Paris Mini-DebConf 2010

8. september 2010

Debian France organiserer den første Mini-DebConf i Paris. Begivenheden hilser alle med interesse for Debian-projektet velkommen til en række foredrag og workshops om Debian. Et af hovedformålene med begivenheden er også at give brugere, bidragydere og udviklere mulighed for at møde hinanden. Vi ser især frem til at møde Debian-udviklere fra hele verden. :)

Paris Mini-DebConf 2010 afholdes på Université Paris Diderot - Paris 7, Paris, Frankrig, den 30. og 31. oktober.

Yderligere oplysninger findes på Paris Mini-DebConfs websted. Folk der ønsker at deltage *skal* tilføje nogle oplysninger om sig selv på denne side, på grund af universitetets sikkerhedsregler.

Vi er i færd med at fastlægge foredrag og workshops. Ønsker du at bidrage, så giv os besked via mail eller beskriv dit foredrag/din workshop på DebConf-wiki'en før den 30. september. De fleste foredrag vil være på fransk, men du er velkommen til at indsende forslag til foredrag på engelsk.

Begivenheden ville ikke have været mulig uden støtte fra generøse sponserer, som har doneret penge og andre nødvendige ting. Vi ønsker at takke:

Hvis du er interesseret i begivenheden og ønsker at støtte den, kan du gøre det ved enten at give en donation til Debian France eller ved at kontakte Carl Chenet ved andre former for støtte.

Om Debian France

Debian France (Association Debian France på fransk) er en fransk almennyttig organisation med det formål at fremme, udvikle og støtte Debian-projektet i Frankrig.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Over tretusinde frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til over tredive sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Kontaktoplysninger

Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.