DebConf18 afsluttet i Hsinchu, og datoer for DebConf19 offentliggjort

5. august 2018

I dag, søndag den 5. august 2018, sluttede den årlige Debian Developers and Contributors Conference. Med over 306 deltagere fra hele verden, og 137 begivenheder, herunder 100 foredrag, 25 diskussionsseancer og BoF'er, 5 workshops og 7 andre aktiviteter, blev DebConf18 en succes.

Blandt højdepunkterne er DebCamp, med flere end 90 deltagere, Open Day, hvor begivenheder af interesse for et bredere publikum blev tilbudt, plenarmøder så som den traditionelle Bits fra DPL'en, en spørgsmål og svar-seance med minister Audrey Tang, en paneldiskussion om at ignorere negativtet med Bdale Garbee, Chris Lamb, Enrico Zini og Steve McIntyre, foredraget Det er et fri software-problem!! ved Molly de Blanc og Karen Sandler, lynhurtige foredrag og livedemonstrationer, samt annonceringen af næste års DebConf (DebConf19 i Curitiba, Brasilien).

Programmet blev opdateret dagligt, med 27 nye ad-hoc-aktiviter, planlagt af deltagere under hele konferencen.

For dem, der ikke var i stand til at deltage, blev de fleste foredrag optaget og livestreamet, og videoer gøres tilgængelige på Debians arkivwebsted for møder. I mange seancer var der også fjerndeltagelse over IRC eller et samarbejstekstdokument.

Webstedet DebConf18 vil af arkiveringshensyn for blive aktivt, og vil fortsat indeholde links til præsentationer og videooptagelser af foredrag og begivenheder.

Næste år finder DebConf19 sted i Curitiba, Brasilien, fra 21. til 28. juli 2019. Det bliver den anden DebConf, som afholdes i Brasilien (den første var DebConf4 i Porto Alegre). I dagene før DebConf, holder de lokale organisatorer igen DebCamp (13.-19. juli), en seance beregnet til intenst arbejde på forbedring af distributionne, samt organisering af Open Day den 20. juli 2019, åben for offentligheden.

DebConf har forpligtet sig til at være et sikkert og imødekommende miljø for alle deltagere. Se DebConfs etiske regler og Debians etiske regler, for flere oplysninger herom.

Debian takker de talrige sponsorer for støtten til DebConf18, i særdeleshed vores platinsponsor Hewlett Packard Enterprise.

Om Debian

Debian-projektet blev grundlagt i 1993 af Ian Murdock, som et helt frit fællesskabsprojekt. Siden den gang, er projektet vokset til at være et af de største og mest indflydelsesrige open source-projekter. Tusindvis af frivillige fra hele verden samarbejder om at fremstille og vedligeholde Debian-software. Med oversættelser til 70 sprog, og med understøttelse af et enormt antal computertyper, kalder Debian sig det universelle styresystem.

Om DebConf

DebConf er Debian-projektets udviklerkonference. Ud over et fuldt program med tekniske, sociale og retningslinjeforedrag, gør DebConf det også muligt at udviklere, bidragydere og andre interesserede kan mødes personligt og arbejde tættere sammen. Konferencen har fundet sted siden år 2000 i så forskellige steder som Skotland, Argentina og Bosien-Hercegovina. Flere oplysninger er tilgængelige på DebConf-webstedet.

Om Hewlett Packard Enterprise

Hewlett Packard Enterprise (HPE) er en industriledende teknologivirksomhed, som leverer et bredt udvalg af produkter så som integrerede systemer, servere, storage, netværk og software. Virksomheden tilbyder konsultydelser, driftssupport, finansielle tjenester og komplette løsninger til mange forskellige industrier: mobil og IoT, data & analytik, samt blandt andre produktionsektoren og den offentlige sektor.

HPE er også en Debians udviklingspartnere, og stiller hardware til rådighed for tilpasningsudvikling, Debian-filspejle, samt andre Debian-tjenster (hardwaredonationer kan man se på siden med Debian-maskiner).

Kontaktoplysninger

For flere oplysninger, besøg DebConf18's websider på https://debconf18.debconf.org/ eller send en engelsksproget mail til <press@debian.org>.