Debian deltager i Multimedia Market 2000

9. april 2000

Fra den 9. til 12. april passer Debian-projektet en stand på Multimedia Market 2000. Debian-folkene vil præsentere den kommende distribution med kodenavnet "potato". De vil også stå til rådighed til besvarelse af spørgsmål.

Debians stand er en del af Linux-Pavillon og deles med LUG'er. Linux-Pavillon organiseres af LinuxTag-holdet og består af seks kommercielle og tre ikke-kommercielle stande. Blandt de ikke-kommercielle stande er Gnome, Pro-Linux og KDE. Konferenceprogrammet indeholder generelle foredrag om fri software og Linux.