Debians projektnyheder - 24. juni 2011

Velkommen til årets tiende udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emnerne i denne udgave er blandt andre:

Kommende opdatering af Debian GNU/Linux

Philip Kern annoncerede om den kommande udgivelse af Debian GNU/Linux 6.0.2. Opdateringen, som er planlagt til lørdag den 25. juni, vil primært indeholde rettelser af sikkerhedsproblemer til den stabile udgave, sammen med nogle justeringer af alvorlige problemer.

Verdensfordeling

Christian Perrier udgav sin årlige rapport over antal udviklere pr. land. I tallene kan man blandt andet bemærke, at Debian-udviklere er til stede i 57 lande. I år er der fundet 23 flere aktive Debian-udviklere, foruden yderligere to lande.

Nye øvelsessessioner på IRC

Debian-projektet har iværksat en ny runde øvelsessessioner, som afholdes på IRC af erfarne medlemmer af fællesskabet. Denne gang vil der være to forskellige serier: en ikke-teknisk kaldet Ask the ... (Spørg ...) og en mere teknisk One day with ... (En dag med ...). Yderligere oplysninger og planlagte sessioner er altid tilgængelige på den relaterede wikiside.

Den første session, som fandt sted den 22. juni med Stefano Zacchiroli, Debians nuværende projektleder, blev fulgt af flere end 70 deltagere, som stillede Stefano forskellige interessante spørgsmål; en log fra sessionen er også tilgængelig. I den næste session, planlagt til 1. juli klokken 19.00 UTC (21.00 dansk tid), vil Gregor Herrmann fortælle os om det daglige arbejde i Debian Perl-holdet og om hvordan man kan deltage. Gå ikke glip af sessionen!

Rapport fra Debian Edu-udviklermøde

Holger Levsen sendte en rapport fra Debian Edu-udviklerforsamlingen i Hamburg, Tyskland. Det primære formål med sprinten var forberedelse af udgivelsen af Debian Edus Squeeze. Debian Edu-udviklerne diskuterede og arbejdede på forskellige ting, så som dokumentation, Samba-integration og afprøvning af installeringsimage med Squeeze. Flere end 200 commits blev overført til Debian Edus Subversion-arkiv og 18 fejl blev rettet (samt et antal indberettet mod bugs.skolelinux.org). Deltagerne havde også en lang diskussion med to personer fra Chaos macht Schule, som er et projekt under CCC. I slutningen af sin mail, takkede Holger CCC Hamburg, Opensides.be, OLPC.de og Debians sprintsprogram for deres økonomiske støtte til arrangementet.

Velkommen til Planet Debian Derivatives!

Paul Wise bloggede om oprettelsen af Planet Debian Derivatives, der opsamler blogge og planeter vedrørende alle distributioner repræsenteret i derivativoptællingen. Ifølge Paul er der tale om det første konkrete resultat af Debian-derivativoptællingen. Man blev også delagtiggjort i hans planer om integrering af oplysninger om derivativer ind i Debians infrastruktur samt takkede Jörg Jaspert for at have lavet de nødvendige opsætningsprocedurer.

Squeeze-debian-installer med Linux 2.6.38

Kenshi Muto annoncerede om udgivelsen af en tilbageført amd64-debian-installer til Debian GNU/Linux 6.0 Squeeze, som er tilgængelig på hans imagearkivside. Imaget er baseret på Debian 6.0.1 og indeholder firmware. Desuden har Kenshi føjet en ny DHCP-klient til imaget, som løser et interaktionsproblem med nogle DHCP-servere. Bemærk at det er et uofficielt image, som man kun bør anvende, hvis man virkelig har brug for det.

DebConf11: Ønske om nøgler til nøglesignering

Aníbal Monsalve Salazar sendte en annoncering om organisering af nøglesignering under DebConf11, som finder sted i Banja Luka, Republika Srpska, Bosnien-Hercegovina. Alle, der planlægger at deltage i nøglesigneringen, bør sende deres ASCII-beskyttede offentlige nøgle senest søndag den 10. juli 2011. Alle nødvendige oplysninger finder på den tilhørende side.

Grafisk installering af Debian GNU/kFreeBSD

Robert Millan annoncerede at et grafisk installeringsprogram nu er tilgængelig til Debian GNU/kFreeBSD: med programmet er det nu muligt at installere Wheezy på en mere komfortabel måde. Programmet findes på siden med dalige images.

Iceweasel 5.0 i experimental

Mike Hommey bloggede om at Iceweasel 5.0 er føjet til experimental. Mike gjorde også opmærksom på, at han ikke længere understøtter Iceweasel 4.0-tilbageført til Squeeze, mens han stadig tilbagefører rettelser til 3.5 i Squeeze og 3.0 i Lenny. Til sidst tilføjede han: I de kommende uger, vil der desuden være yderligere ændringer til arkivet mozilla.debian.net, men det vil jeg fortælle mere om, når det sker.

Yderligere interview

De har været yderligere to People behind Debian-interview: med Philipp Kern, Stable Release Manager og medlem af wanna-build-holdet; og med Sam Hartman, Kerberos-pakkevedligeholder, som forklarer hvordan han anvender Debian på trods af at han er blind.

Andet nyt

Christian Perrier bemærkede at fejl nummer 630000 blev rapporteret fredag den 10. juni 2011.

Daniel Barlow bloggede om hvordan man kloner et Debian-system, installerer identiske pakker og versioner.

Martin Zobel-Helas skrev en interessant artikel om hvordan man begynder at bidrage til Debian. Han opremsede forskellige måder at hjælpe Debian på: fra rapportering af fejl og forsøg på at genskabe dem, til udarbejdelse af dokumentation eller oversættelse af den eksisterende, til organisering af begivenheder eller afholdelse af foredrag om Debian-relaterede emner. Og, hvis man ikke har tid til aktivt arbejde med Debian, kan man altid hjælpe ved at donere penge eller hardware. Som Martin skrev: Find dit eget område at arbejde på i Debian, og tro ikke, at du ikke kan hjælpe. Selv grafiske designere, jurister og kontorfolk kan hjælpe Debian!.

Nye Debian Contributors

14 personer er begyndt at vedligeholde pakker siden sidste udgave af Debian Project News. Hils John T. Nogatch, Matthias Kümmerer, Jonathan Riddell, Alexey S Kravchenko, Cleto Martín, Petr Hlozek, Nikolaus Rath, Maxime Chatelle, Gergely Nagy, Leonid Borisenko, Julien Dutheil, Manish Sinha, Bastian Blywis og Wences Arana velkommen i vores projekt!

Vigtige Debian Security Advisories

Debians sikkerhedshold har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: tiff, vlc, kolab-cyrus-imapd, fex, rails, redmine, moodle, movabletype-opensource, linux-2.6 og perl. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable eller volatile-listen, til Lenny, den gamle stabile distribution) for at modtage annonceringerne.

Nye og bemærkelsesværdige pakker

263 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt andre er der tale om:

Pakker, der har brug for hjælp

I øjeblikket er 306 pakker forældreløse og 142 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.

Ønsker du fortsat at læse DPN?

Hjælp os med at fremstillet nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssiden for at finde ud af hvordan man hjælper. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.


For at få dette nyhedsbrev som e-mail hver anden uge, abonnér på postlisten debian-news.

Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.

Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Francesca Ciceri, Jeremiah C. Foster, David Prévot, Alexander Reichle-Schmehl, Alexander Reshetov og Justin B Rye.