Kommende punktopdateringer og opfordring til test

18. september 2011

Debian-projektet er glad for at kunne annoncere, at de kommende punktopdateringer af Debian 5 Lenny og Debian 6 Squeeze er planlagt til den 1. oktober hhv. den 8. oktober. Debian Squeeze 6.0.3 vil blive leveret med opdaterede Linux-kerne-pakker, herunder fejlrettelser fra Linux' longterm-serie op til 2.6.32.46, samt opdaterede drivere med understøttelse af nye gigabit-Ethernet-chips fra Broadcom, Intel og Realtek. Nye pakker til 32 bit-pc, 64 bit-pc og PowerPC er allerede tilgængelige til installering fra suiten stable-proposed-updates. Debian-projektet opfordrer alle interesserede brugere til at teste pakkerne, før de udgives, særligt på systemer, som anvender de opdaterede drivere.

Driverne, som opdateres, er:

Alle problemer, der måtte blive fundet under disse aftestninger, bør rapporteres via Debians fejlsporingssystem ved hjælp af værktøjet reportbug. Rapporterne skal helst være afsendt inden den 24. september, men senere rapporter vedrørende alvorlige problemer, vil stadig blive taget i betragtning. I tilfælde af regressioner i de opdaterede drivere, foretag da en opfølgning i de oven for anførte fejlnumre.

Om Debian

Debian-projektet er en organisation af fri software-udviklere som frivilligt bidrager med tid og kræfter, til at fremstille det helt frie styresystem Debian GNU/Linux.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.