Debians projektnyheder - 15. august 2011

Velkommen til årets tolvte udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:

Debian udnævnt til Best Linux Distribution of 2011 og Top Production Server Distro

TuxRadar sammenlignede nyligt de seks mest populære Linux-distributioner i forskellige kategorier. Vi er stolte over at kunne annoncere, at Debian ikke kun vandt i kategorierne Customization (tilpasning), Community (fællesskab) og Performance (ydeevne), men også den overordnede pris som best Linux distro of 2011 (bedste Linux-distribution i 2011)! Vi er særligt glade for at vinde community-kategorien, eller for at citere TuxRadar: Et Linux-fællesskab er mere end blot tal.

Tilsvarende blev Debian udnævnt til Top Production Server Distro (Top-distribution til produktionsservere) af Carla Schroder fra linux.com: Jeg er blevet forkælet af Debian, som aldrig har behov for at blive geninstalleret, men til evig tid kan opgraderes, [..] Debian understøtter flere pakker end nogen anden distribution, så det er sjældent at man ikke kan finde, hvad man ønsker og bare apt-get install'e det. Mange tak, Carla!

Bits fra Release Team

Neil McGovern sendte nogle Bits fra Release Team (udgivelsesholdet). Først og fremmest forklarede Neil, at udgivelsesmålene er funktionalitetsområder, som udviklerne gerne ser som mål for den næste udgivelse, og som bør være specifikke, målbare, opnåelige, realistiske, rettidige og ikke begrænset til kun at fungere på et sæt pakker. Desuden skal hvert udgivelsesmål have en fortaler, der holder øje med fremdriften. En liste over aktuelle mål er tilgængelige på den relaterede wikiside. Andre interessante emner som mailen behandler, er udviklingen af CUT (Constantly Usable Testing, dvs. konstant brugbar testing) og rolling-versionen af Debian: Release Team ser skeptisk på oprettelsen af en ny suite, som den mest effektive måde at forbedre udgivelsesprocessen på. Dog er visse aspekter ved CUT/Rolling-forslaget interessante, hvorfor Release Team hilser folk, som er interesserede i at stå for suiten, velkommen. Neil omtalte også forbedringer til experimental-forgreningen af Debian, for at undgå at det går langsommere med at få ny funktionalitet i unstable, foruden forskellige andre interessante emner så som reglen om 0-dags-NMU'er, arkitekturgenkvalifikation og processen med at fjerne pakker. For en generel oversigt over nyligt arbejde i Release Team, kan man se vidooptagelsen af Bits fra Release Team, som fandt sted under DebConf11.

Nylige forbedringer i Debian GNU/kFreeBSD

Robert Milan bloggede om nylige forbedringer i tilpasningen af Debian til FreeBSD-kernen. Med udgivelsen af Debian 6.0 Squeeze i februar, blev den kaldt en technology preview (teknologisk forsmag), hvilket antyder at der er nogle begrænsinger. Siden da er der dog sket mange bemærkelsesværdige forbedringer, herunder understøttelse af det grafiske installeringsprogram, FUSE, krypterede diskpartitioner og trådløse netværk. Det er nu også muligt at anvende Debian GNU/kFreeBSD i en chroot under FreeBSD.

I en relateret nyhed fra Robert, blev der efterspurgt testere af installeringssystemets omarbejdede understøttelse af ZFS.

FreedomBox-aktiviteter under DebConf11

Bdale Garbee bloggede om nylige fremskridt i FreedomBox-projektet. Under DebConf11 i Banja Luka, samarbejdede nogle FreedomBox-udviklere om at løse forskellige problemer: Bdale udviklede freedom-maker, et let værktøjssæt til opbygning af FreedomBox-softwareimages, som nu er tilgængeligt fra projektets git-repository. Jonas Smedegaard fortsatte med at arbejde på et alternativt pakningsværktøjssæt, boxer. Takket være Marvell, som stillede kildekoden til rådighed, pakkede Bdale to brugerrumsprogrammer, som er nødvendige for at opsætte og overvåge firmwaren, som stilles til rådighed af uAP-wireless-chippen, der anvendes i DreamPlug: de er tilgængelige i Debian som uaputl og uapevent. Stadig angående DreamPlug, arbejdede Clint Adams og Jason Cooper på at tilføje understøttelse af DreamPlug til opstrøms u-boot mens Héctor Orón og Nick Bane analyserede den aktuelle tilstand af patches fra Marvell og Globalscale anvendt til at understøtte DreamPlug mod både opstrøm og den aktuelle Debian-kernekildekode. Mirsal Ennaime arbejdede på teknologien til pakkeopsætning (med brug af debconf og Config::Model) og der var interessante diskussioner om håndtering af identitet og trust, opsummeret på den relaterede wikiside. For flere oplysninger om FreedomBox-projektet, besøg det officielle websted eller se optagelsen af Bdales foredrag FreedomBox Progress Report, som blev holdt under DebConf11.

Nyt websted til mentors.debian.net

Asheesh Laroia annoncerede at den nye udgave af mentors.debian.net endelig er tilgængelig. Det nye websted indeholder mange interessante funktioner, så som mulighed for at se pakkekvalitet på pakkesiden, samt understøtter kommentarer og advisering via mail. Webstedet kører på mere vedligeholdelsesvenlig kode end den gamle, og er også karakteriseret ved et nyt layout, som er det samme som på Debians primære websted. Asheesh takkede alle der i løbet af det sidste år har arbejdet på at opnå resultatet: Jan Dittberner, Christoph Haas, Johnny Lamb, David Paleino, Andrey Rahmatullin, Kalle Söderman, Christine Spang, Arno Töll, Wolodja Wentland, Paul Wise og Serafeim Zanikolas.

Debian s390x-tilpasning

Aurelien Jarno bloggede om fødslen af en ny Debian-tilpasning: s390x, 64-bit-version af s390-tilpasningen. S390-tilpasningen er faktisk 31 bit set fra adressesynsvinklen (en bit er reserveret til adresserumsudvidelse fra 24 til 31 bit), så hver proces er begrænset til kun 2 GB, forklarer Aurelien. Men da der nu om stunder er applikationer, der har brug for mere end 2 GB (særligt på mainframes), kan den nye s390x være virkelig nyttig. Aurelien havde allerede bootstrappet arkitekturen, så nu er en autobuilder startet og flere end 65 procent af alle pakker er blevet opbygget. De primære problemstillinger er pt. pakker, der fejler ved opbygning fra kildekode på grund af ændringer i linker, gcc-4.6 og curl. For flere oplysninger, kan du tage et kig på listen over fejl, der blokerer s390x-tilpasningen.

Integrering af Emdebian Grip i Debian

Neil Williams sendte en interessant mail om den mulige integration af Emdebian Grip i Debian. Emdebian er et officielt Debian-underprojekt, til at køre Debian på embeddede enheder; projekets mål er at stille minimerede Debian-pakker til rådighed, men den samme form for sammenhæng, som Debian selv tilbyder, for at kunne installere på forskellige former for enheder. En af Embedian-varianterne er Emdebian Grip, der kan beskrives som en mindre, Debian-kompatibel distribution med optimerede pakker. Under DebConf11 var der diskussioner om integrering af Emdebian Grip direkte i Debians hovedarkiv og udgivelsesproces. Integrationen vil i givet fald involvere parallelle suiter (unstable-grip, testing-grip, stable-grip, osv.) med et begrænset (og kun binært) sæt pakker. Der er også en interessant mail om Emdebian Grips policy. For flere oplysninger, se det detaljerede resume af diskussionen.

Yderligere interview

Der har været yderligere et People behind Debian-interview: med medlem af Margarita Manterola.

Andet nyt

Kenshi Muto annoncerede om en opdatering af den backport'ede udgave af debian-installer til Debian GNU/Linux 6.0 Squeeze. Opdaterede images er tilgængelige på hans images-arkivside. Disse images indeholder kerne-version 2.6.39 (bpo.2), opdaterer diskcontrollerdrivere så som hpsa (ved at opdatere kernel-wedge) og opdaterer firmware-pakker (så som bnx2x). Images er tilgængelige til både i386- og amd64-arkitekturene. Bemærk at der er tale om uofficielle images, som du kun bør anvende, hvis du virkelig har brug for dem.

Dominique Dumont annoncerede at Perl 6 (alias rakudo) nu er tilgængelig i Debian unstable (og som i mellemtiden også er blevet accepteret i testing). Dominique begyndte arbejdet med at pakke Perl 6 i Debian efter at have lyttet til et inspirerende foredrag af Gabor Szabo under FOSDEM, med titlen Using Perl 6 today.

Alexander Wirt annoncerede at følgende nye postlister nu er tilgængelige:

Resultatet af SPI-valget er nu offentliggjort: Jimmy Kaplowitz, Clint Adams og Robert Brockway blev indvalgt i SPI's bestyrelse. SPI (Software in the Public Interest) er en nonprofitorganisation grundlagt med det formål at hjælpe organisationer med at udvikle og distribuere åben hardware og software; for flere oplysninger om hvad SPI er og hvad de laver, kan du se SPI-BoF'en, som fandt sted under den seneste DebConf.

Ansgar Burchardt annoncerede at Debian-arkivet nu understøtter xz-komprimering af både kildekode- og binære pakker. Dog skal pakker i grundsystemet (dvs. pakker med Priority: required, dvs. krævede pakker) og deres afhængigheder fortsat anvende gzip, da debootstrap ellers ikke vil være i stand til at installere et system.

Jaldhar Harshad Vyas sendte en opdatering vedrørende status på Debian GNU/Minix-tilpasningen. Den største nyhed er, at dpkg nu er blevet tilpasset (porteret) med succes, mens den indledende bootstrapping er ganske besværlig på grund af cirkulære afhængigheder; ikke desto mindre skrev Jaldhar, at en præ-alfa-version vil blive distribueret om en måneds tid.

Aigars Mahinovs offentliggjorde et interessant billede taget i Banja Luka under DebConf11, med personer iført officielle DebConf-t-shirts fra DebConf3 op til DebConf11.

Thom Holwerda bloggede om at AmigaOne X1000 leveres til betatestere, med et Nemo-bundkort samlet af Varisys, en britisk virksomhed. Den gode nyhed for Debian-brugere er, at Varisys har Debian 6.0 Squeeze kørende på Nemo-kortet.

Nye Debian Contributors

2 ansøgere er blevet accepteret som Debian Developers, 7 ansøgere er blevet accepteret som Debian Maintainer og 34 personer er begyndt at vedligeholde pakker siden den foregående udgave af Debian Project News. Hils Timo Lindfors, Cristian Greco, Sébastien Villemot, Ruben Molina, Philipp Kaluza, Steve Conklin, Allison Randal, Miguel Landaeta, John Paul Adrian Glaubit, Mario Limonciello, Thadeu Lima de Souza Cascardo, Jérôme Sonrier, Sebastian Krzyszkowiak, Dave Walker, Sebastian Tennant, Julien Vaubourg, Laszlo Kajan, Peter Bennett, Karol M. Langner, Zhi Li, Nick Bane, Stefan Denker, Matthias Klumpp, Olaf Dietsche, Wolodja Wentland, Andy Spencer, Intri Geri, Arno Onken, Harlan Lieberman-Berg, Florian Reitmeir, Ben Webb, George Gesslein II, Melvin Winstrøm-Møller, Pirmin Kalberer, Muneeb Shaikh, Godfrey Chung, Olivier Girondel, Martin Ueding, Werner Jaeger, Julia Palandri, Karolina Kalic, Enas Giovanni og Michael Wild velkommen i vores projekt!

Vigtige Debian Security Advisories

Debians sikkerhedshold har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: qemu-kvm, krb5-appl, opensaml2, mapserver, phpmyadmin, libpng, libsndfile, typo3-src, samba, squirrelmail, isc-dhcp, libxfont og freetype. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Debians Backports Team har udgivet bulletiner om disse pakker: libapache2-mod-authnz-external, xml-security-c, opensaml2. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Debians Stable Release Team har udgivet opdateringsannonceringer om disse pakker: clamav, clive. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Debians Volatile Team har udgivet en opdateringsannoncering vedrørende pakken: clamav. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.

Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable eller volatile-listen, til Lenny, den gamle stabile distribution) for at modtage annonceringerne.

Nye og bemærkelsesværdige pakker

780 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt andre er der tale om:

Pakker, der har brug for hjælp

I øjeblikket er 261 pakker forældreløse og 132 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.

Ønsker du fortsat at læse DPN?

Hjælp os med at fremstillet nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssiden for at finde ud af hvordan man hjælper. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.


For at få dette nyhedsbrev som e-mail hver anden uge, abonnér på postlisten debian-news.

Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.

Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Francesca Ciceri, Jeremiah C. Foster, David Prévot, Alexander Reichle-Schmehl, Alexander Reshetov og Justin B Rye.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.