Debians websteder får et nyt udseende

6. februar 2011

I forbindelse med udgivelsen af Debian 6.0 Squeeze, er Debians webstedshold stolt over at kunne offentliggøre et nyt udseende til Debians webtilstedeværelse. Efter omkring 13 år med næsten det samme udseende, er layoutet og designet på mange af Debians websteder blev ændret i forbindelse med udgivelsen af Debian Squeeze i dag. Debians primære websted og dets wiki, listearkiver, blog-aggregator planet samt pakkeinformationssystemet har nu et konsistent nyt udseende. Det nye layout har det formål, at give Debians webtilstedeværelse et mere rent og moderne udseende, foruden at gøre websiderne lettere at anvende og navigere rundt i.

Jeg havde ikke regnet med, at min lette irritation ville medføre et offentliggjort redesign. Det arbejde, andre har lagt i, at sikre sig at det kunne ske, har været meget imponerende. Forhåbentlig vil redesignet være begyndelsen på en proces, som ender med at blive det bedste distributionswebsted nogensinde. siger Kalle Söderman, som var en af drivkrafterne bag indførelsen af det nye udseende. Webstedsholdet sikrede sig også, at det nye udseende indeholder tilgængelighedsforbedringer (fx for farveblinde) og skalerer godt i forskellige opløsninger.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusinder af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.