Offentligt tilgængelig Debian-maskine

2. januar 2003

Hewlett-Packard (HP) tilbyder via deres Test Drive-program offentlig adgang til flere maskiner som kører Debian GNU/Linux. Programudviklere og fremtidige brugere tilbydes en konto på disse maskiner, for at kunne lære mere om Debian GNU/Linux og specifik HP-hardware. Fire arkitekturer understøttes (Alpha, PA-RISC, IA-32 og IA-64). Oversættere er installeret, så programudviklere kan finde ud af om deres programmel kan oversættes på disse platforme.

Hewlett-Packard tilbyder adgang til følgende fire arkitekturer:

Intel (IA-32) ProLiant DL360 G2 1.4GHzSMP
Intel (IA-64) rx2600 Itanium II SMP
Alpha (alpha) XP1000a 1@667MHz UP
Alpha (alpha) DS20 2@500MHz SMP
PA-RISC (hppa)rp5470 1@550MHz UP

Test Drive-programmet stilles frit til rådighed af HP. Dets hovedformål er at give udviklere adgang til ny HP-hardware, som kører forskellige HP- og tredjepartsstyresystemer og -programmer. Når du lader dig registrere, få du en fri shell-konto, som du kan bruges til at logge på et bredt udvalg af systemer i deres Test Drive-netværk, og prøve de programmer og styresystemer som kører på systemerne.

Test Drive giver dig mulighed for at prøve forskellige kombinationer af hardware, styresystemer og progammel, før du køber dem. Som udvikler får du desuden mulighed for at sikre dig, at dine programmer kører under kombinationer af hardware, programmel og styresystemer, som måske ikke er tilgængelige lokalt.

Flere oplysninger: testdrive.hp.com