Debians afstemningsoplysninger

Debian-projektet har et afstemningssystem (DEbian VOTe EnginE [devotee]) som oplyser statussen på igangværende generelle beslutninger og resultaterne af tidligere afstemninger.

Statussen på igangværende generelle beslutninger inkluderer forslagene og en liste over forslagets støtter, alle vigtige datoer og de nødvendige regler. Statussen kan være en af følgende:

Resultaterne af tidligere afstemninger (lukkede beslutninger) inkluderer udfaldet så vel som en liste over alle der stemte, og hvad de stemte. Desuden er teksten fra hver enkelt stemme tilgængelig, med mindre det var en hemmelig afstemning.

Debian anvender Condorcet-metoden i projektledervalgene (den engelsksprogede artikel på Wikipedia, som der linkes til, er ganske informativ). Simplificeret kan Condorcets metode forklares som følger:

Tag alle mulige tosidede opgør mellem kandidater i betragtning. Condorcet-vinderen, hvis der er en, er den kandidat som kan slå alle andre kandidater i et tosidet opgør med denne kandidat.

Problemet er, at i komplekse valg, kan der meget vel være en cirkulær forbindelse hvor A slår B, B slår C og C slår A. De fleste af variationerne af Condorcet anvender forskellige måder til at afgøre stemmelighed. Se Cloneproof Schwartz Sequential Dropping (på engelsk) for flere oplysninger. Debians variation er beskrevet i vedtægterne, helt specifitk i § A.6.

For flere oplysninger om hvordan man læser vindermatrixen, som offentliggøres som resultatet af afstemningen, kan man kigge på et eksempel.