Tjekliste for standpassere

Formålet med denne liste er at hjælpe folk der organiserer en stand på en messe for Debian-projektet. Send kommentarer til events@debian.org.

Organisering af en stand

Listen er prioriteret, men nogle ting kan selvfølgelige gøres parallelt, mens andre kan gøres i en anden rækkefølge.

  1. Hvis du har kendskab til en begivenhed, hvor Debian muligvis kunne deltage, så send en engelsksproget mail til debian-events-<region> - det gælder også, hvis du ikke planlægger at have en stand.
  2. Det giver kun mening at have en stand, hvis der er to eller flere personer, som deles om arbejdet. Overvej at bede om hjælp på debian-events-<region>, hvis du ikke har nok hjælpere. Hvis ingen andre ønsker at, eller kan, hjælpe, så genovervej om der skal være en stand.
  3. Nu hvor der er nogle personer, der vil hjælpe med standen, så sørg for at der er mindst en maskine til gengængelig på standen, til præsentation af Debian - som et alternativ er Debian-events-maskinen tilgængelig til formålet. Spørg events@debian.org på engelsk. Hvis der ikke er nogen tilgængelige maskiner, så genovervej om der skal være en stand, da den uden en maskine vil være ret tom.
  4. Det har vist sig at være nyttigt ved mange begivenheder, at koordinere deltagelsen i Debians wiki ved hjælp af formularen på Debian-eventssiden.
  5. Forvis dig om at der vil være møbler på standen.
  6. Forvis dig om at der vil være adgang til elektricitet og at der er en IP-tilslutning.
  7. Undersøg om der er vægge som du kan sætte plakater op på.
  8. Hvis man kan anvende plakater, find ud af om du har råd til at få trykt nogle store plakater, eller få nogen tilsendt (se siden om materiale til stande). Debian kan også refundere udgifterne til trykning af store plakater.
  9. Find ud af om du har råd til formulering, opsætning og trykning af løbesedler så besøgende kan få noget med sig (se siden om materiale til stande).
  10. Hvis nogen på standen kan holde et generelt foredrag om Debian, eller et bestemt aspekt ved projektet, så bed vedkommende om at blive skrevet op hos administrationen, hvis de er interesserede i foredraget. Under alle omstændigheder kan du altid planlægge foredrage på standen, sørg for at offentliggøre programmet på forhånd (på den første dage) så folk bliver opmærksomme på det.
  11. Selvom der ikke organiseres et formelt foredrag, kan du altid bede administrationen om plads til at organisere et "Birds of a Feather"-møde (BOF). Et BOF er et uformelt møde mellem udviklere og brugere, uden noget fast program da hvem som helst kan stille spørgsmål om emner som vedkommende er interesseret i. De er ganske oplysende fordi udviklere har mulighed for at finde ud af hvad folk mener, og folk får svar på deres spørgsmål.
  12. Forhandl med administrationen hvor mange borde og stole der er brug for på standen.
  13. Forvis dig om at der er tilstrækkeligt med stikdåser på standen, så maskinerne rent faktisk kan tændes.
  14. Forvis dig om at der er tilstrækkeligt med netværkskabler og hubs/switches på standen, så maskinerne kan forbindes.
  15. Tomme borde er ikke spændende, overvéj at bruge hvide duge så standen kommer til at se mere professionel ud.
  16. Ønsker du at sælge noget (t-shirts, cd'er, nåle, kasketter osv.), skal du først kontakte administrationen for at undersøge om dette overhovedet er tilladt. Under nogle steder begivenhed er det slet ikke tilladt at sælge noget fra standene.
  17. Hvis det er i orden med administrationen at du sælger noget på standen, skal du finde ud af om der er en national eller lokal lov som forbyder det (specielt hvis begivenheden finder sted på en søndag). Begivenhedens administration kan måske være behjælpelig.
  18. Hvis du sælger noget, skal du ikke lægge vægt på at tjene penge på standen. Det kan også virke underligt, hvis du beder om gratis stand mv. og dernæst sælger noget fra standen som du tjener mange penge på.
  19. Ved nogle begivenheder organiseres der sociale sammenkomster for talere og udstillere. Undersøg om der vil være en sådan og hvordan du kan deltage, hvis du har lyst. Som en tommelfingerregel: En social sammenkomst er normalt ganske hyggelig da du møder folk fra andre projekter og virksomheder og kan slappe af uden for den stressende messe.
  20. Sørg for at medbringe tilstrækkeligt med fingeraftryk af din GnuPG-nøgle så andre kan signere den. Glem heller ikke et pas eller kørekort som bevis på din identitet.
  21. Hvis du kan få penge til at gøre flere ting på standen, så læs om nogle gode idéer om merchandising på stande.
  22. Når folk og maskiner er tilgængelig, så sørg for at alle folk på standen kan anvende maskinerne. Dette kræver en demo-konto med en adgangskode som er kendt af folkene på standen. Denne konto skal give lov til at køre sudo apt-get hvis maskinerne er forbundet til netværket og har adgang til et Debian-filspejl.
  23. Det ville være rart hvis en af dem som passer standen kan skrive en kort rapport efter begivenheden, så Debian Weekly News bagefter kan rapportere fra begivenheden.
  24. Det ser ikke pænt ud, hvis personerne på en stand bare sidder bag bordet og kigger på deres bærbare computere, i stedet for at tage sig af besøgende.

E-mails vedrørende organisering af standen og foredrag bør sendes til en af postlisterne så de får offentlig opmærksomhed, arkiveres og kan få flere interesserede til at deltage.

Ønsker du ikke at sende sådanne e-mails til en offentlig liste, kan du altid sende dem til events@debian.org så vi kan give dig tips, hvis det er nødvendigt eller nyttigt. Vi vil dog ikke træde ind og kontakte administrationen uden om dig.

Om at passe standen