Debians projektnyheder - 14. november 2014
Velkommen til årets femtende udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:
- Debian-fællesskabet bekæmper global opvarmning med en frysning
- Debian-studiegruppe i Tokyo-området
- Første Jessie-baserede Debian Edu udgivet
- LTS-rapporter for oktober 2014
- Andre rapporter
- Open Source Conference 2014 Tokyo/Fall
- Audit af Hvem bruger Debian-siden
- Fjernelser/opdateringer i Jessie
- 2014 Mini-DebConf i Cambridge hos ARM
- Nye Debian Contributors
- Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse
- Vigtige Debian Security Advisories
- Nye og bemærkelsesværdige pakker
- Pakker, der har brug for hjælp
- Ønsker du fortsat at læse DPN?
Debian-fællesskabet bekæmper global opvarmning med en frysning
Release Team er stolt over at kunne
offenttliggøre at Debian 8.0 Jessie
er frosset. Yderligere
opdateringer til denne udgave vil være begrænset til udelukkende
fejlrettelser.
Fordi frysningen fandt sted som planlagt den 5. novmeber,
bloggede Lucas Nussbaum:
Det er noget af en bedrift fra projektet som helhed og Release Team i
særdeleshed. For det første fandt frysningen sted på den dato, som blev
offentliggjort for mere end et år siden, og frysningen lader til at være blevet
vel modtaget af alle vedligeholdere. For det andet, med 310 udgivelseskritiske
fejl på frysningstidspunktet, slår vi formentlig en rekord for alle
Debian-udgivelser i nyere tid. Er vi på vej mod den korteste frysningsperiode
nogensinde? Taget i betragtning at FOSDEM kun er 12 uger væk, kan vi sågar udgive før FOSDOM, og dér holde en
stor fest for at fejre det?
Richard Hartmann udsendte sin Rapport for uge 45 over udgivelseskritiske fejl, hvor det arbejde, der skal udføres for at få Jessie udgivet, fremhæves. Der er 1.154 fejl, hvor af 295 direkte påvirker Jessie, og som vi skal have ned på nul. Ud af dem er der 229 fejl, som påvirker både Jessie og unstable, samt 66 der kun påvirker Jessie. Der er også en datatabel, som sammenligner vores aktuelle status med Squeezes udgivelsescyklus. For ikke at fortabe sig i fine data og graf, er der et ønske om, at hvis man har mulighed for det, så bedes man kigge nærmere på de vigtigste pakker, der har størst behov for hjælp.
Debian-studiegruppe i Tokyo-området
Debian-studiegruppen i
Tokyo-området holdt sit 119. møde, der begyndte med en sund fornuft-quiz om
Debian, fortsatte med en debat om LibreOffice-pakken i Debian samt ønsker om at
se mere opstrøms- og nedenstrømsunderstøttelse. De havde også et
praktisk arrangement vedrørende debian-installer beta2 til Debian 8
Jessie
.
Første Jessie-baserede Debian Edu udgivet
Petter Reinholdtsen annoncerede om den første Jessie-baserede Debian Edu-udgivelse. Debian Edu, også kendt som Skolelinux, er et komplet styresystem til skoler, som understøtter servere, arbejdsmaskiner og bærbare computere, der i fællesskab fungerer på et skolenetværk. Etableringen af et flerbruger- og flermaskinestudiemiljø kan gennemføres på nogle få timer med hundredvis af præinstallerede applikationer. Yderligere oplysninger om udgivelsen fortæller om den aktuelle distribution, dokumentation og status.
LTS-rapporter for oktober 2014
Raphaël Hertzog rapporterede om ti timers betalt LTS-arbejde for CVE-fejlsøgningen vedrørende 23 commits til security tracker, indsendelse af flere fejlrapporter, en sponseret upload, samt sikkerhedsopdateringer til mysql-5.1 og apache2. Denne måned deler han nogle af sine tanker om projektets arbejdsgang og brugere. Projektet har stadig brug for hjælp fra sine brugere, der opfordres til at tilmelde sig postlisten og til at afprøve nogle af de pakker, der opdateres, samt assistere ved at organisationer melder sig i ind projektet og stiller hjælp direkte til rådighed eller sponserer andre, så de kan udføre arbejdet.
Thorsten Alteholz rapporterede, at han blev tildelt arbejde af 13,75 timers varighed på Squeeze LTS, som gjorde det muligt for ham at uploade nye versioner af blandt andre rsyslog, torque og libxml2. Han kunne også forberede en ny upload af wget, og sender taknemmelig anerkendelse til Security Team, som dagligt håndterer sikkerhedsunderstøttelse.
Andre rapporter
Thorsten Alteholz bloggede også om sine øvrige Debian-aktiviteter i oktober, hvilke begyndte med hans rolle som FTP-assistent, der har oplevet en kraftig uploadvækst, da udviklerne prøvede at få deres pakker med ind, inden frysningen.
Thomas Goirand beskrev udførligt sine pakningsaktiviteter i oktober vedrørende OpenStack. Hans arbejde involverede patchindsendelser, upload af adskillige udgivelseskandidater på forskellige trin, og udvikling af et nyt system i openstack-pkg-tools. Han backport'ede også python-libvirt, python-setuptools og nogle nødvendige JavaScript-pakker. OpenStack Juno-pakkerne var alle uploadet og parate den dag, opstrøm gennemførte sin release.
Raphaël Hertzog opdaterede sine fri software-aktiviteter i oktober angående pakkearbejde med henblik på den kommende frysning af Jessie, fejlrettelser af Publican, den første punktopdatering af Django 1.7.1 i unstable, samt pakkesponsering. Arbejdet på Distro Tracker fortsatte, sammen med et ønske om at andre bidrager til projektet, med mange lette fejl at rette. Alle de instanser af Distro Tracker, som han håndterer, kører nu Django, hvilket han besluttede at gøre obligatorisk.
Open Source Conference 2014 Tokyo/Fall
Hideki Yamane bloggede om Open Source Conference 2014 Tokyo/Fall. Flere end 1.500
personer deltog i løbet af de to dage, begivenheden fandt sted, med fokus på
FOSS. Debian-studiegruppen i
Tokyo-området passende en stand, uddelte brochurer, dvd'er og oplysninger.
I Debian-fællesskabets seance talte Nobuhiro Iwamatsu om Debian 8
Jessie
.
Audit af Hvem bruger Debian-siden
Websiden Hvem bruger Debian opremser uddannelsesinstitutioner, kommercielle, mydigheder og almennyttige organisationer, som anvender Debian. I tidens løb er nogle registreringer på siden blevet forældede, og de skal enten fjernes eller opdateres for at holde den aktuel og ajour. Til det formål vil siden og registreringerne gennemgå en audit. Kommentarer, forslag og bidragydere, med interesse for at deltage i arbejdet, er velkomne.
Fjernelser/opdateringer i Jessie
Matthias Klumpp delte via sin blog en
status på AppStream/GNOME-Software i Debian Jessie. Da GNOME blev opdateret
til 3.14, blev den almindelige funktionalitet som giver besked om opdateringer,
flyttet fra gnome-settings-daemon til GNOME-Software. Da GNOME-Software kræver
yderligere integrationsarbejde fra distributørerne, indeholder GNOME-systemer i
øjeblikket ingen funktionaltiet til opdateringsbeskeder, fordi
AppStream-metadata endnu ikke er tilgængelige i Debian, og den komplette
integration med Debian er udsat, med mulighed for at medtage nogle metadata, som
GNOME og KDE kan anvende gennem almindelige .deb-pakker. Alt er ikke tabt, da
GNOME-Software er i unstable, men fordi den som standard anvender
offline-updates, der endnu ikke fungerer særlig godt i Debian, er der i
øjeblikket en udgivelseskritisk fejl, der forhindrer den i at komme i
testing. Vi har brug for en fremgangsmåde, som gør at vi får
update-notifications tilbage, hvilken nogen pt. arbejder på. Til alle
Debian-brugere: Vær tålmodig mens vi løser problemet. Til alle udviklere:
Hvis man vil hjælpe til, så kontakt mig eller Laurent Bigonville, da der er
nogle opgaver, som har brug for hjælp.
På Xfce-fronten vil Debian snart
have en ny pk-update-icon-pakke, som i øjeblikket er i NEW. Det vil løse
problemet dér. Det påvirker ikke KDE, som anvender Apper, der dække alle dens
behov for opdateringsbeskeder.
Lisandro Damián Nicanor Pérez Meyer fra Debian Qt/KDE Team, kom med en tidlig advarsel om at Qt4 fjernes i Debian Stretch (Jessie+1). Qt4 har været udgået siden udgivelsen af Qt5 den 19. december 2012, for nu næsten to år siden. Mens holdet har foretaget udgivelser kun indeholdende fejlrettelser, har opstrøm annonceret at understøttelsen af Qt4 ophører i 2015, hvilket betyder at fra det tidspunkt, kræver fejlrettelser i Jessie et særligt arbejde. Da Qt5 er tilgængelig, besluttede man ikke længere at understøtte Qt4. Da der stadig er megen software, som er afhængig af Qt4, og for at gøre overgangen lettere, er der en Qt5-backport i Wheezy.
2014 Mini-DebConf i Cambridge hos ARM
Andrew Cater tog os med i begyndelsen af 2014 Mini-DebConf i ARM's lokaler i Cambridge, Storbritannien, hvor man kunne mødes og tale personligt, frem for via mail, omgivet af Debian Developers, der har påtaget sig helpdesk-roller og løser problemer med defekte bærbare computere, og release-sprint med Release Team.
Nye Debian Contributors
13 personer er begyndt at vedligeholde pakker siden den foregående udgave af Debian Project News. Hils Richard Sellam, James Marsh, Pierre Mavro, Benda Xu, Nicolas Schier, Wolfgang Fuetterer, Balasankar C, Josh Triplett, Reiner Herrmann, Kurashiki Satoru, Daniel Gröber, Jakub Warmuz og Dmitry Borisyuk velkommen i vores projekt!
Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse
Ifølge Bugs Search-grænsefladen i Ultimate Debian Database, er den kommende udgivelse, Debian Jessie
, i øjeblikket påvirket af 427 udgivelseskritiske fejl. Hvis man ignorerer fejl, der er lette at løse eller er ved at blive løst, er der rundt regnet 268 udgivelseskritiske fejl tilbage, som skal løses for at udgivelsen kan finde sted.
Der er også en mere udførlig statistik, foruden nogle tips til hvordan man kan fortolke tallene.
Vigtige Debian Security Advisories
Debians Security Team har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: libtasn1-3, libxml2, torque, dokuwiki, linux, icedove, wget, quassel, php5, libxml-security-java, qemu, qemu-kvm, konversation, curl, kfreebsd-9 og nss. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.
Debian-holdet med ansvar for langtidsunderstøttelse af squeeze, har udgivet sikkerhedsopdateringsbulletiner vedrørende disse pakker: libtasn1-3, torque, dokuwiki, libxml2, openssl, wget, curl og libxml-security-java. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.
Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, listen med opdateringer til stable og opdateringer til langtidsunderstøttelse) for at modtage annonceringerne.
Nye og bemærkelsesværdige pakker
196 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt mange andre er der tale om:
- armory — avanceret software til håndtering af Bitcoin-pung
- bareos — Backup Archiving Recovery Open Sourced
- ghc-mod-el — Happy Haskell-programmering med Emacs
- irony-mode — C/C++ minor mode til Emacs, drevet af libclang
- mysecureshell — SFTP-server med ACL
- phabricator — softwareengineeringplatform
- qmenu — værktøj til at oprette simple menuer til terminalgrænseflader
- ripmime — udtrækning af vedhæftelser fra MIME-kodede mails
- utopia-documents — PDF-læser som viser interaktive noter til videnskabelige artikler
Pakker, der har brug for hjælp
I øjeblikket er 613 pakker forældreløse og 140 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.
Ønsker du fortsat at læse DPN?
Hjælp os med at fremstille nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssidenfor at finde ud af hvordan man hjælpertil. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.
For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.
Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.
Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Cédric Boutillier, Jean-Pierre Giraud, Donald Norwood, Justin B Rye og Thomas Vincent.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.