Debians projektnyheder - 27. januar 2014
Velkommen til årets anden udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:
- Bit fra DPL'en
- Debian France åbner onlineforretning
- Valve-spil til Debian Members og Maintainers
- Realtidskommunikation i Debian
- Andet nyt
- Kommende begivenheder
- Nye Debian Contributors
- Vigtige Debian Security Advisories
- Nye og bemærkelsesværdige pakker
- Pakker, der har brug for hjælp
- Ønsker du fortsat at læse DPN?
Bit fra DPL'en
Lucas Nussbaum sendte sin månedlige rappor over DPL-aktiviteter for december 2013 og den første halvdel af januar 2014. Lucas igangsatte offentlige diskussioner vedrørende flere emner, så som evalueringskriterier for organisationer vi har tillid til og Debian-tjenster og Debian-infrastruktur.
Debian France åbner onlineforretning
Sylvestre Ledru rapporterede på sin blog, at Debian France har åbnet en onlineforretning med mange gode Debian-sager: Nogle kender man allerede, da de har været solgt under FOSDEM og forskellige DebConf'er (så som schweizerknivene og klassiske polo-t-shirts), men der er også helt nye t-shirts med et Wheezy-tema. Webstedet er kun tilgængeligt på fransk, om end en engelsk udgave kan tænkes en gang at dukke op.
Valve-spil til Debian Members og Maintainers
Neil McGovern annoncerede at Valve ønsker at udtrykke deres taknemmelighed til Debian-fællesskabet, for styresystemet som de har baseret Steam OS på, en distribution til computerspillere. De tilbyder alle Debian Members og Debian Maintainers et gratis abonnenement, som giver adgang til alle tidligere og fremtidige spil produceret af Valve. Hvis ens kryptografiske nøgle er i Debians nøglering, og man er interesseret i tilbuddet, kan man sende en GPG-signeret mail til Jo Shields.
Realtidskommunikation i Debian
Daniel Pocock annoncerede om tilgængeligheden af en SIP-tjeneste til medlemmer af Debian. Tjenesten, som blev igangsat under mini-DebConf'en i Paris, tilbyder realtidskonversation med lyd og billede gennem webbrowseren (med WebRTC) eller en lang række traditionelle softphones, herunder Empathy, Jitsi, Lumicall, Linphone og CSIPSimple. En telefonboks er tilgængelig for personer, der ønsker at komme i kontakt med medlemmer af Debian ved hjælp af tjenesten. For flere oplysninger om hvordan tjenesten benyttes, kan man besøge den dedikerede wikiside. Tjenesten blev gjort mulig takket være en stor indsats fra DSA-holdet i løbet af det sidste par uger. Debian-projektet opfordrer andre fri software-projekter, herunder Debian-derivativer, til at efterligne hvad Debian har gjort, så vi alle kan ringe til hinanden.
Andet nyt
Den 34. udgave af forskelligt nyt til udviklere er blevet udgivet, og dækker følgende emner:
- mailnotifikationer ved git-commits på git.debian.org
- alioth.debian.org eksporterer nu projektmetadata som RDF (vha. DOAP/ADMS.SW)
- få liv i Debians mikrobloggingkonti!
- kryptografisk kontrol af opstrømspakker
- debian-keyrings tilstand
- ci.debian.net
Lucas Nussbaum nævnte på sin blog, at takket være Christophe Siraut, leverer Debian Maintainer Dashboard (en tjeneste baseret på Ultimate Debian Database) nu RSS-feeds indeholdende nyligt tilføjede opgaver.
Adam D. Barratt annoncerede at
Wheezy
7.4 vil blive udgivet den 8. februar og
Squeeze
6.0.9 den 15. februar. NEW-køen til disse distributioner
fryses en uge før den egentlige udgivelsesdato.
Clint Adams offentliggjorde nogle statistikker vedrørende Debians nøgleringe, hvor nøglerne, der anvendes i Debian, er nedbrudt efter deres type, længde og hash-algoritme.
Kommende begivenheder
Der er flere kommende Debian-relaterede begivenheder:
- 1.-2. februar, Bruxelles, Belgien — Debian-stand ved FOSDEM
- 14.-16. februar, Minsk, Hviderusland — vinterudgaven af LVEE-konferencen
Man finder flere oplysninger om Debian-relaterede arrangementer og foredrag i begivenhedsafsnittet på Debians websted, ellers kan man tegne abonnement på en af vores arrangementspostlister dækkende forskellige områder: Europa, Holland, spansktalende Amerika, Nordamerika.
Ønsker du at organisere en Debian-stand eller en Debian-installeringsfest? Kender du til andre kommende Debian-relaterede arrangementer? Har du holdt et Debian-foredrag og ønsker at linke til det fra vores foredragsside? Send en engelsksproget e-mail til Debian Events Team.
Nye Debian Contributors
To ansøgere er blevet accepteret som Debian Developer, ni ansøgere er blevet accepteret som Debian Maintainer, og elleve personer er begyndt at vedligeholde pakker siden den foregående udgave af Debian Project News. Hils Apollon Oikonomopoulos, Vincent Cheng Diane Trout, Héctor Romojaro Gómez, Ximin Luo, Reuben Thomas, Sergiusz Pawłowicz, Timo Weingärtner, Christos Trochalakis, Dmitry Shachnev, Chris Boot, Marco Bardelli, Tianon Gravi, Ivan Mincik, Jose Luis Rivero, Richard Stephen Uhler, Rupert Swarbrick, Jorge Soares, Sylvain Pineau, Mark Buda, Jyrki Pulliainen og Maykel Moya velkommen i vores projekt!
Vigtige Debian Security Advisories
Debians Security Team har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: asterisk, devscripts, openssl, libxfont, spice, srtp, movabletype-opensource, libspring-java, graphviz, djvulibre, mysql-5.1, libvirt, drupal7 og mysql-5.5. Læs den omhyggeligt og gør det fornødne.
Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable for at modtage annonceringerne.
Nye og bemærkelsesværdige pakker
369 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt mange andre er der tale om:
- entr — værktøj til afvikling af vilkårlige kommandoer når filer ændres
- htcondor — system til håndtering af af distributeret workload
- init-select — værktøj til valg af initsystem
- jmtpfs — FUSE-baseret filsystem til at tilgå MTP-enheder med
- jscommunicator-web-phone — grundlæggende SIP-videotelefoniwebside vha. WebRTC
- kdeconnect — værktøj til at forbinde smartphones med ens KDE Plasma Workspace
- menulibre — avanceret FreeDesktop.org-overholdende menueditor
- noblenote — Qt-program til at tage notater
- simpleburn — minimalistisk applikation til at brænde og udtrække cd'er og dvd'er
- thc-ipv6 — The Hacker Choice's IPv6-angrebsværktøjssæt
- thermald — dæmon til termisk overvågning og kontrol
Pakker, der har brug for hjælp
I øjeblikket er 520 pakker forældreløse og 155 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.
Ønsker du fortsat at læse DPN?
Hjælp os med at fremstille nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssidenfor at finde ud af hvordan man hjælpertil. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.
For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.
Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.
Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Carl J Mannino, Cédric Boutillier og Justin B Rye.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.