Tilmelding til DebConf12 er nu mulig

12. april 2012

Debian-projektet er stolt over at kunne offentliggøre, at det nu er muligt at tilmelde sig DebConf12, der finder sted i Managua, Nicaragua, fra søndag den 8. juli til lørdag den 14. juli 2012. Forud for konferncen, finder der som sædvanlig en uges DebCamp sted, fra søndag den 1. juli til lørdag den 7. juli.

Som tidligere år, er der tre forskellige registreringsmuligheder: Sponsored (sponseret), Professional (professionel) og Corporate (virksomhed). Via kategorien Sponsored ønsker Debian-projektet at hjælpe nogle personer til at deltage, som ellers ikke har mulighed for at betale for deres egne udgifter i forbindelse med at rejse til DebConf. Kateogiren Corporate, med en registreringsafgift på USD 1300 (EUR 1000), er beregnet til dem, der deltager i DebConf som repræsentanter for virksomheder. Kategorien Professional, med en registreringsafgift på USD 650 (EUR 500), er beregnet til personer eller virksomheder, der ønsker at hjælpe konfernecen, ved at betale de direkte omkostninger i forbindelse med deres deltagelse.

Det vil kun være muligt at ansøge om støtte til mad- og overnatning indtil 15. maj. For mere detaljerede oplysninger om hvordan man tilmelder sig, se den separate annoncering af DebConf-holdet.

Rabat på flybilletter

DebConf-holdet har med SkyTeam aftalt en rabat for deltagere, via deres Global Meetings-program. Rabatten er tilgængelig fra de fleste SkyTeam-flyselskaber, til rejse fra 26. juni til 20. juli til og fra lufthavnen i Managua, Nicaragua (MGA), med det formål at deltage i DebConf12. For at se, hvad SkyTeam Global Meetings kan tilbyde dig i forbindelse med dit rejsebehov til DebConf12, se http://www.skyteam.com/GlobalMeetings og angiv Event ID 2254S.

Opfordring til foredrag

Debian opfordrer til at man sender foreslag til manuskripter, præsentationer, diskussionseancer og øvelser til dets DebConf12-konference. Man er ikke begrænset til traditionelle foredrag, men kan også foreslå en forestilling, kunstinstallation, debat eller hvad som helst andet. Officielle indsendelser accepteres indtil 1. juni 2012 klokken 23.59 UTC.
I år vil vi fortsætte med at organisere nogle foredrag i tematiske spor. Hvis du har et foreslag til et DebConf-spor, så kontakt på engelsk debconf-team@lists.debconf.org. Tidligere eksempler har været sporene Debian Science, Debian Infrastructure og Community Outreach. Hvis du ønsker at koordinere et spor, så meld dig som frivillig på den pågælende liste. Detaljerede oplysninger om hvordan man indsender en begivenhed, er tilgængelige i en mail fra DebConf-holdet.

Om DebConf

DebConf er Debian-projektets udviklerkonference. Ud over et fuldt program med tekniske, sociale og retningslinjeforedrag, gør DebConf det også muligt at udviklere, bidragydere og andre interesserede kan mødes personligt og arbejde tættere sammen. Konferencen har fundet sted siden år 2000 rundt omkring i verden. Hvis du er interesseret i at arbejde som frivillig under DebConf, så kontakt på engelsk debconf-team@lists.debconf.org
Hvis du eller din virksomhed er interesseret i at sponsere DebConf ved at donere penge eller udlåne udstyr, så kontakt sponsorholdet på engelsk på sponsors@debconf.org.
Flere oplysninger om DebConf12 finder man på konferencewebstedet.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.