Bemærk: Originalen er nyere end denne oversættelse.
Hvordan du kan blive medlem
Debian-projektet består af frivillige, og vore produkter udvikles helt på frivillig basis. Generelt er vi på udkig efter nye bidragydere, der interesserer sig for fri software, og som har lidt fritid til overs.
Hvis du ikke allerede har gjort det, bør du gennemlæse de fleste af vore websider, så du kan få en bedre forståelse af hvad det er vi prøver at gøre. Læg specielt mærke til Debians retningslinier for fri software og vores sociale kontrakt.
Meget af kommunikationen i projektet sker på vore
postlister.
Ønsker du at få føling med hvordan Debian-projektet fungerer internt, bør du
i hvert fald tegne abonnement på listerne debian-devel-announce og debian-news.
For begge lister gælder det, er der er meget lidt trafik mens at der
dokumenteres hvad der sker i fællesskabet. Debians Projektnyheder (der udgives
på debian-news) refererer nylige diskussioner på Debian-relaterede postlister og
blog'er, med links til samme.
Som en fremtidig udvikler bør du også tegne abonnement på debian-mentors, der
er et åbent forum hvor man prøver at hjælpe nye vedligeholdere (og også, selvom det
sker sjældnere, folk der er nye i projektet og ønsker at hjælpe med andet end
vedligeholdelse af pakker).
Andre interessante lister er debian-devel, debian-project, debian-release,
debian-qa, og - afhængigt af dine interesser - mange andre. Se siden til
tegnelse af abonnement på postlister
for en komplet liste. (Til dem der ønsker at begrænse antallet af e-mails, er
der -digest
-listerne, som man ikke kan sende indlæg til, hvor e-mails fra
listerne med stor trafik sendes i større klumper. Det er også værd at vide, at du
kan anvende postlistearkivsiden til at læse
e-mails på de forskellige lister ved hjælp af en webbrowser.)
Deltagelse. Hvis du er interesseret i at vedligeholde pakker, bør du kigge på vores side med pakker der skal arbejdes på, samt evt. fremtidige pakker for at se hvilke pakker der har brug for vedligeholdere. At overtage en forældreløs pakke, er den bedste måde at begynde som vedligeholder - ikke nok med at det hjælper Debian med at holde sine pakker velvedligeholdte, så giver det også dig mulighed for at lære fra den tidligere vedligeholder.
Du kan også hjælpe ved at skrive dokumentation, vedligeholde webstedet, oversætte (i18n og l10n), sørge for omtale, give juridisk bistand og andre roller i Debians fællesskab. Vores websted vedrørende kvalitetssikring opremser flere andre muligheder.
Du behøver ikke at være officiel Debian-udvikler for at udføre de fleste af disse opgaver. Eksisterende Debian-udviklere der fungerer som sponsorer kan indarbejde dit arbejde i projektet. Det er generelt bedst at prøve at finde en udvikler, der arbejder inden for samme område som dig, og som interesserer sig for hvad du har lavet.
Slutteligt har Debian mange hold bestående af udviklere, der sammen udfører forskellige opgaver. Alle kan deltage i et hold, uanset om de har officiel status som Debian-udvikler eller ej. At samarbejde med et hold er en glimrende måde at samle erfaringer før man begynder på ny medlem-processen og er et af de bedste steder, at finde pakkesponserer. Så, find et hold der svarer til dine interesser og kast dig ud i det.
Medlem. Når du har bidraget i nogen tid og er sikker på din involvering i Debian-projektet, kan du blive medlem af Debian i en mere officiel rolle. Der er to forskellige roller, som du måske kan blive medlem af Debian i:
- Debian Maintainer (DM, Debian-vedligeholder): Det første trin, hvor du selv kan uploade dine egne pakker til Debians arkiv.
- Debian Developer (DD, Debian-udvikler): Den traditionelle og komplette medlemskabsrolle i Debian. En DD kan deltage i valg i Debian. DD'er som uploader software kan uploade enhver pakke til arkivet. Før du søger om at blive DD som pakker software, bør du i mindst seks måneder have vedligeholdt pakker. Eksempelvis ved at uploade pakker som en DM, arbejde inden for et hold eller vedligeholdelse af pakker uploadet af sponsorer. DD'er der ikke uploader software, har de samme rettigheder som DM'er. Før du søger om at blive DD som ikke uploader software, bør du have bidraget synligt og betydeligt med arbejde inden for projektet.
På trods af at en DM og en DD's har mange identiske rettigheder og ansvar, er der i øjeblikket uafhængige processer til ansøgning til rollerne. Se wikisiden om Debian Maintainer for oplysninger om at blive Debian Maintainer. Og se siden Nyt medlem-hjørnet for at finde ud af, hvordan man ansøger om at få officel Debian-udvikler-status.
Bemærk at i megen af Debians historie, var Debian-udvikler den eneste rolle;
rollen Debian-vedligeholder blev introduceret den 5. august 2007. Derfor vil
du se udtrykket vedligeholder
/maintainer
anvendt i historisk
betydning, hvor udtrykket Debian-udvikler/Debian Developer ville være mere
præcist. Eksempelvis er processen hvorunder man ansøger om at blive
Debian-udvikler, kendt som Debian New Maintainer
-processen
(ny Debian-vedligeholder
) indtil 2011, hvor den blev omdøbt til
Debian New Member
-processen (nyt Debian-medlem
.
Uanset hvilken rolle, du vælger at ansøge om, bør du være bekendt med Debians procedurerer, derfor anbefales det at læse Debian Policy (Debians retningslinjer) og Developer's Reference (Debians udviklerhåndbog) før du ansøger.
Foruden det store antal udviklere er der mange områder, som du kan hjælpe Debian med, deriblandt test, dokumentation, tilpasning (portering), donationer i form af penge og adgang til maskiner og båndbredde. Vi leder til stadighed efter filspejle i visse dele af verden.