Udrul din egen sky med Debian Wheezy

25. april 2012

Debian-projektet fremstiller et helt frit styresystem, som giver dets brugere kontrol over, hvilken software der kører på deres computere. Nu om stunder flyttes flere og flere computerbaserede opgaver væk fra brugernes computere til den såkaldte sky (eller cloud på engelsk) – et vagt udtrykt, der ofte anvendes som reference til tilbud om Software as a Service (SaaS). Vi er bekymrede for, at uden den fornødne omhu, kan trenden måske bringe mange af de friheder i fare, som brugerne nyder godt af, når de (på deres computere) anvender software, som er fri jævnfør Debians retningslinjer for fri software.

Vi opfordrer Debian-brugere til at foretrække skytilbud, hvor SaaS-infrastrukturen udelukkende består af fri software og kan afvikles under deres egen kontrol. Vi opfordrer Debian-brugere til at udrulle deres egne skyer, som den ultimative måde at bevare alle de friheder, som Debian står for.

For at hjælpe vores brugere med disse opgaver, er vi stolte over at kunne offentliggøre tilgængeligheden af flere nye teknologier, der kan gøre det lettere af udrulle Debian-baserede skyer. Begyndende med den kommende udgave af Debian 7.0 Wheezy, vil brugerne få adgang til køreklare pakker med OpenStack® og Xen Cloud Platform (XCP).
OpenStack, et open source-styresystem til skyen, blev oprettet for at fremme udviklingen af industristandarder og standse afhængighed af bestemte skyer. OpenStack er en fælles, åben platform til både offentlige og private skyer, med understøttelse af flere end 2.600 globale projektdeltagere og over 150 førende virksomheder inden for området. Open source-styresystemet til skyen gør det muligt for virksomheder, at administrere computere, lagringsplads og netværksressourcer ved hjælp af en selvbetjeningsportal og API'er på standardhardware af enormt omfang. Flere oplysninger om OpenStack, finder man på deres officielle websted.
Xen Cloud Platform (XCP) er et fri software-projekt, som er hostet af xen.org; det leverer servervirtualiserings- og skyplatforme til virksomheder. XCP integrerer med følgende stacks til iscenesættelse af skyer: CloudStack, OpenNebula og OpenStack. For flere oplysninger om XCP, kan man besøge projektets websted.

Arbejdet med at færdiggøre Debian 7.0 Wheezy er stadig i gang, men pakker indeholdende de nævnte teknologier, er allerede tilgængelige som en del af vores testing-udgave. Vi opforderer interesserede brugere til at afprøve pakkerne. I særdeleshed:

Bevarelse af friheder i skyen er en kompliceret affære og er en af de største udfordringer som fri software står over for. Ved at gøre udrulningen af Debian-baserede, private skyer lettere, ønsker vi at hjælpe vores brugere med at modstå fristelsen til at opgive deres friheder mod nogen fleksibilitet, sagde Stefano Zacchiroli, Debians projektleder.
Ifølge Lars Kurth, Community Manager hos Xen.org, Debian og Xen har en lang og uafbrudt historie; derfor er jeg virkelig glad for, at Debian er den første Linux-distribution, som indeholder XCP-pakker. Indtil nu var det kun muligt at anvende XCP i Linux-appliances inden for et stærkt kontrolleret miljø. I Debian Wheezy har vi ændret den måde, brugerne interagerer med XCP, hvilket giver langt større fleksibilitet og gør det muligt for alle, at anvende Debian som en XCP Dom0-kerne. Dermed er det muligt for Debian-brugere, at etablere skyservices baseret på den førende fri software-virtualiseringsplatform, som er drivkraften i nogle af de største skyer, der er i produktion i dag.
At have OpenStack-pakker i Debian bekræfter det store arbejde, som OpenStack-fællesskabet udfører for at levere fri/libre software af høj kvalitet. Det er spændende, i samarbejde med Debian-udviklere, at gøre det muligt at bygge skyer udelukkende baseret på fri software, tilføjede Stefano Maffulli, OpenStack Technical Community Manager.
Hvis du oplever problemer, så giv os besked ved hjælp af Debians fejlsporingssystem.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.