Wheezys sikkerhedsunderstøttelse overgivet til LTS-holdet

25. april 2016

Pr. 25. april, et år efter udgivelsen af Debian 8, alias Jessie, og næsten tre år efter udgivelsen af Debian 7, alias Wheezy, ophører den almindelige sikkerhedsunderstøttelse af Wheezy nu. Debians Long Term Support-hold (LTS) overtager sikkerhedsunderstøttelsen.

Oplysninger til brugerne

Wheezy LTS vil være understøttet fra 26. april 2016 til 31. maj 2018.

Med Debian 7 Wheezy LTS er det ikke længere nødvendigt at tilføje en separat wheezy-lts-suite til filen sources.list; ens nuværende opsætning vil dermed fungere som hidtil uden ændringer.

For oplysninger om hvordan Debian Long Term Support anvendes, læs LTS/Using.

Vigtige oplysninger og ændringer vedrørende Wheezy LTS finder man i LTS/Wheezy.

Mest bemærkelsesværdigt bliver OpenJDK 7 den nye standard-Java JRE/JDK fra 26. juni 2016, for at sikre komplet sikkerhedsunderstøttelse indtil Wheezy LTS ophører.

Man bør tegne abonnement på annonceringspostlisten for at blive underrettet om sikkerhedsopdateringer til Wheezy LTS.

Nogle få pakker er ikke dækket af Wheezy LTS. Dem finder man ved at installere pakken debian-security-support. Hvis debian-security-support finder en pakke, som ikke er understøttet, og som er helt afgørende på ens system, så kontakt debian-lts@lists.debian.org.

Postlister

Al koordinering af arbejdet med Debian LTS håndteres på postlisten debian-lts.

Tegn abonnement på postlisten eller følg med via GMANE (gmane.linux.debian.devel.lts).

Ud over listen debian-lts-announce, er der også listen hvor man kan følge med i alle uploads til Wheezy LTS.

Security Tracker

Alle oplysninger om status på sårbarheder (fx hvorvidt en pakkeversion i Wheezy LTS ikke er påvirket, mens den er påvirket i Jessie) holdes der styr på i Debian Security Tracker.

Bemærker man fejl i oplysningerne, så se https://security-tracker.debian.org/tracker/data/report.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

For flere oplysninger, besøg Debians websider på https://www.debian.org/ eller send e-mail på engelsk til <press@debian.org>.