AMD64-tilpasning
- Debian på AMD64
- Aktuel status
- Et komplet 64 bits-userland
- Minimalistisk AMD64-runtimeunderstøttelse i i386
- Postliste
- Offentlige maskiner
- Links
Debian på AMD64
Formålet med denne side er at hjælpe brugere og Debian-udviklere, som kører Debian GNU/Linux på AMD64-arkitekturen. Her er der oplysninger om tilpasningens aktuelle status, hvilke maskiner som er offentligt tilgængelige for udviklere, hvor man diskuterer udvikling af tilpasningen, hvor man får flere oplysninger om Debian-tilpassere og links til flere oplysninger.
Aktuel status
AMD64 har været en officielt understøttet Debian-arkitektur siden udgivelsen af Debian 4.0 (etch).
Tilpasningen består af kerner til alle AMD's 64 bit-CPU'er med tilnavnet AMD64 og alle Intels CPU'er med tilnavnet Intel 64, samt et fælles 64 bits-userspace.
Et komplet 64 bits-userland
AMD64-tilpasningen er helt igennem 64 bit, hvilket giver brugeren alle fordelene ved arkitekturen sammenlignet med i386:
- ingen hukommelsessegmentering i nedre og øvre hukommelse
- op til 128 TiB virtuelt adresserum per proces (i stedet for 2 GiB)
- 64 TiB fysisk hukommelsesunderstøttelse i stedet for 4 GiB (eller 64 GiB med PAE-udvidelsen)
- 16 registre til generel anvendelse i CPU'en i stedet for 8
- gcc anvender som standard SSE2-matematik i stedet for 387-FPU
- gcc undgår som standard frame-pointere ved -O2
- oversættelsestidsoptimering anvender et fælles grundlag for AMD64/Intel 64 i stedet for i386-arvegods
- hukommelsessider er som standard ikke udførbare
Indbygget udførelse af 32 bits-binære filer er understøttet af kernen, mens de nødvendige kernebiblioteker stilles til rådighed af gennem Debians Multiarch-mekanisme.
Minimalistisk AMD64-runtimeunderstøttelse i i386
De officielle i386-distributioner indeholder faktisk minimalistisk AMD64-understøttelse, bestående af en 64 bits-kerne, en toolchain som kan fremstille 64 bits binære filer og pakken amd64-libs til afvikling af tredjeparts binære amd64-filer med indbyggede, delte biblioteker.
Postliste
Diskussioner og udvikling vedrørende tilpasningen sker på postlisten debian-amd64.
Offentlige maskiner
Alle Debian-medlemmer kan tilpasse pakker ved hjælp af Debians porterbox-maskiner.