Debians projektnyheder - 29. april 2013
Velkommen til årets niende udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:
- Wheezys udgivelsesdato er offentliggjort
- Første Qt 5-pakker i experimental
- Debian Edu Wheezy i alfaudgave
- Andet nyt
- Kommende begivenheder
- Nye Debian Contributors
- Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse
- Vigtige Debian Security Advisories
- Nye og bemærkelsesværdige pakker
- Pakker, der har brug for hjælp
- Ønsker du fortsat at læse DPN?
Wheezys udgivelsesdato er offentliggjort
Neil McGovern, på vegne af Release Team, offentliggjorde
at
den næste stabile version af Debian, Wheezy
, vil blive udgivet i løbet af
den første weekend i maj (4.-5. maj). Hjælp til den sidste finpudsning er
velkommen: Udgivelsesbemærkninger, installeringsvejledninger og dokumentation
generelt, særligt oversættelser, kan man altid arbejde på. Se tidligere mails
derom, og hjælp til hvis du kan
, forklarede Neil. For at vise din
begrejstring for til Debian, kan du organisere en
udgivelsesfest i din
by.
Første Qt 5-pakker i experimental
Lisandro Damián Nicanor Pérez Meyer offentliggjorde at
de første Qt 5-pakker er blevet accepteret i den eksperimentelle
programsamling. Indtil videre er de kun tilgængelige til arkitekturen 64
bit-pc (amd64), men vil snart også være tilgængelige i varianten 32 bit-pc.
Hvad angår AMD-baserede pakker, vil det tage lidt længere tid. Pakkerne har
ikke understøttelse af GLES2 eller Wayland, men ikke-officielle pakker, hvor
GLES2/Wayland er aktiveret, vil på et eller andet tidspunkt blive gjort
tilgængelige til testformål.
Vedrørende planerne for fremtiden, sagde Lisandro at andre dele af Qt 5 er på
vej. Og husk på, at det ikke ville have været muligt at gøre pakkerne
tilgængelige uden Debians fantastiske pkg-kde-hold
.
Debian Edu Wheezy i alfaudgave
Debian Edu, også kendt som Skolelinux, udgav sin første Wheezy-baserede alfaversion den 26. april. Formålet er at tilbyde et fuldt opsat skolenetværksmiljø, som fungerer med det samme, med følgende primær funktionalitet:
- GOsa²-webgrænseflade til tilføjelse af brugere og maskiner
- PXE-baseret netværksbootmiljø
- En komplet samling af undervisnings- og kontorprogrammel
Man kan læse den fuldstændige udgivelsesannoncering i Debian Edu-listens arkiv. Hvis man har lyst til at bidrage til projektets udvikling, kan man besøge wikisiden for nye Debian Edu-bidragydere.
Andet nyt
Den 32. udgave af forskellige nyt til udviklere er udgivet og dækker følgende emner:
- Forskelligt nyt vedrørende QA-infrastrukturen
- Skrumpning af arkivet med dedup.debian.net
- DEP 12 påbegyndt
- Turtle RDF-metadata til PTS
- En lettere måde at finde pakker, der har brug for hjælp, og som har ens interesse
Niels Thykier sendte nogle bits fra Lintian-vedligeholderne, hvor noget den den nye funktionalitet blev præsenteret. Lintian er en af de vigtigste og mest benyttede pakketjekkere til Debian-pakker, primært med tjek for overtrædelser Debian Policy og overtrædelser af tilhørende policies.
Andreas Tille sendte en opdatering vedrørende status på Debian Blends-projektet. I mailen forklarede han de udfordringer, som de forskellige Debian Blends i øjeblikket står over for, foruden at bede om bidragydere til at forbedre den generelle brugeroplevelse for Wheezy-brugere af Blends-pakker.
Kommende begivenheder
For en liste over Wheezy-udgivelsesfester, kan man følge med på den voksende wikiside, hvor alle kendte udgivelsesfester er opremset.
Man finder flere oplysninger om Debian-relaterede arrangementer og foredrag i begivenhedsafsnittet på Debians websted, ellers kan man tegne abonnement på en af vores arrangementspostlister dækkende forskellige områder: Europa, Holland, spansktalende Amerika, Nordamerika.
Ønsker du at organisere en Debian-stand eller en Debian-installeringsfest? Kender du til andre kommende Debian-relaterede arrangementer? Har du holdt et Debian-foredrag og ønsker at linke til det fra vores foredragsside? Send en engelsksproget e-mail til Debian Events Team.
Nye Debian Contributors
Tre ansøgere er blevet accepteret som Debian Maintainer siden den foregående udgave af Debian Project News. Hils Simon Chopin, Markus Wanner og Matteo Cypriani velkommen i vores projekt!
Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse
Ifølge Bugs Search-grænsefladen i Ultimate Debian Database, er den kommende udgivelse, Debian Wheezy
, i øjeblikket påvirket af 24 udgivelseskritiske fejl. Hvis man ignorerer fejl, der er lette at løse eller er ved at blive løst, er der rundt regnet 19 udgivelseskritiske fejl tilbage, som skal løses for at udgivelsen kan finde sted.
Der er også en mere udførlig statistik, foruden nogle tips til hvordan man kan fortolke tallene.
Vigtige Debian Security Advisories
Debians Security Team har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: curl, xorg-server, xen og tinc. Læs den omhyggeligt og gør det fornødne.
Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable for at modtage annonceringerne.
Nye og bemærkelsesværdige pakker
338 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt mange andre er der tale om:
- cardpeek — værktøj til at læse indholdet af ISO7816-smartcards
- editorconfig — kodestilsindrykker til alle editorer
- fatrace — rapporter filtilgangsevents på tværs af et system
- fsharp — funktionelt, første programmeringssprog
- invesalius — software til 3-D-rekonstruktion af medicinske billeder
- kanla — alarmingsdæmon til mindre systemer
- neard — dæmon til håndtering af Near Field Communication (NFC)
- nocache — værktøj til at omgå/minimere et programs filsystemcaching
- seekwatcher — værktøj til visualisering af blok-I/O-mønstre
- shineenc — flydende komma-MP3-enkodningsbibliotek
Pakker, der har brug for hjælp
I øjeblikket er 523 pakker forældreløse og 145 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.
Ønsker du fortsat at læse DPN?
Hjælp os med at fremstille nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssidenfor at finde ud af hvordan man hjælpertil. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.
For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.
Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.
Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Moray Allan, Cédric Boutillier, Francesca Ciceri, David Prévot, Justin B Rye og Victor Nițu.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.