DebConf16 afsluttet i Cape Town, og datoer for DebConf17 offenliggjort

9. juli 2016

I dag, lørdag den 9. juli 2016, sluttede den årlige Debian Developers and Contributors Conference. Med over 280 deltagere fra hele verden, og 113 timers foredrag under 114 begivenheder, blev DebConf16 en succes.

Blandt højdepunkterne var Open Festival, hvor begivenheden af interesse for at bredere publikum blev tilbudt (spændende fra emner specifikt vedrørende Debian til en bredere påskønnelse af open- og maker-bevægelserne), de traditionelle Bits fra DPL'en, lynforedrag og livedemonstrationer, samt annoncering af næste års DebConf (DebConf17 i Montreal).

Til dem, der ikke var i stand til at deltage, blev foredrag og sessioner blev optaget og livestreamet, og videoerne bliver gjort tilgængelige på arkivwebstedet med Debian-møder.

Næste år finder DebConf sted i Montreal, Canada, fra den 6. til 12. august 2017. I dagene før DebConf, vil de lokale organisatorer igen arrangere DebCamp, som giver mulighed for intenst arbejde på forbedring af distributionen, samt Debian Day den 5. august 2017, rettet med offentligheden i almindelighed.

Debian takker de talrige sponsorers engagement i at støtte DebConf16, i særdeleshed vores Platinum Sponsor Hewlett Packard Enterprise.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Om DebConf

DebConf er Debian-projektets udviklerkonference. Ud over et fuldt program med tekniske, sociale og retningslinjeforedrag, gør DebConf det også muligt at udviklere, bidragydere og andre interesserede kan mødes personligt og arbejde tættere sammen. Konferencen har fundet sted siden år 2000 i så forskellige steder som Skotland, Argentina og Bosien-Hercegovina. Flere oplysninger er tilgængelige på DebConf-webstedet.

Om Hewlett Packard Enterprise

Hewlett Packard Enterprise deltager aktivt i open source. Tusindvis af udviklere i hele virksomheden, har fokus på open source-projekter, og HPE sponserer og støtter open source-fællesskabet på en række forskellige måder, herunder: kodebidrag, sponsering af stiftelser og projekter, sørger for aktivt lederskab, samt deltagelse i forskellige komiteer.

Kontaktoplysninger

For flere oplysninger, besøg DebConf16's websider på http://debconf16.debconf.org/ eller send e-mail på engelsk til <press@debian.org>.