Et åbent brev till Debian-projektet fra Corel Computer

28. oktober 1998

Debian har modtaget et takkebrev fra Corel Computer for arbejdet med at tilpasse Debian GNU/Linux-distributionen til deres NetWinder(TM)-computer. Lykønskninger til vore ARM-tilpassere!

Brevet bringes herunder i sin helhed (i oversættelse).

Et åbent brev til Debian-projektet fra Corel Computer

26. oktober 1998

Kære Jim Pick:

Jeg skriver til dig for at udtrykke mine lykønskninger og takke mange gange for Debian-projektet tilpasning af Debian GNU/Linux til NetWinder(TM) og StrongARM(TM)-mikroprocessoren. Jeg forstår at Debian GNU/Linux, den prisvindende distribution af Linux-styresystemet, er tilgængelig i førudgivelsesform, som starter fra og kører på forskellige Linux-baserede NetWinder-computere. Jeg, som mange andre, venter utålmodigt på udgivelsen af Slink, den næste udgave af Debian GNU/Linux, og håber at StrongARM-tilpasningen tager sin plads blandt de mange platforme som er understøttet af Debian-projektet. Jeg hilser gruppen af omkring 40 meget talentfulde udviklere, som har samarbejdet i dette åben kildekode-projekt; resultatet har været intet mindre end spektankulært. Det er en yderligere bekræftelse af, at programmmel som er åben kildekode, medfører innovative konsekvenser.

NetWinder DM blev frigivet i slutningen af juni og på få måneder har dette tiger-hold af Debian-udviklere tilpasset hundredvis af nye programmer til denne platform. Jeg har fået at vide, at indenfor en uge efter frigivelsen, var udviklingsgruppen dannet og gået i gang med tilpasningen. Der et klart bevis på jeres opfindsomhed, eftersom flere af udviklerne endnu ikke havde fået deres NetWinder. Jeg ser det som et godt eksempel på "fællesskabsudvikling", da gruppen kunne samarbejde om udviklingen ved at deles om NetWinder-systemerne via Internet.

Allerede her i oktober, takket være dit og andre af gruppens medlemmers arbejde, er der nu et nyt alternativt tilgængeligt til NetWinder og fremtidige StrongARM-baserede projekter. Det meget pålidelige og professionelle grundarbejde som din gruppe har foretaget, giver andre mulighed for at deltage og arbejde endnu hurtigere end tidligere. Der er meget som andre udviklere af åben kildekode, såvel som udviklere af kommercielle programmer, kan lære af i forbindelse med dette projekt. Jeg ønsker personligt at takke alle der deltog, hvoraf de fleste så vidt jeg har fået at vide, er registeret på dette websted: https://www.debian.org/ports/arm/ .

Selvom jeg ikke personligt kunne være til stedet ved Atlanta Linux Showcase i sidste weekend, ønsker jeg NetWinder med Debian GNU/Linux alt godt i fremtiden.

Med venlig hilsen,
Ron McNab, VP og General Manager
Corel Computer
http://www.corelcomputer.com