Debians projektnyheder - 22. juli 2013
Velkommen til årets femtende udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:
- Interviews
- Bits fra DPL'en
- Fællesskabsdistribution
- Nye Debian Contributors
- Vigtige Debian Security Advisories
- Nye og bemærkelsesværdige pakker
- Pakker, der har brug for hjælp
- Ønsker du fortsat at læse DPN?
Interviews
Lucas Nussbaum, Debians projektleder, blev interviewet af ITWire, hvori han fremhævede måder at sætte skub i innovationen inden for projektet.
Bits fra DPL'en
Lucas Nussbaum sendte også sin månedlige rapport over DPL-aktiviteter i juni 2013. Blandt andet nævnte Lucas NEW-køens aktuelle tilstand, hvor næsten 300 pakker venter. For ti dage siden hilste FTP-holdet fire nye medlemmer velkommen; de skal hjælpe med at behandle nye pakker, men der er stadig brug for hjælp. Han nævnte også, at Debian nu er medlem af Network Time Foundation.
Fællesskabsdistribution
Debian var øverst i en meningsmåling på
FOSS Force-bloggen, der bad læserne nævne en legitim
fællesskabsdistribution
. 255 personer deltog i meningsmålingen, og da det
var tilladt at stemme flere gange, var der i alt 855 stemmer. Debian modtog
173 stemmer (20 procent), med Arch Linux (141 stemmer, 16 procent) og Linux Mint
(95 stemmer, 11 procent) på de næste pladser. Interessant nok, var resultatet i
overensstemmelse med bloggens redaktørers holdning til, hvad det betyder at være
en fællesskabsdistribution.
Nye Debian Contributors
Fem personer er begyndt at vedligeholde pakker siden den foregående udgave af Debian Project News. Hils Nicolas Guilbert, William Blough, Ingo Oeser, Louis Bettens, og George Gensure velkommen i vores projekt!
Vigtige Debian Security Advisories
Debians Security Team har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: chromium-browser, tomcat6, php5 og openjdk-7. Læs den omhyggeligt og gør det fornødne.
Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable for at modtage annonceringerne.
Nye og bemærkelsesværdige pakker
282 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt mange andre er der tale om:
- apparmor-easyprof — AppArmor easyprof-profilingværktøj
- boinc-app-seti-graphics — SETI@home-applikation til BOINC-klienten (med grafik)
- fceux — alt i en-NES-/Famicom-emulator
- gocode — Go-autofuldførelsesdæmon
- leocad — virtuel murstens-CAD-software
- monkeysign — OpenPGP-nøglesignering og -udveksling til mennesker
- pairs — hukommelses- og par-spil
- print-manager — værktøjer til printeropsætning og -overvågning
- smemcap — dataindsamlingsværktøj til hukommelsesrapportering
- xml-security-c-utils — C++-bibliotek til XML Digital Signatures (værktøjer)
Pakker, der har brug for hjælp
I øjeblikket er 492 pakker forældreløse og 150 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.
Ønsker du fortsat at læse DPN?
Hjælp os med at fremstille nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssidenfor at finde ud af hvordan man hjælpertil. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.
For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.
Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.
Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af David Prévot, Justin B Rye og Paweł Sadkowski.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.