Debians projektnyheder - 20. februar 2012
Velkommen til årets fjerde udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:
- Farvel Lenny!
- Debian GNU/Hurd på skinner
- DPL og juridisk arbejde
- dpkg er klar til multiarch
- GPL i Debian: et studie
- Interview
- Andet nyt
- Kommende arrangementer
- Nye Debian Contributors
- Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse
- Vigtige Debian Security Advisories
- Nye og bemærkelsesværdige pakker
- Pakker, der har brug for hjælp
- Ønsker du fortsat at læse DPN?
Farvel Lenny!
Et år efter udgivelsen af Debian 6.0 alias Squeeze
og næsten tre år
efter udgivelsen af Debian GNU/Linux 5.0 alias Lenny
, er
sikkerhedsunderstøttelsen af den gamle Lenny
-udgave
ophørt. Debian-projektet er stolt
over, at have kunnet understøtte sin gamle distribution i så lang tid, endda et
helt år efter den nye version blev udgivet.
Debian GNU/Hurd på skinner
Samuel Thibault sendte nogle
bits fra Debian GNU/Hurd-porterne, med rapportering om holdets nylige
bedrifter. Blandt andre nyheder bekræftede Samuel, at Debian GNU/Hurd måske vil
blive tilgængelig som en teknologisk forsmag i Wheezy
-udgaven, da
procentdelen af pakker opbygget til den har passeret 70, og fordi
installeringsprogrammet er tilgængeligt med en grafisk brugergrænseflade.
Samuel takkede Richard Braun, der stillede en ny og hurtigere Debian-porterboks til rådighed, som er tilgængelig for Debian Developers. For flere oplysninger om Debian GNU/Hurd, kan man besøge Debians wiki.
DPL og juridisk arbejde
Stefano Zacchiroli sendte nogle bits fra DPL'en, hvori han som sædvanlig rapporterede om sine månedlige aktiviteter. I løbet af den seneste måned, har Stefano primært arbejdet på patent- og juridiske problemer, og har blandt andre hjulpet David Prévot og andre webmastere i arbejdet med at genlicencere Debians websted, har skrevet et udkast til Debians varemærkepolicy (med hjælp fra Benjamin Mako Hill og SPI's jurister), samt skrevet en netop offentliggjort patentpolicy vedrørende Debians arkiv.
dpkg er klar til multiarch
Cyril Brulebois nævnte på sin blog, at takket være dpkg-udviklernes
og mange (generationer af) udvikleres hårde arbejde
, er
dpkg med
multiarch blevet uploaded til den eksperimentelle distribution. Han
opfordrer alle til at prøve at installere pakker med en fremmed arkitektur.
GPL i Debian: et studie
Sam Varghese skrev en artikel, hvori han
analyserede John Sullivans studie af anvendelsen af GNU General Public Licence
(GPL) i Debian-projektet. John, som er administrerende direktør for Free
Software Foundation, sagde under sit FOSDEM 2012-foredrag med titlen Is
copyleft being framed?
(Bliver copyleft narret?
), at 93 procent af
Debian Squeeze
s pakker er udgivet under licenser i GPL-familien (herunder
GPL, Affero GPL og LGPL), hvilket viser en konstant og betydelig forøgelse fra
de tidligere udgaver. Antallet blev i foredraget beregnet ved hjælp af et
eksisterende Debian-værktøj, men Russ Allbery nævnte at det
ikke var beregnet
til at blive anvendt på denne måde, hvorfor de aktuelle tal kun er
foreløbige.
Interview
Der har været et nyt People behind Debian
-interview, med
Ana Beatriz Guerrero López, medlem af Debians KDE-hold.
Andet nyt
Debian-projektet søger bidragydere til
at designe grafik til den næste udgave af det universelle styresystem,
kaldet Wheezy
.
Holger Levsen skrev en
rapport
fra DebConf Video Teams sprint, der fandt sted i november sidste år i Paris,
Frankrig. Under mødet arbejdede Video Teamet på opsætning af software og
hardware, som er krævet for at streame og optage forskellige arrangementer, så
som DebConf og FOSDEM.
Holger afsluttede sin mail med en tak til IRILL, der var vært for mødet og som
sørger for opbevaring af udstyret, når det ikke anvendes.
Moray Allan offentliggjorde navnene på nuudnævnte medlemmer af DebConf Committee: Ana Beatriz Guerrero López, Ana Carolina Comandulli, Bdale Garbee, Christian Perrier og Guido Trotter.
Ton Roosendaal, som står bag Blender og er leder af Blender Institute, nævnte i et interview, at de anvender Debian på deres renderfarms noder.
Debian er igen i år valgt som Server Distribution of the Year
(årets
serverdistribution) af
LinuxQuestions.org Members Choice Awards. Debian er også den
tredje
desktopdistribution.
Hardwaren bag ftp.debian.org
er nyligt blevet udskiftet, med hjælp fra Studenten Net Twente (SNT)
og
HP.
Christian Perrier bemærkede, at Debian-fejl nummer 660000 blev rapporteret af Beatrice Torracca. Beatrice har gennem lang tid været oversætter til italiensk i Debian (og andre fri software-projekter så som det italienske Linux-dokumentationsprojekt og oversættelsesprojekt) og hun deltager nu aktivt i oversættelsen af installeringsmeddelelser i Debian-pakker (også kendt som debconf-templates). Godt klaret, Beatrice!
Kommende arrangementer
Der er flere kommende Debian-relaterede arrangementer:
- 2.-4. marts, Cambridge, Storbritannien – Bug Squashing Party i Cambridge
- 2.-4. marts, Mönchengladbach, Tyskland – Bug Squashing Party i Mönchengladbach
- 10.-11. marts, Perth, Australien – Bug Squashing Party i Perth
Man finder flere oplysninger om Debian-relaterede arrangementer og foredrag i begivenhedsafsnittet på Debians websted, ellers kan man tegne abonnement på en af vores arrangementspostlister dækkende forskellige områder: Europa, Holland, spansktalende Amerika, Nordamerika.
Ønsker du at organisere en Debian-stand eller en Debian-installeringsfest? Kender du til andre kommende Debian-relaterede arrangementer? Har du holdt et Debian-foredrag og ønsker at linke til det fra vores foredragsside? Send en engelsksproget e-mail til Debian Events Team.
Nye Debian Contributors
Fjorten personer er begyndt at vedligeholde pakker siden den foregående udgave af Debian Project News. Hils Peter Drysdale, Dominique Lasserre, Antono Vasiljev, Bastiaan Franciscus van den Dikkenberg, Tomasz Buchert, Michael van der Kolff, Daniel Hartwig, Nick Moffitt, Carlos Borroto, Yauhen Kharuzhy, Romain Bignon, Peter Michael Green, Carlos Vicente, og Daniel Jared Dominguez velkommen i vores projekt!
Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse
Ifølge Bugs Search-grænsefladen i
Ultimate Debian Database, er den kommende udgivelse, Debian 7.0 Wheezy
,
i øjeblikket påvirket af 613 udgivelseskritiske fejl. Hvis man ignorerer fejl,
der er lette at løse eller er ved at blive løst, er der rundt regnet 410
udgivelseskritiske fejl tilbage, som skal løses for at udgivelsen kan finde
sted.
Der er også nogle tips til hvordan man kan fortolke tallene.
Vigtige Debian Security Advisories
Debians Security Team har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: apache2, icedove, cvs, php5, devscripts og libpng. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.
Debians Stable Release Team har udgivet en opdateringsbulletin vedrørende pakken eglibc. Læs den omhyggeligt og gør det fornødne.
Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable for at modtage annonceringerne.
Nye og bemærkelsesværdige pakker
572 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt andre er der tale om:
- burp – simpelt program til netværksbackup og -restore
- fake-hwclock – gem og gendan systemuret på maskiner uden fungerende realtimeur
- gnome-shell-extensions – udvidet funktionalitet til GNOME Shell
- ical2html – opret en HTML-tabel fra icalendar-data
- pchar – karakterisér båndbredde, latency og tab ved netværkslinks
- smartdimmer – ændr LCD-lysstyrke på GeForce-kort
- weboob – CLI-applikationer til interaktion med websteder
Pakker, der har brug for hjælp
I øjeblikket er 409 pakker forældreløse og 142 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.
Ønsker du fortsat at læse DPN?
Hjælp os med at fremstillet nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssiden for at finde ud af hvordan man hjælper. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.
For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.
Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.
Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Francesca Ciceri, David Prévot og Justin B Rye.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.