Debians projektnyheder - 30. april 2012
Velkommen til årets niende udgave af DPN, Debian-fællesskabets nyhedsbrev. Emner i denne udgave er blandt andre:
- Udrul din egen
sky
med DebianWheezy
- Debian Tour i Nicaragua
- Debian ved ESRF
- Bits fra DPL'en
- Interview
- Andet nyt
- Kommende arrangementer
- Nye Debian Contributors
- Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse
- Vigtige Debian Security Advisories
- Nye og bemærkelsesværdige pakker
- Pakker, der har brug for hjælp
- Ønsker du fortsat at læse DPN?
Udrul din egen sky
med Debian Wheezy
Debian-projektet har offentliggjort, at
der i test-distributionen nu er pakker, der kan oprette en privat sky,
blandt andre xcp-xapi
og nova-xcp-plugins. Bevarelse af friheder i skyen er en kompliceret affære
og er en af de største udfordringer som fri software står over for. Ved at gøre
udrulningen af Debian-baserede, private skyer lettere, ønsker vi at hjælpe vores
brugere med at modstå fristelsen til at opgive deres friheder mod nogen
fleksibilitet,
sagde Stefano Zacchiroli, Debians projektleder.
Debian Tour i Nicaragua
Debians fællesskab i Nicaragua organiserer Debian Tour. Fra april til juni vil medlemmer af det lokale Debian-fællesskab holde foredrag på flere universiteter i Nicaragua, for at de studerende kan lære om Debian og fri software generelt. Turen begyndte i Masaya og vil nå til byer så som Managua og León. Den 5. maj finder Debian Tour sted på UCA (hvor DebConf12 senere vil finde sted), med deltagelse af de særlige gæster, Debian-udviklerne og DebConf-lederne Gunnar Wolf og Holger Levsen.
Debian ved ESRF
Jérôme Kieffer bemærkede, at
European
Synchrotron i Grenoble migrerer sin computerinfrastruktur til Debian.
Computeren, som kontrollerer partikelaccleratoren er allerede blevet migreret,
foruden nogle servere til dataanalysering og dele af computerklyngen.
European Synchrotron Radiation Facility
(ESRF
) er en funktion, der understøttes og deles af forskellige
europæiske lande, som står for den mest ydedygtige synchrotron-strålingskilde i
Europa. Til dataanalyse tilbyder Debian både det mest omfattende miljø,
herunder den mest udbredte software og biblioteker inden for vores
forskningsfelt, og en klippestabil distribution med sikkerhedsrettelser,
tilføjede Jérôme i en
anden
mail.
Bits fra DPL'en
Stefano Zacchiroli sendte sin månedlige rapport om DPL-aktiviteter. I løbet af den sidste måned, har Stefano orienteret projektet om et forslag til en aftale om deling af indtægter med DuckDuckGo, markeret DEP-5 som accepteret samt samarbejdet med Kenshi Muto om at overføre ejerskabet af Debian-varemærket i Japan til SPI. Stefano gav også et interview om Debian og fri software generelt (på italiensk) til en af de største aviser i Italien, La Repubblica. Tak til Matteo Cortese, der oversatte det, en engelsk udgave af interviewet er også tilgængelig.
Interview
Raphaël Hertzog offentliggjorde et People behind Debian
-interview med
Samuel Thibault, medlem af tilgængeligheds- og Hurd-holdene.
Andet nyt
Vincent Bernat forfattede en øvelse i
hvordan
man installerer XBMC på Debian Wheezy
.
XBMC er et mediecenter, der
understøtter et bredt spektrum af digitale medier og fjernbetjeninger, der —
takket være Andres Mejias hårde arbejde — nyligt er blevet
accepteret i Debian.
Loïc Dachary sendte en rapport fra OpenStack-mødet, hvor han repræsenterede Debian-projektet.
Ben Hutchings, medlem af Debian Kernel Team, offentliggjorde at
han
vil vedligeholde Linux-kernens version 3.2 som langtidskernen hos kernel.org, i
stedet for Greg Kroah-Hartman. I januar annoncerede Ben, at Debian
Wheezy
vil anvende Linux 3.2.
Paul Wise bemærkede, at to Debian-derivativer er ophørt i løbet af det sidste par måneder. Takket være derivativoptællingen, er nogle patches stadig tilgængelige og han analyserede dem.
Ana Guerrero offentliggjorde, at femten Debian-projekter, er blevet udvalgt til Google Summer of Code 2012, hvilket er seks projekter flere end sidste år.
Kommende arrangementer
Der er flere kommende Debian-relaterede arrangementer:
- 29.-30. april, Shanghai, China — Debian Bug Squashing Party
- 11.-13. maj, York, Storbritannien — Debian Bug Squashing Party
Man finder flere oplysninger om Debian-relaterede arrangementer og foredrag i begivenhedsafsnittet på Debians websted, ellers kan man tegne abonnement på en af vores arrangementspostlister dækkende forskellige områder: Europa, Holland, spansktalende Amerika, Nordamerika.
Ønsker du at organisere en Debian-stand eller en Debian-installeringsfest? Kender du til andre kommende Debian-relaterede arrangementer? Har du holdt et Debian-foredrag og ønsker at linke til det fra vores foredragsside? Send en engelsksproget e-mail til Debian Events Team.
Nye Debian Contributors
En ansøger er blevet accepteret som Debian Developer og ni personer er begyndt at vedligeholde pakker siden den foregående udgave af Debian Project News. Hils Eduardo Trápani, Norman Messtorff, Frank Neuber, Daniel Pocock, Artur Rona, Yongzhi Pan, Nuno Carvalho, Daniel Martí, Jussi Hakala og Eric Beuque velkommen i vores projekt!
Statistik over udgivelseskritiske fejl i den kommende udgivelse
Ifølge Bugs Search-grænsefladen i Ultimate Debian Database, er den kommende udgivelse, Debian Wheezy
, i øjeblikket påvirket af 781 udgivelseskritiske fejl. Hvis man ignorerer fejl, der er lette at løse eller er ved at blive løst, er der rundt regnet 543 udgivelseskritiske fejl tilbage, som skal løses for at udgivelsen kan finde sted.
Der er også nogle tips til hvordan man kan fortolke tallene.
Vigtige Debian Security Advisories
Debians Security Team har udgivet bulletiner vedrørende (blandt andre) disse pakker: apache2, gajim, openssl, typo3-src, dropbear, iceweasel, iceape, quagga, asterisk, spip og imagemagick. Læs dem omhyggeligt og gør det fornødne.
Debians Backports Team har udgivet en bulletin vedrørende denne pakke: samba. Læs den omhyggeligt og gør det fornødne.
Bemærk at dette er et udvalg af de mere vigtige sikkerhedsbulletiner fra de seneste uger. Hvis du ønsker at være ajour med sikkerhedsbulletiner udsendt af Debians sikkerhedshold, så tegn abonnement på sikkerhedspostlisten (og den separate backports-liste, og listen med opdateringer til stable for at modtage annonceringerne.
Nye og bemærkelsesværdige pakker
180 pakker er nyligt blevet føjet til Debians ustabile arkiv. Blandt andre er der tale om:
- devede — simpel applikation til fremstilling af video-dvd'er
- dfc — vis benyttelse af filsystem vha. graf og farver
- freetuxtv — internet-tv og -radioafspiller
- gif2apng — værktøj til konvertering af animerede GIF-billeder til APNG-format
- git-ftp — Git-drevet ftp-klient skrevet som et shell-script
- gnac — lydkonvertering til GNOME
- nqp — Not Quite Perl-compiler
- packagekit-tools — PackageKit-kommandolinjeværktøjer
- parallel — opbyg og udfør parallelt kommandolinjer fra standard-input
- postfixadmin — virtuel mailhostinggrænseflade til Postfix
Pakker, der har brug for hjælp
I øjeblikket er 408 pakker forældreløse og 166 pakker kan adopteres: se den komplette liste over pakker, der har brug for din hjælp.
Ønsker du fortsat at læse DPN?
Hjælp os med at fremstille nyhedsbrevet. Vi har stadig behov for flere frivillige skribenter, som overvåger Debian-fællesskabet og rapportere om hvad der sker. Se bidragssidenfor at finde ud af hvordan man hjælpertil. Vi ser frem til at modtage din mail (på engelsk) på debian-publicity@lists.debian.org.
For at modtage dette nyhedsbrev som mail, kan man abonnere på postlisten debian-news.
Tidligere udgaver af nyhedsbrevet er tilgængelige.
Denne udgave af Debians projektnyheder blev redigeret af Moray Allan, Cédric Boutillier, Francesca Ciceri, Norman García, David Prévot og Justin B Rye.
Den blev oversat af Kåre Thor Olsen.