Kommende Debian Bug Squashing Parties

15. februar 2012

Debian-projektet er glad for at kunne fortælle, at der i de næste måneder vil Bug Squashing Parties (BSP'er, fejlrettelsesfester) finde sted i flere lande. Et Bug Squashing Partys primære fokus er på at undersøge og rette fejl, men det er også en mulighed for brugere, der ikke er så erfarne med BTS (fejlsporingssystemet), at udføre andre bidrag til Debian-projektet, så som oversættelse af pakkebeskrivelser eller forbedring af wikien. Debian-udviklere vil være til stede, for at hjælpe bidragydere med at forstå hvordan projektet fungerer og for at hjælpe med at få rettelser ind i Debian.

I den kommende weekend, 17.-19. februar, afholdes et BSP i IRILL's lokaler i Paris, Frankrig. Arrangementet er også en lejlighed for potentielle bidragydere, at mødes med Debian Developers eller Maintainers. Mange faste bidradydere vil deltage i BSP'et og de kan hjælpe nytilkomne med at rette deres første fejl. Af organisatoriske grunde er det et krav, at man tilmelder sig i Debians wiki.

Den 2.-4. marts vil der blive afholdt et BSP i Cambridge, Storbriannien: Dem, der er interesserede i at deltage, opfordres til at føje deres navne til dets wikiside.
I samme weekend, 2.-4. marts, vil der også blive afholdt et BSP i credativs lokaler i Mönchengladbach, Tyskland: Flere oplysninger er tilgængelige i Debians wiki.
Den efterfølgende weekend finder endnu et BSP sted, den 10.-11. marts: Perth Linux Users Group organiserer et Debian Bug Squashing Party hos University Computer Club i Perth, Western Australia, Australien. Besøg wikisiden for flere oplysninger.
I løbet af den 11.-13. maj finder et Debian-BSP mere sted i Storbritannien, denne gang i York. Ved dette BSP er der af logisktiske årsager dog en øvre grænse på tolv deltagere. Besøg wikisiden for flere oplysninger.

Ønsker du at organisere et BSP, kan du finde alle de nødvendige oplysninger på en dertil oprettet wikiside. Debian-projektet inviterer alle brugere og bidragydere til at deltage i disse arrangementer og gøre Wheezy tidligere klar til at blive udgivet!

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.