Debian GNU/Linux 5.0 udgivet
14. februar 2009
Debian-projektet kan med glæde præsentere den officielle udgivelse af Debian
GNU/Linux version 5.0 (kodenavn lenny
) efter 22 måneders konstant
udvikling. Debian GNU/Linux er et frit styresystem som understøtter i alt tolv
processorarkitekturer og inderholder skrivebordsmiljøerne KDE, GNOME, Xfce og
LXDE. Det er også kompabitibelt med FHS v2.3 og indeholder programmer udviklet
til LSB version 3.2.
Debian GNU/Linux kører på forskellige systemer fra palmtops og håndholdte computere til supercomputere, og stort set alt derimellem. Der er totalt tolv understøttede arkitekturer: Sun SPARC (sparc), HP Alpha (alpha), Motorola/IBM PowerPC (powerpc), Intel IA-32 (i386), IA-64 (ia64), HP PA-RISC (hppa), MIPS (mips, mipsel), ARM (arm, armel), IBM S/390 (s390) samt AMD64 og Intel EM64T (amd64).
Der er understøttelse af Marvells Orion-platform, og enheder baseret på
Orion-platformen, så som QNAP Turbo Station, HP mv2120 og Buffalo Kurobox Pro
foruden netbooks, så som Asus Eee PC. Debian GNU/Linux 5.0 lenny
indeholder også opbygningsværktøjer til Emdebian, der gør det muligt at opbygge
Debian-kildekodepakker til flere arkitekturer og skrumpe dem, så de passer til
indlejrede ARM-systemer.
Debian GNU/Linux 5.0 (lenny
) indeholder den nye ARM EABI-tilpasning,
Armel
. Den nye tilpasning har en mere effektiv anvendelse af både
moderne og fremtidige ARM-processorer. Derfor er den gamle ARM-tilpasning (arm)
nu forældet.
Udgivelsen indeholder talrige opdaterede softwarepakker, så som K Desktop Environment 3.5.10 (KDE), en opdateret version af skrivebordsmiljøet GNOME 2.22.2, skrivebordsmiljøet Xfce 4.4.2, LXDE 0.3.2.1, GNUstep-miljøet 7.3, X.Org 7.3, OpenOffice.org 2.4.1, GIMP 2.4.7, Iceweasel (en varemærkefri version af Mozilla Firefox 3.0.6), Icedove (en varemærkefri version af Mozilla Thunderbird 2.0.0.19), PostgreSQL 8.3.6, MySQL 5.0.51a, GNU Compiler Collection 4.3.2, Linux-kernen version 2.6.26, Apache 2.2.9, Samba 3.2.5, Python 2.5.2 og 2.4.6, Perl 5.10.0, PHP 5.2.6, Asterisk 1.4.21.2, Emacs 22, Inkscape 0.46, Nagios 3.06, Xen Hypervisor 3.2.1 (understøttelse af både dom0 og domU), OpenJDK 6b11 og flere end 23.000 andre softwarepakker, som er klar til brug (opbygget ud fra over 12.000 kildekodepakker).
Med integreringen af X.Org 7.3, opsætter X-serveren automatisk sig selv til
de fleste former for hardware. Nyligt indførte pakker muliggør fuld
understøttelse af NTFS-filsystemer samt umiddelbar anvendelse af de fleste
multimedielagringsenheder. Understøttelse af filer i Adobe®
Flash®-format er tilgængelig ved hjælp af plugin'erne swfdec eller Gnash.
Overordnet er der forbedringer til bærebare computere, så som umiddelbar
understøttelse af CPU-frekvensskalering. Til underholdning er der tilføjet
flere nye spil, blandt andre i genrene puzzle og første persons-skydespil. En
bemærkelsesværdig ændring er indførelsen af goplay
, en grafisk
spilbrowser, med filtre, søgning, screenshot og beskrivelse af spil i
Debian.
Med optagelsen af OpenJDK, en fri version af Suns Java-teknologi, i Debian GNU/Linux 5.0, er det blevet muligt at levere Java-baserede programmer i Debians "main"-filarkiv.
Yderligere er der forbedringer i forbindelse med systemsikkerheden, ved at installeringssystemet installerer tilgængelige sikkerhedsopdateringer før første genstart af systemet, færre binære filer med setuid root og færre åbne porte i standardinstallationen, samt opbygning af flere sikkerhedskritiske pakker med GCC Hardening-funktionalitet. Forskellige programmer har også fået specifikke forbedringer. PHP opbygges eksempelvis nu med Suhosin-hardening-rettelsen.
Til brugere, der ikke har engelsk som modersmål, understøtter pakkehåndteringsystemerne nu oversatte pakkebeskrivelser, som automatisk bliver vist, hvis en pakkes beskrivelse af oversat til brugerens valgte sprog.
Debian GNU/Linux kan installeres fra forskellige installationsmedier som for eksempel dvd'er, cd'er, USB-nøgler og disketter, eller installeringen kan foregå via netværket. GNOME er standardskrivebordsmiljøet og er placeret på den første cd. Skrivebordsmiljøerne K Desktop Environment (KDE), Xfce eller LXDE kan installeres ved hjælp af to alternative cd'er. Igen tilgængelig i Debian GNU/Linux 5.0 er cd'er og dvd'er med understøttelse flere arkitekturer fra en enkelt disk, foruden Blu-ray, som gør det muligt at levere et komplet filarkiv til en arkitektur på et enkelt installationsmedie.
Ud over de gængse installationsmedier, kan Debian GNU/Linux nu også anvendes med det samme, uden forudgående installering. Disse særlige images, som også er kendt som live-images, og er tilgængelige til cd'er, USB-nøgler og til forskellige former for netværksopsætninger. I første omgang findes de kun til arkitekturene amd64 og i386.
Installeringprocessen i Debian GNU/Linux 5.0 er forbedret på mange måder: blandt mange andre forbedringer er der genindført understøttelse af installering fra mere end en cd eller dvd, firmware påkrævet af nogle enheder kan indlæses ved hjælp af flytbare medier og installationer med braille-skærme er understøttet. Installeringsprogrammets startproces har også fået en del opmærksomhed: en grafisk menu kan anvendes til at vælge frontends og skrivebordsmiljøer, og til at vælge ekspert- eller redningstilstand. Debians installeringssystem er nu oversat til 63 sprog.
Debian GNU/Linux kan hentes lige nu via bittorrent (den anbefalede metode), jidgo eller HTTP. Se Debian GNU/Linux på cd'er for flere oplysninger. Den vil også snart være tilgængeligt på dvd, cd-rom og Blu-ray fra talrige forhandlere.
Opgraderinger til Debian GNU/Linux 5.0 fra den forrige udgave, Debian
GNU/Linux 4.0 (kodenavn etch
), håndteres automatisk af
pakkehåndteringsværktøjet aptitude på de fleste systemer, og til en vis grad
også af pakkehåndteringsværktøjet apt-get. Som altid kan Debian
GNU/Linux-systemer opgraderes smertefrit, på stedet, uden nogen tvungen
nedetid, men det anbefales kraftigt at man læser
udgivelsesbemærkningerne for at se efter eventuelle problemer, og for at få
detaljerede vejledning i at installere og opgradere. Udgivelsesbemærkningerne
vil blive yderligere forbedret og oversat til flere sprog i ugerne efter
udgivelsen.
Dedikation
Debian GNU/Linux 5.0 lenny
er tilegnet Thiemo Seufer, en
Debian-udvikler, der døde den 26. december 2008 i en tragisk bilulykke. Thiemo
deltog i Debian på mange måder. Han vedligeholdt flere pakker og var den
primære ansvarlige for Debians tilpasning til MIPS-arkitekturene. Han var også
medlem af vores kernel-hold og medlem af Debian Installer-holdet. Hans bidrag
nåede langt uden for Debian-projektet. Han arbejdede også på MIPS-tilpasningen
af Linux-kernen, MIPS-emuleringen i qemu, samt alt for mange mindre projekter,
til at de kan nævnes her.
Thiemos ufortrødne arbejde, brede tekniske viden og evne til at dele dette med andre, vil blive savnet. Hans bidrag vil ikke blive glemt. Det vil være svært at leve op til den høje standard ved Thiemos arbejde.
Om Debian
Debian GNU/Linux er et frit styresystem, der udvikles af mere end tusinde frivillige fra hele verden, der samarbejder via internettet. Debians dedikation til fri software, dets non-profit-natur og dets åbne udviklingsmodel, gør det unikt blandt GNU/Linux-distributioner.
Debian-projektets hovedstyrker er dets fundament af frivillige, dets dedikation til Debians sociale kontrakt og dets engagement i at tilbyde det bedst mulige styresystem. Debian 5.0 er endnu et vigtigt skridt i den retning.
Kontaktoplysninger
Besøg Debians websider på https://www.debian.org/ for yderligere oplysninger eller send en mail på engelsk til <press@debian.org>.