Debian-projektet sørger over tabet af Lucy Wayland

8. marts 2019

Debian-projekt kan med sorg meddele, at det har mistet et medlem af sit fællesskab. Lucy Wayland døde for nylig.

Lucy bidrog gennem Cambridges (UK) Debian-fællesskab, hvor hun over flere år havde hjulpet med at organisere Cambridge Mini-DebConf.

Hun kæmpede bravt for mangfoldighed og inklusion, og deltog i etableringen af Debians Diversity Team, arbejdede på at forbedre synligheden af underrepræsenterede grupper, og ydede support med hensyn til mangfoldighedsproblemstillinger indenfor fællesskabet.

Debian-projektet ærer hendes gode arbejde og store dedikation til Debian og fri software. Lucys bidrag vil ikke blive glemt, og hendes arbejdes høje kvalitet vil fortsat være en inspiration for andre.

Om Debian

Debian-projektet er en organisation af fri software-udviklere som frivilligt bidrager med tid og kræfter til at fremstille det helt frie styresystem kendt som Debian.

Kontaktoplysninger

For flere oplysninger, besøg Debians websider på https://www.debian.org/ eller send e-mail på engelsk til <press@debian.org>.