ændring er tilføjelsen af understøttelse af Intels Sandy Bridge New Acceleration i Debian-pakker.
Videnskabelige artikler om Debian i PNAS
Michael Hanke
bemærkede, at Proceedings of the National Academy of Science (PNAS
)
fra USA, har en
afhandling om softwareevolutionen i Debian.
Hvis du har kendskab til andre studier om Debian og dets software, kan du føje dem til vores relaterede wikiside.
Ny Debian-infografik
Claudio Filho har udgivet en smuk
infografik om Debian. Den primære motivation var,
som
Claudio skrev, at "tegne" for slutbrugere, hvordan Debian kan være
nyttig for dem
.
Lignende arbejde er lavet af
Stéphane Blondon og
Chris Lamb, der fremstillede webstedet
Debian Timeline og den relaterede
Debian-pakke.
Ny grænseflade til Debtags-webstedet
Enrico Zini annoncerede en
ny grænseflade til Debtags-webstedet. Debtags er et projekt til
klassificering af Debian-pakker, ved at føje tags til dem: Debtags-knytter
kategorier (vi kalder dem tags) til pakker, hvilket giver et nyt sæt nyttige,
struktrurede metadata, der kan anvendes til at implementere mere avancerede
måder at præsentere, søge, vedligeholde og navigere rundt i pakkearkivet
,
fortalte Enrico under præsentationen af projektet i 2005. Ved at anvende den nye
grænseflade, er det muligt at udsøge pakker, kigge på statistik vedrørende Debtags og, selvfølgelig,
hjælp med
tagningsarbejdet. For flere oplysninger om Debtags kan du besøge den
relaterede wikiside.
apt-get purge defoma
Paul Wise rapporterede, at
transitionen fra defoma til fontconfig endelig er fuldført. Defoma er den
Debian-specifikke fontmanager, som ikke har været vedligeholdt i lang tid, mens
erstatningen (fontconfig) anvendes af andre distributioner og også har bred
opstrømsunderstøttelse. I de sidste tre år har
Debian Fonts Task Force
arbejdet meget på at nå frem til dette resultat, takket være især Christian
Perriers og Paul Wises indsats. Bemærk at transitionen ikke er helt
gnidningsløs: Xorg understøtter endnu ikke fuldt ud fontconfig, så
indtil videre kan programmer, der er afhængige af fonte på serversiden, kun
anvende xfonts--pakkerne til at levere deres fonte i mapperne kendt
af X-serveren
, desuden er der nogle
problemer med Ghostscript og
CJK
, fortalte Paul.
Yderligere interview
Siden sidste udgave af Debian Project News, er der offentliggjort to nye
udgaver af podcasten
This week in Debian
: Med
Jonathan Nadeau,
om Northeast GNU/Linux Fest; og med
Raphaël Hertzog,
om Debian-håndbogen.
Der har også været et People behind Debian
-interview med
Ben Hutchings, medlem af kerneholdet.
Desuden blev NeuroDebian-holdet interviewet af INCF.
Andet nyt
Den 27. udgave af forskelligt nyt til udviklere er udgivet, dækkende følgende emner:
- Planet Debian Derivatives
- win32-loader.exe gør det nu lettere at tilgå GNU/Hurd's Debian-Installer
- Wiki-fejlstatus udvidet med Launchpad-fejl
- dh-exec er kommet i unstable
- derivatives-patchgenereringsprototype
Uwe Hermann offentliggjorde en nyttig, hurtig howto-vejledning om at bruge OpenVPN under Debian GNU/Linux.
Jonas Smedegaard rapporterede, at den
indonesiske avis
Serambi
bragte en artikel om hans involvering i Debian, efter han deltog
i et radioprogram i Aceh, Indonesien. Jonas rejste rundt i Asien for at holde en
række foredrag om Debian Pure
Blends. Flere oplysninger om hans rejse kan ses på den relaterede
wikiside.
Webholdet er glade for at kunne annoncere, at alle sprog nu er migreret til UTF-8, hvorved Debians websted nu er tilgængelig for alle i UTF-8; tak til alle oversætterne, der arbejdede på opgaven.
Asheesh Laroia skrev en interessant artikel om short key-id'er med OpenPGP og GNU Privacy Guard, med det argument, at det er fundamentalt usikkert, at benytte dem, da det er let at generere kollisioner med short key-id'er.
Debian-projektet blev nævnt i en artikel af Bruce Byfield om Datamation med
titlen
2011: The Year of Linux Disappointments
(2011: Året med
Linux-skuffelser). Ifølge forfatteren, selv om forskellige open
source-projekter oplevede nedgang i 2011, brugte [Debian-projektet faktisk]
meget af 2011 på at genopfinde sig selv. I de sidste tolv måneder, har det
— blandt andet — forsøgt at opmuntre til samarbejde blandt dets derivativer,
omlagt sin nyt medlem-proces, samt eksperimenteret med øvelsessessioner via
IRC.
Martin Zobel-Helas annoncerede, at han har indført Debians websted primære layout på db.debian.org, det interne LDAP-register over Debian Developers. Nogle dage før, takket være Cristoph Berg, skiftede webstedet Debian Quality Assurance også til det primære layout.
Russ Allbery skrev et interessant blogindlæg om Debian og popularitet.
Kommende arrangementer
Der er flere kommende Debian-relaterede arrangementer:
- 18. januar, Ballarat, Australien — Freedom, Out of the Box! af Bdale Garbee
- 18. januar, 's-Hertogenbosch, Holland — en workshop om Debian-pakning
- 20.-22. januar, Los Angeles, USA — Debian-stand ved Tenth Annual Southern California Linux Expo
Man finder flere oplysninger om Debian-relaterede arrangementer og foredrag i begivenhedsafsnittet på Debians websted, ellers kan man tegne abonnement på en af vores arrangementspostlister dækkende forskellige områder: Europa, Holland, spansktalende Amerika, Nordamerika.
Ønsker du at organisere en Debian-stand eller en Debian-installeringsfest? Kender du til andre kommende Debian-relaterede arrangementer? Har du holdt et Debian-foredrag og ønsker at linke til det fra vores foredragsside? Send en engelsksproget e-mail til Debian Events Team.
Nye Debian Contributors
15 personer er begyndt at vedligeholde pakker siden foregående udgave af Debian Project News. Hils Werner Detter, Fredrik Thulin, Eleanor Chen, Sergiusz Pawlowicz, Brian Thomason, Mike Gabriel, Ko van der Sloot, Paul Boddie, Mark Vejvoda, Patrick Ulbrich, Lucia Prado, Jon Ludlam, Kamil Ignacak, Mike McClurg, og Leo Iannacone velkommen i vores projekt!
Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse
Ifølge Bugs Search-grænsefladen i
Ultimate Debian Database, er den kommende udgivelse, Debian 7.0 Wheezy
,
i øjeblikket påvirket af 797 udgivelseskritiske fejl. Hvis man ignorerer fejl,
der er lette at løse eller er ved at blive løst, er der rundt regnet 532
udgivelseskritiske fejl tilbage, som skal løses for at udgivelsen kan finde
sted.
Der er også en mere udførlig statistik, foruden nogle tips til hvordan man kan fortolke tallene.
Status på lokaltilpasning af Debian Installer
I sin sidste rapport om lokaltilpasning af Debian Installer, bemærkede Christian Perrier, at atten sprog i øjeblikket er ajourførte hvad angår D-I's corefiler; ti sprog (tjekkisk, tysk, spansk, fransk, italiensk, kasakhisk, hollandsk, portugiskisk, russisk og slovakisk) er pt. 100 procent komplette.
Christian oplyste
tidligere om, at en meget vigtig og kritisk rettelse af partman-zfs
ødelagde en streng i sublevel 4.
Det forklarer, hvorfor reslutaterne er
lavere end sidste gang vi fortalte
om oversættelsesstatussen, men oversætterne arbejder hurtigt på at gøre Debian
Installer fuldstændig tilgængelig på mange sprog.
Vigtige Debian Security Advisories
Debians Security Team har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: tor, xorg, dtc, mediawiki, asterisk, lighttpd, libsoup2.4, unbound, jasper, heimdal, inetutils, openswan, krb5, krb5-appl, ipmitool, cyrus-imapd-2.2, ffmpeg, krb5, foomatic-filters, squid3, ecryptfs-utils og super. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.
Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de
seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af
Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på
sikkerhedspostlisten
(og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable eller
volatile-listen, til
Lenny
, den gamle stabile distribution) for at modtage annonceringerne.
Nye og bemærkelsesværdige pakker
367 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt andre er der tale om:
- coccinella — kommunikationsværktøj (XMPP/Jabber) med et indbygget whiteboard
- colorhug-client — værktøjer til Hughski-colorimeter
- eclipse-gef — grafisk redigeringsframework til Eclipse
- exfat-utils — værktøjer til at oprette, kontrollere, navngive og dumpe exFAT-filsystemet
- gnome-documents — dokumenthåndtering til GNOME
- ho22bus — simpel applikation til at huske ord
- jgit-cli — Java-implementering af Git-versionsstyring
- xcp-xapi — Xen Cloud Platform XenAPI-server
- zanshin — huskelisteprogram til KDE
Pakker, der har brug for hjælp
I øjeblikket er 203 pakker forældreløse og 111 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.
Ønsker du fortsat at læse DPN?
Hjælp os med at fremstillet nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssiden for at finde ud af hvordan man hjælper. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.
For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.
Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.
Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Cédric Boutillier, Francesca Ciceri, David Prévot, Justin B Rye og Paul Wise.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.