Debian-projektet deltager i LinuxTag 2011

11. maj 2011

Debian-projektet er glad for at kunne annoncere, at det igen i år vil være repræsenteret ved LinuxTag-begivenheder i Berlin, Tyskland. På standen vil medlemmer af projektet være tilgængelige for spørgsmål og debatter.

Debians stand er i hal 7.2b, nummer 118c. Vi inviterer brugere, udviklere og alle andre interesserede til at besøge den og stille spørgsmål, diskutere tekniske problemstillinger samt møde Debian-projektet og dets udviklere personligt.

Hvad angår den organiserede Debian-stand, vil der blandt andet blive solgt t-shirts på den.

Debian-relaterede foredrag

Om LinuxTag

LinuxTag er det vigtigste sted for Linux og open source-software i Europa. På den 17. LinuxTag præsenteres alt det nyeste for professionelle brugere, beslutningstagere, udviklere, begyndere og Linux-fællesskabet – den 11. til 14. maj på Berlins messeområde. LinuxTag organiseres af LinuxTag Association i partnerskab med Messe Berlin GmbH.

Flere oplysninger er tilgængelige på arrangementshjemmesiden.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.